Survivor - aka Dronning Ingrid

Der er en ting jeg ikke helt forstår...

Jeg strikker jo ufatteligt meget, hvilket nok ikke har undergået nogens opmærksomhed, men 90% af det jeg laver til mig selv er jeg ikke særligt tilfreds med. Undtagelsen er de ting jeg opgiver undervejs, - som ligger lææænge på den allerbagerste hylde på fjernlageret, eller som balancerer faretruende på kanten af skraldespanden, - som trues med tændvæske og rituel afbrænding, eller som bliver sparket rundt på vaskekældergulvet i halve år.

Pludselig tager f..... ved mig, det kuldsejlede projekt kommer under luppen, der fixes lidt op hist og hér og med en minimal indsats har jeg fået vendt total fiasko til blændende succes.

Sådan er det også gået "Dronning Ingrid"-trøjen. Det var den der lå på kældergulvet. Så fik den et nyt forsøg med flerfarvestrik. Det gik absolut ikke, uagtet at jeg havde alle intentioner om at blive ved til det lykkedes. Men når det tager 2½ time at strikke en vrangpind, så synes jeg at jeg er i min gode ret til at opgive. Så jeg har snydt.
Blomster skulle der på, så dem syede jeg på med maskesting, lidt mille-fleur ind i mellem, lidt pailieter drysset over med løs hånd, et silkebånd, syet på i halskanten, og hægter ned langs forkanten.
Voila! Dronning Ingrid puklen på ryggen er helt væk, et styks true Survivor er klar og JEG ELSKER DEN. Sagt i al ubeskedenhed. Totalt Odd Molly-lookalike, bare ca 1000,- billigere. Og dét er jo noget der dur i min nye dankort-løse tilværelse.

Apropos dankort-løs. Er I klar over hvor mange penge jeg har sparet i denne uge? Bare fordi jeg ikke har noget betalingsplastik og ingen cash i pungen:

Top i Vero Moda kr. 129,-, strømpebukser i boutique Elise kr. 249,-, øjenbrynspincet på Apoteket kr. 94,50, 4 ngl NZ lammeuld kr. 172,-, diverse spotvarer i Netto: anslået kr. 150,-.

Ialt kr. 794,50!!!

Det er simpelthen for sindssygt!!! Jeg ender jo med at blive millionær.

Tak kære dankortsmisbrugersuperhackerjubelnar, fordi du lænsede min konto og åbnede mine øjne for en ny verden der ikke kun består af materielle indkøb.

Gæt hvad ugens mest sagte sætning er:
"Skatter, du bliver nødt til at betale, jeg har jo ikke noget kort og ikke nok kontanter...." (- hæhæ)

Farvel Dankort - R.I.P.

Så skete det også for mig.
Mit dankort er blevet hacket, en eller anden jubelnar har tappet kortoplysningerne og har handlet stort ind på min regning. Fååååårrrrkkkkk!
Scenen fredag eftermiddag:
Ring ring ring (jobtelefonen) -
Hr. B: Jeg sidder lige her med dit kontoudtog...." (oh shit, det skulle han vist helst ikke have set)
Mig: "Jaaaaaaaa.......øøøhhhh......og?"
Hr. B: "Er du klar over at banken har spærret dit kort?"
Mig: "Nææææhhhh, Guuud har de det?" (det var de f..... længe om, meget fleksibel bank jeg har - høhø)
Hr. B: "Siden hvornår er du begyndt at spille på Centrebet? Og ku' du så ikke lige skrue ned for tempoet - der er sguda ingen grund til at fyre 4.000 pisk af på sådan noget l... !!"
Mig: "WHAAAT", Jeg løber - har lige et opkald til banken der skal ordnes....

Hvor er det bare totalt langt ude!!! Ok, jeg handler en del på nettet, og når jeg handler IRL prøver jeg at lade være med at betale med mit kort steder hvor jeg ikke selv har fat i plastic'en hele vejen igennem, men nogen gange bliver jeg jo overrumplet uden kontanter. Aner ikke hvor det kan være gået galt....?

Og én ting er at blive bestjålet i cyberspace, men noget andet er da, idioten har brugt mine surt tjente penge på et spillesite. Mig som aldrig nogensinde har købt så meget som et skrabelod!!
Jeg havde da kunnet forstå det hvis han/hun havde købt garn, eller (strikke)bøger, eller lækre sko!!

Men noget godt er der da kommet ud af det (og det bliver forhåbentligt endnu bedre når/hvis banken dækker mit tab): Jeg har endegyldigt taget beslutningen om at nedlægge konceptet mig+dankort. Det har egentlig altid været en temmelig hasarderet kombination, ikke for sarte sjæle og emsige bankrådgivere.

Sanne B - nu med hævekort og nul overtræk.

(Her skulle billedet af min award være, men bloggers fotoupload spiller kostbar!)

