Ugen byder heldigvis ikke på de store opgaver, så planen er blot at tage det dag og for dag - og så kommer den garanteret helt af sig selv - den weekend.
mandag den 27. april 2009
Mat i sokkerne
søndag den 26. april 2009
Well done
Madlavningen klappede, tidsplanen og to-do listerne fungerede helt efter hensigten - og jeg har nu fundet metoden til at beregne, hvor meget mad der skal laves til fest. Jeg skal bare tage det, jeg tror, der bliver spist og dividere med to. Derefter handler det om at have en god portion is i maven - og ikke blive panisk over at det ser ud af lidt.
Vejret var fænomenalt og tæerne blev luftet i høje sandaler. I dag er vi godt brugte og er trillet hjem til eget matrikelnummer. Vi forsøger lige nu at finde kræfterne til at få startet en ny uge allerede i morgen. Lige nu trænger vi mest af alt til weekend.
fredag den 24. april 2009
Festivitas forberedelser
Konfirmation er stort. Det markerer en overgang - og de går op i det med iver og store forventninger. Jeg har i øjeblikket 24 snart-konfirmander i hverdagen og oplever i hvor høj grad resten af livet er sat på stand-by. Jeg har opgivet at inddrive lærdom i dem før efter den store dag.
Istedet skriver de konfirmationssange og taler. Jeg har sunget mig igennem et hav af sange på alverdens melodier - nogle er lettere at synge end andre. De summer godt i hovedet, når jeg tager hjem.
onsdag den 22. april 2009
Ender der ikke helt når sammen

Men vi skal nok få det til at gå op i en højere enhed - Det kræver bare lidt kraftanstrengelser. Jeg har endelig i aften fundet lidt tid til at svinge hæklenålen. Det er småprojekter, og de tages i mange omgange. Jeg hækler dyr fra http://www.garnstudio.com/. Det er overskueligt og et godt til og fra projekt.
mandag den 20. april 2009
Nydelse
Tante H har købt et vidunderligt strikke-gadget til mig. Det er en tæller - men modsat min sædvanlige, hvor jeg skal rulle for hver omgang - og hvor det ofte føles småbesværlig og hvor det ofte ender med, at jeg tager den på slum - er denne snild og nem. Et enkelt tryk og omgangen er noteret. Den kan hænge i en snor om halsen. Smart smart.
Hjemme-dag
Vi skal spise jordbær og måske byder dagen også på et visit hos min ynglings-garnpusher Markno www.markno.dk, som holder "næsten-sommer-udsalg. Hurra for uventede fridage.
søndag den 19. april 2009
Søndags klar
Der kommer vist et hav af små børn forbi i dag. Rygtet om skoldkoppe-udbruddet har spredt sig og flere er interesserede aftagere. Gitzen vil godt nok ikke af med sine.
lørdag den 18. april 2009
Sol, strik og knopper
Solen har skinnet fra blå himmel hele dagen. Den har givet mig det første svirp af sol, og jeg småbrænder lidt. Jeg har småstrikket lidt på bænken, mens børnene har leget sommer-lege. Det er ikke blevet til det helt store - der har været mange afbrydelser.
Højdepunktet var det tidspunkt, hvor duften af nyslået græs ramte mine næsebor. Jeg elsker lugten af græs - det dufter af sommer.
Det sidste af eftermiddagen er gået med logistiske forhindringer. Gitze-pigen er spættet og fyldt med knopper. Det jeg først troede, var årets første myggestik, viste sig at være skoldkopper. Det betyder en uge hjemme, før børnehaven er klar til at tage imod hende.
I et hjem hvor begge forældre tror, de er mere eller mindre uundværlig på jobbet, og hvor faderen skal ud og rejse, giver det lidt panderynker. Mormor og morfar er kaldt til og ankommer mandag aften.
Der leves....
Det er og bliver en dejlig dejlig lørdag
fredag den 17. april 2009
Nåh ja
Selvom sjalet i processen ind i mellem hænger mig langt ud af halsen, tør jeg næsten lægge hovedet på blokken og sige, at det ikke er det sidste jeg har lavet.
Weekend-klar
Posten har bragt godter fra Færøerne, og jeg sidder på spring for at få gang i strikkepindene. Først en svær beslutning - hvilken en af trøjerne skal jeg starte med ? Måske jeg skal starte den ene i dag og den anden i morgen ?
torsdag den 16. april 2009
Arbejd, arbejd

