Viser opslag med etiketten børnebukser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børnebukser. Vis alle opslag

torsdag den 17. oktober 2013

Flere bukser...

Så fik jeg endelig taget billeder af Storm i stjernebukserne, men nemt var det ikke med den lille vildbasse.

Siden er det blevet til lidt flere bukser af samme mønster. Jeg havde idag besøg af en veninde hvis søn er samme alder som Storm og de går i børnehave sammen. Vi kreahyggede, hun hæklede og jeg syede ens billebukser til drengene, til stor glæde for de to vildbasser...





søndag den 13. oktober 2013

Stjernebukser...

Den dreng han vokser vildt hurtigt, så det er virkelig tiltrængt med nye bukser.

Jeg har tegnet mønsteret efter Storms ynglingsbukser som desværre er ved at være for små. De er blevet ret gode, og Storm elsker dem.





onsdag den 11. september 2013

Avesjov Give Away på IG

Mette og jeg har netop nu en lille Give Away kørende på instagram, så hvis i vil være med så kig forbi @avesjov_shop





tirsdag den 18. september 2012

Avesjov vinterkollektion...

Så er der igen gang i symaskinen, denne gang er det Avesjov vinterkollektion der er undervejs.

Indtil videre er disse brune og lilla fløjlsbukser med foer og elefantlommer på vej i Designkartellet.

Der er flere varianter undervejs, samt man kan selvfølgelig bestille både disse samt mange andre kombinationer.

Der kan læses og ses meget mere hos Mette og eventuelle bestillinger foregår til Mettekirkeskovjensen@gmail.com

søndag den 22. juli 2012

Ny kombination...

Så er det blevet til en ny Avesjov kombination, nemlig turkis fløjl og noget af Mettes skønne stof med får.

Det er også blevet til endnu et par af de meget populære gule avesjovknickers med elefantlommer.

Håber de falder i den lille piges smag, selvom disse bestemt også kan gå til drengene, mon ikke Storm skal have et par turkise snart...

Der er også røget et par andre bestillinger i postkassen, blandt andet en Barbakjole og nederdel som Karens, og nu vender vi så snuden mod Sverige, til et par hyggelige dage hos farfar..




tirsdag den 3. juli 2012

Så har der været gang i symaskinen.....

Og det er blevet til lidt Avesjov bestillinger, der nu enten er sendt afsted, eller ligger og venter på at komme i postkassen. Her på billederne ses det jo tydeligt at det er lilla, gul og brun der er de mest populærer i øjeblikket, men her kan i se lidt af hvad vi ellers kan tilbyde...



mandag den 18. juni 2012

Symaskinen gløder....

Herhjemme gløder symaskinen og computeren på skift, der bliver lavet årsplaner til den helt store guldmedalje, jeg vil jo gerne nå så langt som muligt inden ferien. Hvad angår symaskinen, ryger der masser af Avesjovkreationer igennem, vi er ved at være rigtigt godt med på sommerkreationer, men der er dog flere under vejs, blandt andet er der shorts i flere variationer, lidt kjoler og sommerhatte på vej, men tiden skal jo også lige være der.

Her er de knickers der er blevet færdige i løbet af weekenden, man kan selvfølgelig bestille farver og kombinationer efter ønske. For str. og priser se mere her hos Mette.












fredag den 15. juni 2012

Elefant knickers i aktion......

Storm elsker sine knickers, han vil helst have dem på hver dag, så jeg må vist få lavet lidt flere. De er super til netop dette lidt kedelige danske sommervejr, hvor korte bukser er for koldt, men lange er lidt for varmt, så disse er en rigtig god løsning.

Her er Storm i fuld gang med at hoppe rundt på sin elskede drage, så billedkvaliteten er derefter. Hvis i har interesse i et par, kan de købes her, og der kommer mange flere varianter i løbet af weekenden.

mandag den 28. maj 2012

Avesjov knickers og pinsefrokost.....

Efter en dejlig velkomst fra en dejlig dreng der havde savnet sin mor, var det tid til årets pinsefrokost. Vi tilbragte en superhygglig søndag med leg og picnic i det fri, og vi havde jo super vejr.

Storm var iført sine Avesjov knickers, der er blevet supergode efter lidt tilpasninger, så nu kan i se hvordan den endelige model kommer til at se ud, eneste ændring bliver lommerne der bliver en lille smule kortere, så de ikke kommer i karambolage med poseeffekten, men det er kun et par cm det drejer sig om.

Der er flere knickers samt andre Avesjovkreationer undervejs, det har stået lidt stille på grund af lejrskole og travle på arbejdet, men nu er symaskinen så småt kommet i brug igen.

Hvis nogen er interesserede i et par skriver i selvfølgelig bare en mail til Mette eller jeg.



mandag den 23. april 2012

Storm i de nye bukser.....

Så har jeg med meget besvær fået taget lidt billeder af Storm i de nye hængerøvsbukser. Det var bestemt ikke nemt, da han ikke gerne står stille længe ad gangen, så i må bære over med kvaliteten.

