Om lort

Fantastiske Maria, bloggede forleden om spændende lorte-historier.
Læs også kommentarerne, som inkluderer en historie fra en der måtte gribe en gammel dames lort i hånden.
Så smukt...
Nå, men hvis I ikke er sarte, har jeg også en lorte-historie - er I sarte, så stop med at læs nu...
I 1997 rejste jeg rundt i Indonesien, med min ekskæreste. På et tidspunkt sejlede vi ud til de smukkeste små øer, og snorklede blandt koraller og flotte fisk. Det kunne have været ren idyl, hvis bare jeg havde undladt at spise nudler fra en gadevogn dagen før...
Heldigvis opdagede jeg et lille bambusskur, hvor der stod en toilettønde. Pyha.
Jeg gjorde hvad jeg skulle - og så mig så om efter toiletpapiret. Der var intet.
Så opdagede jeg spanden. Den lignede lidt nudelbøtten herunder, med små spændende flydende ting i.
Jeg kunne vælge mellem:
A): tage min hvide bikini direkte på igen, og formentlig dekorere den med synlige brune spor
B): stikke hånden i spand, og finde lidt vand at vaske mig med
Efter meget lang tænketid, valgte jeg mulighed b.
Det var ikke rart.
Hverken fiskeriet efter vand, eller fornemmelsen af fedtet numsehul mod fingre.
Der var selvfølgelig hverken håndvask eller sæbe på øen - så jeg brugte ikke min venstre hånd til noget som helst i månedsvis efter, for tanken om at den hånd havde gået uvasket i 8 timer efter operation numsevask var nærmest ubærlig...

Om potter - og vindere

Nu talte vi jo om folk der undersøgte bleer, ved at stikke finger ned i dem, og jeg delte det sjove toiletregel-skilt med jer, og fik et par toilet/lortebles-historier i bytte fra jer.
Så lad os bare blive i det latrinære, ugen ud - for jer hørte en ret skræmmende lortehistorie forleden.
Min veninde har en anden veninde, der har to små børn, på 2 og 4 år. Veninden har en fobi mod offentlige toiletter, og nægter at lade sine børn gå på sådanne.
Løsningen? Hun medbringer en potte til dem.
Til at starte med tænkte jeg at det vel var ok at medbringe egen potte til at sidde på på klamme toiletter - ikke noget jeg ville gide selv, og småhysterisk - men ok.
Så hørte jeg resten af historien: offentlige toiletter skal hendes børn SLET ikke ind på, så potten bliver stillet op, hvor der nu er behov: i en kupe' i toget, i et hjørne på en legeplads, i et læskur ved busstoppested, i en port ved strøget, i en gang på biblioteket - så skider barnet, mor samler op i en hundelortepose og spritter potte og hænder af i medbragt sprit.
Hun syntes selv hun havde opfundet alletiders smarte løsning, på mange børnefamiliers problemer med at finde egnede toiletmuligheder i offentligheden.
Årh, jeg har lidt svært ved hvad jeg skal skrive, uden at lyde for fordømmende...

Ville have rundet af med noget let og sjovt, men er lidt blank. Så nu står der bare min forargelse alene og flagrer.
Hvis I vil læse noget sjovere om toiletter, så skrev jeg denne her i december - og den får mig fortsat til at grine, når jeg tænker på den.

---------
Og vinderne af konkurrencerne: Gaias mor vandt "baby" bogen, og Ellas mor vandt risotto og gavekort.
(Det var tilfældigt at nogen der hed noget med "mor" vandt, trak bare lod,)
Send mig jeres adresser på superheltemor @ live . Dk, så sørger jeg for at præmierne bliver sendt ud til jer.

Om toiletregler

Man må da heller ikke noget...

Om ro, når man er på toilettet

Min sidste barselsdag er nu forbi, og nu brænder jeg bare et ordentligt vognlæs feriedage af. Ninjaman og pigerne har ferie frem til august også, og det er voldsomt hyggeligt at være så mange hjemme samtidigt.
Jeg sad i fredags og tænkte over at NU var det sidste dag alene med superbaby, og uh - jeg ville savne det - men så skulle jeg på toilettet, og da superbaby jo er en aktiv klatrer, kan jeg ikke efterlade hende alene, så hun kom med mig derud.
Mens jeg sad der, og foretog mig noget som de fleste mennesker helst gør alene, gik det op for mig hvad jeg så glædede mig mest til: at gå på lokum alene! Ja, mine kolleger kan være lidt specielle, men der er ingen af dem der insisterer på at skulle stå klods op af mig, mens jeg skider.
Jeg behøver heller ikke have en magtkamp, hvor jeg maser mine lår hårdt mod sædet, for at hindre at nogen maser en tandbørste under dem, og ned i kummen.
Jeg plejer ikke at måtte klamre mig til toiletbørsten, for at den ikke skal blive brugt som slagvåben.
Det er sjældent nødvendigt at forhindre nogen i at rulle hele toiletrullen ud, mens jeg sidder på tønden på arbejdet.
Det er ekstremt sjældent, at mine kolleger beslutter sig for at sympatiskide mens de krammer mine knæ, og det er vist aldrig sket at de har afsluttet seancen med at mase min hårbørste ned i toilettet.
Så jo - jeg kommer til at savne superbaby i hverdagene, men vil fra nu af i det mindste kunne have nogle mere afslappende toiletstunder.
Er sikker på at mine kolleger er er glade for, at det er den første fordel jeg kan se ved barselsslutning!
(men der er altså også andre ting jeg glæder mig til, bare rolig!)