Skoleverdenen er en verden, der lever sit eget liv. Jeg fortaber mig, opsluges og optages, når jeg står i det. Jeg glemmer alt om den verden og det liv, jeg også er en del af. Det er en vidunderlig følelse at kunne leve sit arbejdsliv i nuet og leve det fuldt ud. Det kan ikke gøres hver dag - men når det sker, fylder det mig med glæde og varme over det, der udrettes.
tirsdag den 14. april 2009
Eftersøgning
Den var væk allerede i går aftes, hvor vi brugte lang tid på at lede efter den, hvorefter jeg overtalte hende til at sove med bamse istedet mod en garanti om, at jeg ville finde den i dag. Det viste sig at være en større opgave, der involverede både egne og andres børn. Tilsidst var jeg så desperat at jeg måtte udlove præmier, hvis den blev fundet.
Den store eftersøgning er nu afsluttet, og heldigvis har kaninen fundet vej hjem igen - Den var blevet glemt hos en nabo i går. Mit hus ligner nu mest af alt en slagsmark, fordi alt er blevet endevendt - og jeg har fået lettet pungen gevaldigt, fordi det skulle fejres med is til hele vejens børn.
Blid start
Dagen bød på den pause midt på dagen, som jeg fluks benyttede til at tage omkring plantecenteret i håb om at kunne fylde hele bilen op med alverdens sommerblomster til mine
krukker.
Det lykkedes ikke helt. Der var endnu ikke overflod af blomster, selvom solen skinner. Det blev til en flok pelargonier og en pose frø til ærteblomster. Tøserne trisser nu rundt om krukkerne, spændte på at få sat lidt kulør på haven.
søndag den 12. april 2009
Venter på haren
Det er ikke påskefrokost i traditionel forstand - Der skal ses billeder fra Rom, spises hjembragte specialiteter og drikkes Sambuco - Hyggeligt samvær med vores rejsevenner og børn. Det eneste traditionelle er vist påskeliljerne på bordet.
lørdag den 11. april 2009
Jord under neglene
Under de mange blade voksede der blomster, som nu er fremme i lyset og kan nydes. Der var storkenæb, juleroser, små røde tulipaner og gamle gulerødder ikke at forglemme :-)
Nu er min have klar til at blive plantet til med forårs- og sommerblomster. Krukkerne venter på, at planteskolen åbner, så der kan blive hentet planter hjem til terrassen. Jeg tror for alvor på foråret nu.
torsdag den 9. april 2009
Traditionelt kønsrollemønster
Nu er batterierne hos de fleste ved at være flade, og programmet for resten af dagen er suspenderet og omlagt til TV-tid og slængeri i stuen.
Mit sjal er blevet færdigt - og trænger nu bare til en gang vask og udspænding. Farverne er gode, strikketøjet lidt trivielt, resultatet er godt, og jeg glæder mig til at tage det i brug.
-
onsdag den 8. april 2009
Påskerier
Strikkekurven er loaded, der er pakket fade og skåle, opskrifter og andre konfirmationsforberedende ting og sager. Vi er klar til at give den en skalle så en af ynglingsnevøerne kan få et brag af en fest i slutningen af denne måned. Mon ikke også vi når en masse god snak, hygge og strik i stuen ? Jeg tror det.
tirsdag den 7. april 2009
Påske-projekter
Det sidste er et strikketøj, der ikke kræver mere koncentration, end jeg både kan tale, se TV og spise boller samtidig med, at jeg strikker - Det er vist lige til en tur ud i påske-landet.
Visuel
Jeg er visuel indrettet og forstår bedst et mønster, når jeg ser det i tegn fremfor bogstaver. Så tungen er lige i munden, jeg tæller og tæller og hysser på folk omkring mig. Det er ikke snakke-strikketøj, og jeg tror dagen i dag byder på en tur til Vesterhavet efter garn. Jeg mangler stadig et enkelt nøgle petroleumsfarvet alpaca for at kunne gøre mit halve kongerige færdig - og så mangler jeg et hoved-under-armen strikketøj.
Morgenstund
Jeg har længe haft Hanne Vibeke Holsts "Dronningeoffret" liggende på natbordet -uden jeg rigtig og for alvor har fået taget hul på den. Det halve af natten og det første af formiddagen er nu brugt i selskab med Meyer og Charlotte i deres bestræbelser på at erobre magten i det politiske spil samtidig med at de bevarer integriteten.
Lige så irriteret jeg kan blive på Hanne Vibeke Holst, når hun i perioder buser frem på min skærm - hentet ind som ekspert i enhver given sag - fordi hun engang har skrevet 3 linjer om emnet - lige så meget nyder jeg i perioder hendes bøger, som er skrevet i et lettilgængeligt sprog, med en stram fortællestruktur og umiddelbare identifikationsfigurer.
mandag den 6. april 2009
Stadig skidtmas
Pebbles blev færdig i går - Halsen tror jeg dog nok, jeg tager endnu engang - Den er blevet lige stor nok - ellers er den fin og rigtig tøset.
søndag den 5. april 2009
Møg snot
fredag den 3. april 2009
Så....

Gitzen har ledt efter påskeæg hele dagen både i vores egen have og i nabohaverne, inden vi opdagede det - Hun var sikker på, at nu hvor det var påskeferie, måtte påskeharen jo have været forbi. Det var med skuffelse, at hun spurgte om, vi troede, den havde glemt os - vi forklarede, at der går et par dage, inden den kommer forbi og fik skrevet ÆG højest på indkøbslisten.
Vi kører på Nyhederne for at følge med i udviklingen i Baden-Baden. Jeg har det blandet med det, der ligger i kortene. På den ene side hilser jeg Fogh afgang fra dansk politik velkommen - og samtidig er alternativet lidt som valget mellem pest og kolera. Løkke er en af mine absolutte hade-politikere - han er en anelse for opblæst og selvfed for min smag. Jeg er ikke sikker på, at Danmark bliver et bedre sted med ham ved roret.
torsdag den 2. april 2009
Skøn strik
Jeg har fundet mig en solplads ved køkkenbordet og nyder solens varme
stråler. Terassen er ved at trænge til en forårsrengøring - men det får lov at vente til, det er ferie. hvor både tid og energi er uendelig. Lige nu lader jeg op til sidste dag i morgen.
Tjapper-hunden mener åbenbart, at forårets komme byder på nye priviligier. Den har tiltusket sig en plads i solen, siddende på stolen med hovedet på spisebordet. Jeg nænner næsten ikke at jage den væk.
Abonner på:
Opslag (Atom)