Det er ikke hver dag man får en præmie for at lave ingenting. Men det har jeg da ligegodt fået nu.
Dorte har sendt en award i min retning, en Beautiful Blogger Award ovenikøbet. 1000 tak Dorte. Jeg er meget beæret, især fordi jeg ikke just har oversvømmet internettet med blogindlæg de sidste par år. Der har sgu været langt mellem snapsene....Hik!
Med sådan en award følger visse forpligtelser, der skal skrives 7 ting om migmigmig og så skal pokalen vandre videre til 7 andre smukke bloggere.
Here we go:
1.
Jeg elsker glimmer, perler og palietter og alt andet i den afdeling. Men selvkritik i moderate mængder gør at jeg altid lige foretager et reality-tjek i spejlet inden jeg forlader matriklen. Både for at afstemme påklædning og blingeling nogenlunde med alder og kropsfacon, men også for at forhindre at jeg kommer ud af døren klædt som en væltet sigøjnervogn.
2.
Normalt er jeg ikke den store fan af eliminerings-shows, jeg ser generelt næsten aldrig fjernsyn, men jeg har et smørblødt punkt for American Idol. Jeg her helt ukontaktbar lørdag aften når Idol ruller over sendefladen, der er ingen ser som amerikanerne kan stable et show på benene.
3.
Jeg er en enspænder og meget meget selvstændig. Det er ikke kun af figur jeg ligner en shetlandspony, jeg har også temperament og sind som den lille stædige hest.
4.
Jeg gør en dyd ud af at udfordre mig selv, men da jeg ikke er den store ekstremsports-dyrker, må jeg udfordre mig selv med de små ting. Sommerens dobbeltudfordringer lyder på at jeg skal lære at parallelparkere vores ikke helt lille bil med fyldt trailer, samt forberede mit livs første foredrag. I den anledning lyder udfordringen på at tale højt og tydeligt og interessant samtidig med at jeg trækker maven ind.
5.
Hver dag må jeg lige synke en ekstra gang og knibe mig i armen. Det der startede med en lille kjole og et par (ubehjælpsomme) opskrifter for 1½ år siden, har udviklet sig til en seriøs virksomhed med momsnummer, revisor og trekvart ton garn i kælderen. Tænk, jeg lever mit i min drøm, hvor fantastisk er det lige?
6.
Min musiksmag har nitter og tatoveringer. Bevares, jeg kan da også høre både klassisk og opera uden at ørerne falder af, men jeg er bedst sammen med hård rock. Hørt på en decibelstyrke der kan matche Parkens lydanlæg. Jeg takker min gud for tolerante naboer.
7.
Jeg håber jeg en dag kan virkeliggøre en anden drøm, nemlig at rykke teltpælene permanent op og flytte til Sverige. Til landet der giver mig ro i sjælen og hvor jeg føler jeg hører til. Jeg er sikker på at det nok skal lykkes en dag, alt godt kommer til den der venter.
Her er 7 smukke bloggere der skal have vandrepokalen:
Fordi man vil kunne ringe til Britt kl. 2 om natten og spørge hvor mange meter mans skal bruge til en February Lady Sweater og hun vil ikke behøve mere end 1½ sekunds betænkningstid før hun slynger svaret ud. I tykt og tyndt garn.
Fordi hun er den sejeste 5-barns mor jeg kender.
Fordi hun er Susan på sin helt egen unikke måde. Og fordi hun elsker IKEA ligeså meget som jeg gør.
Hendes blog har jeg først lige fundet, her er der kreativitet så det basker.
Også Merete's blog er ny for mig. Men hun kan det dér med at gi' tingene sit helt eget (monster)præg. Hold alle legemsdele i båden, ellers bliver de nappet af en pirat-skeletfisk. Wwuuuaaav.
Hun er svær at komme udenom. Her er der alt på et bræt. Smukke smukke billeder, dejlige fortællinger fra hverdagen, lækre madopskrifter og lige så lækre strikkeopskrifter.
Fordi hun øser gavmildt ud af sin enorme tekniske kunnen. Strikketøjet bliver pænere når man har været forbi Ingelises blog.
Og nu jeg er herinde på bloggen, kunne det være man lige skulle svinge støvkluden....
Min hus-model Ziva er en travl ung dame, så det lykkedes mig at indfange en anden sprød ungmø til forstærkning.
Små piger på 1-12 år kan passe hende, men lige om lidt kan større piger også smyge sig i en Elvira. Jeg ville nemlig selv ha' en, så nu har jeg lavet en voksen-udgave også. Skal dog lige regnes igennem en ekstra gang inden jeg slipper den løs i strikkeland.
(jeg ved godt farven overstyrer, ved ikke hvad pokker der går galt)
Den lille petit Granite, som for øvrigt har taget navneforandring til Pebbles, når den 
.jpg)
Tilbage er kun det sværeste; at sige farvel til den almindelige 2’er-Ektorp der stod deroppe i forvejen, og som nu står hjemme på terassen og venter på at blive solgt. Jeg kan næsten ikke få det over mit hjerte. Hvor længe kan man ”glemme” at sætte den på dba.dk?
