Viser opslag med etiketten Dims. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dims. Vis alle opslag

torsdag den 16. maj 2013

Nørkler...



For snart længe siden, skrev jeg lidt om, at jeg måske skulle arrangere et marked her i bydelen.

Det er blevet til noget og jeg glæder mig. Nu er der faktisk et formål, med at blive ved med at lave alle de ting jeg gør.

Og jeg har da også sat produktiviteten op, så jeg selv kan få en stand og byde ind med lidt forskelligt.
(der er også lige fyldt op med endnu flere puslinger i blogshoppen....)

Derfor har jeg bl.a. siddet og nørklet med blomsterhængere, det er så lang tid siden sidst jeg lavede dem, at jeg ikke var sikker på at jeg stadig havde det i hænderne.

Heldigvis gik det fint, og jeg fik lavet en masse, der nu står lige så fint i hver sin pose og venter på at posten kommer med klistermærker til bagsiden og at jeg får skrevet prismærker...!

I mellem tiden har min skønne kone booket mig en stand til et lille marked på hendes arbejde, det er allerede i slutningen af denne måned, det bliver mit første og jeg har de største og vildeste sommerfugle i maven....


 

fredag den 8. marts 2013

En lyn hurtig give away og lidt andet herfra...


Prøv lige at se... En lille bitte mega nuttet chokolade påske kalender, selvfølgeligkun med fire låger..... Hvor sødt må det være???

Som jeg jo tidligere har skrevet var vi et smut i Malmø i sidste weekend, og jeg fandt denne lille skønhed... Det var lige før jeg ramte det helt høje C da jeg spottede den!

Nøjedes jeg med at købe en?
Nej.... Jeg tænkte da også på jer, og laver derfor den lille hurtig give away på den...

Regler?
Kan vi ikke bare sige at det er ok nok at skrive en komentar? Ikke noget med en, to, tre ting der får dig til at opgive på forhånd...
Selvfølgelig er nye læsere altid velkommen

Jo det sir' vi...

Så kære du, skriv en komentar i feltet herunder (HUSK mailadresse) så kan du vinde en påskekalender med garanteret nuttetheds faktor!
Der trækkes lod d. 15 marts... Husk at holde øje med mail boxen... Hører jeg ikke fra dig inden 18 marts finder jeg en ny vinder...



Og så er der nyt i den lille pop up shop her på bloggen....
Skriv til hoensring@gmail.com for at bestille en af disse fine børnehårbøjler de koster 85,- incl porto......

 

tirsdag den 11. december 2012

Og mor ved du hvad? Den er til dig....



I går da Pellemusen og jeg gik hjem efter at have afleveret Ester hos dagplejen, fant han en lille gran kvist!

Skulle den med hjem?
Ja, det tror jeg nok at den skulle....
Han er så sød og har stadig sit naive og elskelige barnesind og den kvist var bare fantastisk og ikke mindst sjælden, MEGET sjælden mor!
Og den var til mig... så kunne jeg pynte op med den... Der gik lige et par minutter til jeg vidste hvad jeg skulle bruge denne skat til...

Men se nu der...
Jeg har pyntet op med den! Og det er blevet så fint...
En smule sukker i et gammelt (Summerbird) glas, en (sjælden) grankvist og et lille plastik dyr og filiokus et snelandskab... Og han er vild med det, bliver det bedre? Nixen!

Snefnuggene af HAMAperler er gamle, jeg tror at de er fem år gamle! Til trods for det, er der aldrig kommet snor i, men de står jo også rigtig fint selv.....

Gå ud og kig derude... Måske der ligger en sjælden grankvist og venter på lige netop dig?





lørdag den 17. november 2012

Om pjæk, puslinger og andet halløj





 


Vi holder forlænget weekend!

Torsdag blev Jonathan inviteret i Tivoli, og han fik lov, selvom jeg vidste at det ville blive sent, og det blev det!
Da han kom hjem kl. 22.15 (ca.) var han helt skæv af træthed, så allerede der vidste jeg at der var 99% chance for at han ikke skulle nogen steder dagen efter.
Ikke helt dårligt regnet! Han var helt omtumlet og ør af træthed fredag morgen, så det blev til en ikkeplanlagt fridag (pjæk!) og da lille Ester var som klistret til mig, blev hun hjemme hos os.

Der blev hygget og det var nattøj hele dagen, dejligt!

I løbet af formiddagen indtog vi spisebordet med fimoler, farver, filt, kagerulle og udstikkere og meget andet kreagrej! Der blev stemplet, tegnet, syet og og meget andet.
Til sådan en dag hører en kurv med boller der bare kan tages af når der er behov, denne gang blev det med revet æble og hasselnødder og en kande te on the side...

Jeg prøvede at tegne og sy nogen æbler af filt, jeg kunne bare ikke få det helt rigtige udtryk frem i dem... Så de er syltet! og ligger i skrivende stund og får den kolde skulder...

I går var også dagen hvor jeg endelig fik lavet mit eget mønster til en lidt større pusling.
Det meste af torsdagaften var gået med at tegne vurdere proportionerne tegne om igen, sy op og prøve om det passede...
Det gjorde det ikke, fik klippet lidt for meget stof op og syet kroppe der bare ikke funkede da de var syet på og fyldt ud... Mega frustrerende!

