I så mange år som jeg kan huske tilbage har min dejlige mormor fyldt den ene kagedåse
efter den anden. Hun bagte konstant og havde altid en kringle eller to i fryseren.
Min mormor er født i 1928, ud af en stor søskendeflok, hun har arbejdet alle dage,
tjent på gårde, lavet mad til fester, arbejdet på et børnehjem og aldrig klaget.
Men min mormor bliver gammel nu. Hun har fået konstanteret alzheimers
og hukommelsen svigter mere og mere. Hun kan ikke længere huske, hvordan hun starter
sin vaskemaskine, og nogen dage kan hun ikke finde sit soveværelse.
Det er hårdt, men heldigvis har vi hende tæt på og alle børnene elsker at besøge hende.
Min mormor har altid stået både mig om min storebror meget nær.
Hun har altid været der for os. Jeg har gjort hende til oldemor 3 gange og tænker,
at jeg faktisk er enormt heldig stadig at have hende i mit liv.
Hun festede med til mit bryllup, så mig blive fulgt op af kirkegulvet af min dejlige far,
og var vidne til at jeg blev gift med den dejligste mand.
Det var ligeså vigtigt for hende, som det var for mig.
Den anden dag kørte Emil og mig op til hende og bagte brunkager.
Hele hendes lille hjem duftede dejligt af jul, og vi nød at være sammen i det lille køkken.
Nu var det min tur til at fylde hendes kagedåse.
Glædelig jul til Jer alle.