De er godkendt både af Storm og hans dagplejemor, der sagde at Storm har elsket
bevægelsesfriheden og lommerne til at komme sutten.


lørdag den 21. april 2012

'Hængerøvs' bukser til Storm med gule elefanter....

Her er hvad dagen har budt på af kreativitet, jeg har kreeret et nyt buksemønster til Storm. Jeg har længe tænkt på at lave et par hængerøvsbukser til Storm, som dem mange af mine elever går rundt med, men tiden har ikke lige været til det, men i dag blev det tegnet, klippet og syet tilmed også, alt sammen mens Storm sov til middag.

De er blevet sorte med lommer af gult jersey med hvide elefanter og ribkant, samt taljerib i det samme. Jeg er normalt ikke så vild med sort til børn, men er faktisk blevet ret vild med kombinationen gul/sort. Glæder mig til at vise et billede hvor han har dem på, men det må vente lidt.




Orange fleece med Barbapapa og bukser.....

Så har der igen været gang i symaskinen, denne gang er det blevet til en orange fleece med Barbagul  og brune ribkanter til Karen, samt et par petrol bukser med turkise elefanter til Karens fætter. Er det ikke skønne farver de har valgt?

Der er også blevet lavet lidt flere Avesjov bukser som nu er på vej ud i verden, og man kan selvfølgelig stadig bestille både fleece og bukser enten her eller hos Mette.





mandag den 9. april 2012

Storm i hopla....

Her er lige lidt billedspam af Storm i sine nye Avesjov bukser. Ja sådan foregår det når jeg prøver at fotografere ham, han kaster sig over sin mor og griner, så det er temmelig svært at få gode billeder.







søndag den 8. april 2012

Bukser til Storm med ynglings stoffet....

I går aftes efter aftensmaden tænkte jeg at nu var det Storms tur til at få et par nye bukser med alle de bukser der ryger igennem symaskinen. Det skulle være med et af mine absolutte ynglins stoffer, motiver og farver, nemlig de gamle turkise elefanter med grønne blomster, jeg elsker dem.

Ja da alle lommerne fra Mette kom hertil, var disse lommer med fra hendes skatkammer til Storm. Her har jeg sat dem sammen med petrol fløjl og lys turkis rib i talje og omkring lommer. Dem må Storm have på til påskefrokost hos farmor og bedstefar senere.


torsdag den 5. april 2012

Rasmus Klump sengetøj og Avesjov....

De sidste par dage er der blevet syet på livet løs herhjemme så snart der var mulighed for det, og ud af det er der indtil videre kommet 9 par Avesjov bukser og flere er på vej.

Denne gang startede det med en pakke fra Mette, og som altid når det kommer fra Mette er pakkerne skønne og man går og glæder sig til dem. Pakken indeholdt lommer til bukser, lidt Graziela til nogle andre kreationer, samt en lille overraskelse til Storm, det skønneste skønneste Rasmus Klump sengetøj og så endda i uåbnet emballage, tusind tusind tak Mette for den skønne (før) fødselsdagsgave, et billede følger en af dagene, men det er ikke nemt at fotografere drengen, han har krudt i bagen.

Min klare favorit af nedenstående billeder er selvfølgelig de brune med elefanterne, men er også ret vild med de lilla med fuglene, de er til Karen. De brune med elefanter og de pink med Barbapapa er solgt, men resten kommer til salg her, hos Mette og i Designkartellet.

I kan se flere billeder af bukserne hos Mette.






onsdag den 4. april 2012

Dagens projekter og påsketilbud.....

Efter en travl uge på arbejdet op til weekenden og en skøn skøn weekend i Sverige, er jeg nu tilbage med flere kreative projekter, ja faktisk ret mange af dem her i påsken.

Weekenden gik med et besøg i det svenske. Først var vi en til brunch hos Mette hvor vi fik en skøn brunch med nogle vildt gode hjemmebagte boller, ungerne fik leget og vi fik snakket, hygget og kigget lidt på stof. Tusind tak for en skøøøn dag.

Derefter gik turen videre til svigerfar der bor i Sverige, til lidt aftensmad og overnatning, og en efterfølgende dag med hygge, gåture og leg i haven (skoven). En super weekend-

I går blev der så ryddet op i kreahjørnet (som i øjeblikket er spisestuen indtil arbejdsværelset bliver sat i stand efter vandskade), og der blev klippet Avesjovbukser i lange baner, så Storm må gerne sove længe til middag i dag, så der kan blive syet lidt.

Så til sidst lige et lille påsketilbud fra min lokale stofpusher Nina. Nina har lavet et påsketilbud der går ugen ud (mandag med), hvor hun har sat alle de skønne børnejerseyer ned til 109kr (før op til 159), så det er bare om at slå til. Det er bla. alle de stoffer jeg havde med i min sidste give away, men der er mange flere. Klik her for at se udvalget.