Men jeg fortsatte fredag formiddag og er nu endt med et rigtig godt mønster (skal jeg sige det selv!)
Så meget stolt kan jeg nu vise  "min" pusling frem...
Han's hoved drejer en smule til siden, det irriterede mig lidt til at starte med, og ligemeget hvad jeg gjorde kunne jeg ikke få ham til at lade vær',nu får han lov til det og er blevet min lille stjerne kigger.

Bare for at springe lidt i tiden, så fik jeg torsdag eftermiddag besøg af denne skønne kvinde. Hun skulle sy sin pusling færdig, men havde det ikke i sig den dag, så jeg overtog og fik lavet den færdig. Det fik motiveret mig til at få lavet mit eget lille grå pus færdig, dejligt, for den havde ligget i et stykke tid og manglede kun at få syet kroppen fast og blive fyldt. Nu er han klar (og til salg).

Nu ønsker jeg alle jer, en vidunderlig weekend, pas på hinanden og nyd øjeblikket (jeg øver stadig)...


lørdag den 14. juli 2012

På en regnvejrsdag....




Vi har lavet Shane!

Ja, det kalder Jonathan det når vi finder limpistol og gammelt skrammel frem... denne gang gik det ud over champagne propper, posen med ispinde tandstikkere og sært dims, en gammel halskæde, lidt farvede fjer og posen med øjne fra fætter BR!

Det er ret hyggeligt, og selvom det ikke er så tit det sker nyder vi det begge når vi er i gang. Den samme dag fik vi også lavet en "tømmerflåde" af en masse vinpropper vi limede sammen, den blev bemandet af en (for real) tændstikmand, med muslingeskals fødder så han selv kan stå, han fik en fiskestang og en mindre beholdning af fjerhale fisk og tomme sneglehuse... Samt et ispinde skilt med ordene pirat ø... Der mangler faktisk kun et sejl på masten så er han klar til at blive smidt i en vandpyt eller fyldt håndvask...

Da vi var i Sverige så jeg denne pose bolcher og min platte side kunne ikke bare gå forbi uden at lægge den i kurven, fantastisk humor.... Der er ikke taget hul på dem endnu, for jeg smiler stadig hver gang jeg ser dem og så nænner jeg det ikke! Lidt ligesom med de fine plastre....


torsdag den 12. juli 2012

Sødt med sød på...




Vi har været et smut til Sverige.
Bare en enkelt overnatning, men det gjorde ikke turen mindre skøn og børnene kunne ikke holde til meget mere, det var lige overvældende nok at sove ude, så ingen af os sov særlig meget!
Desværre har vi ikke så meget træning i at rejse på ferie!

På vores færd fandt jeg disse tröstiser, en lille dobbbelt pakke, der i den ene side har alm. plastre og disse enormt nuttede trøstedyr i den anden! Det ligner plastere men de har ikke den der gazeagtige dims nedenunder.
Så fine og søde og til at sætte på når man er lidt bange, ked af det eller bare trænger til trøst....
Og med sådan en lille lodden fyr på armen der er lige til at nusse, skal alt det dumme og triste nok gå væk igen...

onsdag den 6. juni 2012

Har muligvis fået pyntesyge....




Jeg er stadig vildt begejstret over mit broderikit.
Og endelig har jeg knækket koden til at lave franske knuder.... og det er jo vildt nemt... Hvorfor har jeg ikke fattet det før?

Jeg har prøvet at sætte palietter i broderiet, og det er jo bare super fint.
Er faktisk blevet ret lun på ideen om at brodere en give away... Men er stadig i tænkeboksen.

I weekenden var jeg til udstillingen: Mit hjem er mit slot. Det var i frederiksberg have og ret hyggeligt selvom der kom lidt regn hist og pist.
Det var ikke meget jeg kom hjem med, men lidt neon pink blonde ( og naturfarvet og petrol...) samt et stykke tyndere møbetstof (til et par små bloomers), kunne det da godt lige blive til... Der var også lidt andre småting, men ellers blev det ikke til det store vilde.

tirsdag den 13. marts 2012

Sidespring fra strikken


Nu er det efterhånden et godt stykke tid siden jeg startede på en strikcardigan til den mindste af kusinerne, den driller, meget, så den er endnu ikke færdig...
Men hold nu op hvor jeg har pillet op!

For at komme lidt videre uden at skulle pille noget op, har jeg betrukket knapperne der skal i, dejligt taknemmeligt arbejde, der snilt kunne laves mens Ester sov en lille middagslur.
Min tanke er at den  lyse petrolblå farve bliver så fin til den nude strik.
Den sidste bluse jeg strikkede fik også stofbetrukne knapper sig, og den er så fin. Strikket i mørk petrol og med små gultmønstrede knapper på...
Måske det ender med at blive det helt nye hit, jeg syntes i hvertfald at det er fint, og udvalget af knapper jeg kan li' er ikke så stort som jeg kunne tænke mig...

Mon ugens mål skulle være at blive færdig med det her projekt, jeg ved jo at når jeg har været hos boghandleren i dag, klør det i fingrene for at komme i gang med lidt nyt....




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...