Om tyndskids-feen

En af Ninjamans bedste venner bliver kaldt Lus - et forkortelse for hans navn.
Forrige weekend havde Krea-Girl sin meget nysgerrige veninde med hjemme og lege, og da Ninjaman fik en sms, skyndte de sig selvfølgelig at læse den.
Veninden:"øh, han har fået en sms hvor der står:"kommer i morgen, hilsen Lus" - hvad fanden betyder det?"
Mig:"jamen det er da bare fordi vi har SÅ mange børn, at hvis de får lus allesammen på en gang, så er det svært for os at skaffe nok tættekamme og luseshampoo. Så jeg har lavet en aftale med lusenes fagforening, om at de lige smider en sms og advarer os, før de har tænkt sig at angribe!"
De to 9 årige så bare meget mærkeligt på mig, rystede på hvoedet, og gik op på værelset, mens de sammenlignede hvem der havde den mest pinlige mor.
Ærgeligt at de er blevet for store til at bilde den slags ind, det er ellers en af mine hobbies...

Nå, men da jeg bagefter stod og skrællede gulerødder, tænkte jeg over hvor smart det ville være, hvis det rent faktisk var sandt! Tænk, hvis man fik en sms med advarsel om kommende sygdomme og andet ubehag?
Top 5 over nyttige smser
1):" Håber du nød kyllingen? Vi ses i morgen. Hilsen Salmonella"
2):" Tillykke med den nye kæreste. Lav lige en aftale med din læge, til om 3 ugers tid. knus og kram fra Clamydia"
3): "ser frem til en dejlig weekend med dig. Din tyndskids-fe"
4):"Håber det er ok vi kommer på besøg nogle uger? kh børneorm og familie"
5):"Skal vi snart hænge ud sammen i svømmehallen? Jeg tager mine venner med. fodvorte"

Om nysgerrige arbejdsgivere

En af mine veninder er blevet fyret fra sit job, og orkede bare ikke skulle være der den sidste uge, og ringede derfor til sin emsige leder, og sygemeldte sig.
"nå, men du kommer vel i morgen - eller hvad fejler du egentlig?" var det syrlige svar hun fik, hvorpå hun fik fremstammet noget om feber og opkast.
Bagefter ringede hun til mig, og vi talte lidt om at den slags må en leder jo faktisk ikke spørge om - og hun risikerer at få svar hun ikke ville høre.
Og så udtænkte vi følgende:
Top 6, over pinlige svar en leder risikerer at få, når hun spørger ind til hvorfor medarbejderne er syge:
1):"årh ja, jeg har sådan en kæmpebyld i røven. Skal jeg sms'e et foto? Eller er du på facebook? For jeg har lagt den ud på min profil"
2):"Hvad jeg fejler? udflåd - kaskader af det nærmest, kan slet ikke stå på benene, så meget kommet der, jeg glider bare rundt i det..."
3):"årh, det er bare sådan en skade jeg pådrog mig i swingerklubben i går..."
4):"jeg spiste en banan i sidste uge, og der var en edderkop i, som lagde æg i min hjerne... Så nu virker den ikke helt som - øh - æg, røgsuppe, klisterbånd. Hat? Nissearm." (ja, det var så kun mig der syntes denne her var sjov)
5): "Jeg er blevet bidt af en zombie såmænd. Hjerne, hjerne, hjernøøøøøø..." (også kun mig der syntes den var sjov...)
6):" Jeg har den vildeste gang tyndskid, det simpelthen SPRØJTER ud af min krop, som en fontæne af lort. Det er egentlig ret fascinerende!"

Om at låne et toilet

Forrige år, var ninjaman til julefrokost med nogle gamle venner. Som den småbørnsfar han jo er, blev han træt og vaklede hjem allerede kl 02, men hans ven - der boede langt væk, og derfor skulle overnatte hos os - festede videre til kl 05.
På vej mod forstæderne i sin brandert, var han pludselig blevet overvældet af trang til at komme på toilettet. Natbussen kom bare ikke, intet var åbent og der var møgkoldt.
Heldigvis kendte han en pige der boede i nærheden, og tænkte det sikkert var ok at vække hende og låne et toilet.
Men hun svarede ikke på hverken telefon eller dørtelefon, så han gik ud fra at hun nok var på nattevagt som sygeplejerske.
Samme sommer havde hun en aften smækket sine nøgler inde i lejligheden, og han havde hjulpet hende med at bryde ind gennem badeværelsevinduet.
Det havde været nemt, og han var nu desperat efter at komme på lokum, så han gjorde det ugen: rullede en skraldespand hen til vinduet, og lirkede det forsigtigt op.
Aaaaahhhh...
Mens han sad der og lettede sig, kom han til at se rundt i badeværelset. Sikke meget hun havde rykket rundt, siden han sidst var her. Nye gardiner, mærkeligt tapet, storblomstret badeforhæng. Og en grim orange badekåbe på en krog bag døren...
Stakke med "ude og hjemme" og "familiejournalen"...?
Dukker med hæklede skørter, der skjulte toiletruller...?
I samme øjeblik som det gik op for ham at denne her lejlighed måtte tilhøre en ældre dame, hørte han trin i gangen - og FLØJ af tønden, og ud af vinduet igen, mens han lynede sine bukser i farten.
Det tog os en halv dag, at hive den pinlige historie ud af ham.
Jeg gad godt vide hvad toiletejeren mon tænkte? Hun nåede ikke at se ham, men kæmpelorten kan hun ikke have undgået at bemærke...
Se, det var så en ægte julehistorie!