Viser opslag med etiketten Male. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Male. Vis alle opslag

mandag den 27. januar 2014

DIY: Bygget reol omkring rør i gammel lejlighed

Vores lejlighed er fra 1920'erne. Derfor er fjernvarmen kommet længe efter lejligheden blev bygget. Det samme er varmt vands rørerne og alle de andre rør.
Derfor har vi sådan nogle i nogle af hjørnerne i lejligheden. Skide irriterende - for man kan ligesom ikke sætte et møbel helt ind i hjørnet. Men hey - så kom der en ide.
Vi har savet ud i to lange bogkasser og bagefter sat tapet over hullet i bagbeklædningen. Jeg har taget en del billeder af det - og håber I kan fange ideen fra dem - ellers spørg løs.











Håber I kan bruge ideen - for jeg ved problemet findes i mange lejligheder..

torsdag den 11. april 2013

I vores lille hjem

sker der mange ting for tiden. Fredag eftermiddag fik jeg endelig overtalt kæresten til at gå i gang med at blænde det sidste af døren i soveværelset, så vi kan få indrettet det nye soveværelse helt. Han har kedet sig hele ugen - det er hårdt at være arbejdsløs (når man ikke engang har været det en måned)!

Vi rev det hele ned, og så var det afsted mod tømmerhandlen for at købe gipsplade. Vi nåede lige ud af butikken og ud på fortovet, da hans mobil ringede.
Han smed pladen, og så stod jeg der! Nå, men sagen er den at han - selvfølgelig - fik det længeønskede job! Og mon ikke om han allerede startede i går onsdag? Det er så dejligt!

Døren er dog næsten færdig alligevel - så han har været flittig!


I weekenden malede jeg den nye kommode til soveværelset, som jeg har arvet fra min farmor, som vi desværre mistede i sommers. Den blev en fantastisk turkis, jeg lige hurtigt blandede. Der var egentlig helt andre ideer med den.

Først overvejede jeg at beholde den hvid, og give den tapet på siden og toppen, eller kun på skuffefronterne.
Bagefter overvejede jeg at male stellet hvidt og give de tre skuffer tre nuancer af blå - det har jeg set mange steder - og ser fedt ud.
Men spontant, blandede jeg den turkise (som er magen til vores flowerpot) og det blev altså sådan.
Jeg overvejer dog stadig tapet på skufferne - men jeg har fået strenge ordre fra instagram - hvor ikke en stemte på tapet. Så indtil videre bliver den sådan.

fredag den 8. marts 2013

Hindbærpink

var farven det endte med.
Mange foreslog gul, men valget stod mellem lyselilla, babypink eller den fantastiske hindbærpink.
Og det endte med den sidste.

 Ved ikke om farven kommer til sin ret på billederne.


Jeg har fyldt op med te - og hold nu op. Jeg ejer 33 forskellige slags løs te!
Derudover min kærestes mange tebreve (for han gider altså ikke løs te - det er bare op i koppen med brevet, vand og drik!)

onsdag den 20. februar 2013

En lille kommode

købt i genbrugen og har fået nyt liv med maling og tapet
Den er fantastisk til opbevaring af diverse syting.
Sådan så den ud
Og sådan endte den (beklager det rædselsfulde lys!)


fredag den 8. februar 2013

Ugen der gik

Puha, det har været noget af en uge!
Sidste weekend flyttede kærestens ting jo ind, og siden da har der været ravnerock i vores lille lejlighed.
Det går heldigvis fremad, for jeg er sgu ved at blive lidt skør af det!
Ellers har jeg fået lavet pandebånd til min søster færdig
Smuk perlestrik med et lille stykke perlestrik på midten så det bliver sløjfe-agtigt. I super lækkert merino uld, elastisk og så blødt!

Jeg er kommet i gang med at male vores nye stole. 
Den ene bliver grå, den anden gul, men er ikke helt pjattet med den gule :/
Jeg har syet fastelavnskostume, men i må vente til efter søndag, for at få lov at se det i aktion!

Og sidst, men ikke mindst, et par hjemmelavede gaver til min dejlige veninde (men I må vente lidt endnu!)

Jeg smider desuden en ny side på bloggen, der hedder stof til salg, her ligger jeg lidt blandende godter jeg desværre nok ikke selv får brugt.



onsdag den 23. januar 2013

Jeg elsker onsdag

for i dag holdt jeg fri
Og så er der en lang liste som lå og ventede (og jeg nåede meget - bare ikke de ting på listen!)

Ethel von horn dåsen flyttede ud i køkkenet (på min te hylde) og blev fyldt med dejlig karamelte.
Jeg har syet en cirkeline kjole til Julies datter
(Se resultatet længere nede)


Sprayet mit saltkar en smuk mintgrøn farve




Her er kjolen - den mangler lige en knap

Smuk balloneffekt




Den hænger også på en ny bøjle jeg har malet - den skal have en lille tekst på.

Jeg har også sprayet lampe og andre lækre sager, men I må vente lidt endnu :)

tirsdag den 22. januar 2013

Krydderikrukker

De er endelig blevet sprayet færdigt! Sådan endte farverne og der er lidt flere endnu som er på vej (bl.a de store krukker som også får en omgang med mine mange nye farver)