Jeg har fået en award. En "You make me smile award".
Og så er det at jeg bliver helt vild glad og varm indeni. Fordi nogen synes at det jeg skriver er værd at læse, og måske også en gang i mellem er en lille smule morsomt.
Selvom jeg altid siger til mig selv at jeg blogger for min egen skyld og ikke for andres, så kan jeg jo ikke sige mig fri for at jeg bliver umanerligt glad når kommentarerne popper op og responsen fra nær og fjern tikker ind.
Inden jeg åbnede bloggen gjorde jeg da mine tanker om hvad jeg ville skrive om, og navnligt hvad jeg IKKE vil skrive om. Min målsætning var/er:

• At bloggen skal afspejle mig og den jeg er under parolen; what you see is what you get...
• At jeg skulle vise alt hvad jeg strikker, både WIP's, FO's, UFO's etc etc. Altså jeg ved ikke lige hvad der sker med den målsætning, for jeg får ligesom aldrig taget de dér billeder, og uden billederne er det egentlig ligegyldigt. Hmmmpfff! Må altså arbejde med den del. Det er da virkeligt for dårligt at have en strikkeblog der så at sige aldrig fremviser bare en enkelt tråd garn.
• At den skal være bare minimalt underholdende, og tro mig, jeg behøver sgu ikke engang opfinde mærkværdige og morsomme begivenheder, de sker bare helt af sig selv i mit mærkelige liv.
• At bloggen skal være neutral og apolitisk. Arjjj, det er vist smuttet en enkelt gang, kom vist lidt ud af en tangent vedrørende en adresse på Nørrebro.
• At de trælse ting i livet, ikke kommer til orde hér. Alt forsøges vinklet positivt - præcis som jeg prøver at gøre IRL. Nogen gange smutter det dog. Bloody Hell - indimellem gør mit eller andres liv ondt og man føler trang til at øse det ud over masserne.
• At bloggen skulle fungere som en slags kreativ dagbog. HA !!! Man kan dårligt kalde det en dagbog når indlæggene nogle gange optræder med måneders mellemrum.

Nå, se nu røg jeg af sporet igen. Ville jo egentlig bare sige tak til søde Britt for awarden, jeg er meget beæret. Jeg er ikke den der stikker hovedet i busken og bare smider awarden videre til dem der nu har lyst til at gribe den. Selv om der er mange flere end 4 der gør sig fortjent til You-Make-Me-Smile-award fra mig, så holder jeg mig til reglerne (ellers ikke min stærke side) og overrækker pokalen til: Anne - fordi hendes fantastiske billeder og tanker fra smukke Engesvang gør mig glad, Liselotte - fordi hun gang på gang får mig til både at grine og græde, Susanne - fordi jeg simpelthen kan høre hendes skønne jyske klang i de ord hun skriver, og endelig Charlotte - fordi hjemmestrikkede sokker i ballerina'er er skønt.

Nydelses-søndag

På torsdagens strikkecafé fik jeg et godt tip af Charlotte. Et Amimono-tip. Charlotte kom nemlig lige fra Amimono og havde fået at vide at Helga Isager herself ville være at finde på søndagens salgsalon på Hotel Phønix i Købehavn.
Så jeg stejlede derind og var der 5 minutter efter de åbnede. Havde smugkigget på salonens hjemmeside og havde udover Helgas lille bord også udset mig nogle smykker der skulle kigges nærmere på. De var helt klart i den dyre ende, men noget af det smukkeste jeg har set. Tag et kig på Bentes hjemmeside og drøm selv videre.

Ovre hos Helga fik jeg prøvet Maple og jeg var solgt til stanglakrids lige på stedet, så jeg købte et knitkit. Nej jeg gjorde ej – jeg købte TO! Maple’n og en lille babykjole der hedder Clara. Såaaa nuser. Det er ikke Helga selv der har designet den, derimod én af hendes kunder, derfor kommer den ikke på Amimono’s hjemmeside, men bliver om noget tid sat på ovre på Isager.dk (dér handler jeg jo ikke længere…).

Og så kan det være at jeg fik benene på nakken. Skulle hjem og strikke Maple i en farlig fart. En makrelmad blev indtaget stående ved køkkenbordet, mens te-vandet til min coolmint-te kogte (Det var Linda som introducerede mig til coolmint-te. Er nærmest blevet afhængig). Drønede op og børstede tænder (meget nødvendigt efter makrelmad), fik hurtigt pakket alt ud nede i sofaen, og så: Sæt i gang! Aaaahhhhh.

Sidder nu næsten andægtig og strikker. Maske for maske. Mand og børn er ude af huset så her er helt stille. Ikke engang min yndlings-serie som jeg lige har fået sæson 3 af på dvd må forstyrre. Sidder bare i total stilhed og nyder mit nye strikketøj…Suk!

Sanne B – har midlertidigt opsagt abonnementet på hverdagen.

Pay it Forward

Så røg der tre stk i fælden (tror jeg)
Tina, jeg kan se du også er meldt til ovre hos Aalerusen. Vil du stadig ha' en gave af mig???

Udover Tina skal jeg også begave Charlotte og Dorte. Jeg glæder mig meget til at finde på, og lave det helt rigtige til hver af jer. Og eftersom jeg ikke er forpligtet til at levere før november 2008, tager jeg det stille og roligt, i hvert tilfælde på denne side af julen.

Kan I ikke lige maile mig jeres adresser? Så er alt klar når jeg er klar.

Sanne B - Santa Claus, look out for the competition.

Okay, her er Pay-it-forward så:

Reglerne er simple:

Alle kan være med, kun 2 krav skal opfyldes :

- Du skal ha’ en blog, så du også kan sprede budskabet.

- Du skal sende dine egne 3 hjemmelavede gaver afsted, inden november 2008.

De første 3, der reagerer på dette indlæg, bliver dem der inden for et års tid får tilsendt en hjemmelavet gave fra mig (præstationsangsten gnaver allerede).

Jeg hoppede på legen ovre hos Anne og jeg er sikker på at der venter gode ting fra den kant (ikke for at lægge pres på dig Anne - hæhæ).