Forside
|
 Ugens artikel
 En rebroussementsstation er en jernbanestation på en strækning, hvor togene kun kan køre ind i den ene ende. Toget skal dermed forlade stationen i samme retning, som det kom ind – det rebrousserer. Rebroussementsstationer er som oftest bygget af pladshensyn, hvor det på grund af en eksisterende by ikke er muligt at føre jernbanesporene gennem byen. Stationer, hvor togene kan køre ud i hver sin ende af stationen, kaldes gennemkørselsstationer. Rebroussementsstationer kaldes af og til populært også for sækbanegårde, idet de ligesom sække kun har et "hul". Rebroussementsstationer blev bygget i jernbanens tidlige periode i anden halvdel af det 19. århundrede. Man ønskede at bygge banegårdene så tæt på centrum som muligt, hvor det imidlertid ikke var muligt at føre spor gennem den allerede etablerede bykerne uden at ødelægge eksisterende bygninger. Med rebroussementsstationerne kunne man nøjes med at lægge skinner ind til byen fra én side og så i øvrigt fordele trafikken videre ud fra en ring rundt om byen, hvor der endnu ikke var bebyggelse. Alternativt lagde man – særligt i større byer – flere rebroussementsstationer omkring bykernen, som så betjente baner fra forskellige retninger. Ofte har sådanne banegårde navn efter banens retning, f.eks. verdenshjørne (som i Wien Westbahnhof) eller destination (som i Gare de Lyon i Paris). I Danmark havde man tidligere mange rebroussementsstationer, men efterhånden har man af hensyn til en hurtigere afvikling af trafikken ændret de fleste af disse til gennemkørselsstationer. Stationerne i Lemvig, Struer og Esbjerg fungerer fortsat som rebroussementsstationer. På Århus Hovedbanegård rebrousseres de fleste tog, dog har Grenaabanen gennemgående spor. Læs mere Dagens skandinaviske artikel
 Dei indoariske språka er ei undergruppe av dei indoiranske språka (og dermed av dei indoeuropeiske språka) og blir snakka av om lag ein milliard menneske i Nord-India, i Pakistan, Bangladesh, Nepal, Sri Lanka og på Maldivane. Blant dei viktigaste indoariske språka er hindi, urdu, bengali og det klassiske språket sanskrit. Dei indoariske språka er ikkje i slekt med dei dravidiske språka, som blir talte i sørlege India, men gjennom langvarig språkkontakt har dei utvikla mange fellestrekk. På grunn av mange folkevandringar og den gjensidige språkkontakta i området, har det bode på problem å setje skilje mellom dei einskilde språka og dialektane. Dei indoariske språka er i stor grad analytiske. Den grunnleggjande ordrekkefølgja i alle språka er subjekt–objekt–verb. Det mest karakteristiske draget fonologisk sett er det store talet plosivar. Fleire av dagens indoariske språk nyttar ei rekkje ord som er lånt inn direkte frå sanskrit. Les meir …  Fremhævede artikler
 Kategorier
|
 Aktuelle begivenheder
 I dag
 Den 4. februar
 Vidste du at...
Fra Wikipedias nyeste artikler… 
 Nyligt afdøde
|
|||||||||||||||||||||||||
 Søsterprojekter
Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver andre flersproglige og frie projekter, hvor alle kan bidrage.
 Wikipedia på andre sprog
 Donationer
Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
||||||||||||||||||||||||||
.jpg)
