Always look on the bright side of life...

Jeg er god til at holde ovenstående i hævd. Altid at vende tingene rundt og se dem fra den lyse side. Intet er så skidt at det ikke er godt for noget.
Som nu idag, hvor jeg sidder til møde på jobbet, med chefen, produktionschefen og 3 eksterne slipsefyre.
Pludselig kommer der sådan en spoiink-følelse fra min bukseknap. Som nu er min ex-bukseknap, for et forsigtigt blik ud af øjenkrogen afslører at min knap nu ligger fint på gulvet lige ved siden af venstre fod. HHmmppff, så man er gået hen og blevet så tyk at knapperne bare springe om ørerne på én !! Umuligt !! Der må være tale om træt og mørnet sytråd !!
Værre bliver det som mødet skrider frem og jeg kan mærke lynlåsen langsomt hakke sig nedaf og maveskindet siger "Ahhhh, hvor dejligt med mere plads" (!!!). Totalt utjekket !!! Og rimeligt svært at holde fokus på skarp argumentation og mødebeslutninger, med løbsk lynlås.
Men her kommer det temmelig handy ind at være bred om bagen, for det bagparti jeg er udstyret med, gør det det fuldt ud muligt at rejse sig og give hånd og følge slipsedrengene ud uden at bukserne falder ned om anklerne.
Og så må jeg lige indskyde en bemærkning om at jeg er RIGTIG glad for at valget faldt på en tunika i morges. Det havde været frygteligt hvis jeg bare havde nuppet en af de korte toppe på hylden. Så havde der først været godt stof til årets julefrokost-sang.

Se selv, der er altid en positiv side midt i al elendigheden. Et tyndt rær havde tabt bukserne. Nu kan du så sige at et tyndt rær aldrig havde skudt knappen afsted som et missil i en stjernekrig, men jeg må igen påpege at der må være tale om træt og mørnet sytråd. Det kan umuligt være kropsomfanget.