Jeg har en enkelt plante af hvid Hundetand Erythronium californicum og jeg troede at det var en "White Beauty" - men det viser sig på den faktura jeg har gemt, at det er en "Harvington Snowgoose". Så jeg må ligge få rettet op på navnet i sidste års blogindlæg.
Jeg kan dog ikke se forskel på blomsterne - men forskellen er åbenbart, at under lidt bedre jordbundsforhold end jeg har til den, så skulle den kunne blive op til 40 cm høj. Se en engelsk webside her.
I følge den webside bliver "White Beauty" kun 20-25 cm høj.
Dette firma sender desværre ikke varer udenfor U.K. - men de har en god beskrivelse af de forskellige hundetandsliljer.
Jeg købte hos Avon Bulbs i U.K.
Her vist i den "rigtige vinkel" set oppefra og ned - for den er ikke så høj og hovederne vender desværre nedad. Men den har faktisk en fin lys farvetegning bagpå blomsterhovedet.
Hvis jeg sætter mig på hug og holder kameraet ind under planten, så kan man se de de fine farver i halsen på blomsten. Denne hybrid har grøn hals med gul og brun ring.
Bladene er meget kraftigt plettede - bordeaux på grøn.