Bastille-dagen

Det var med fuld overlæg og planlagt, at turen til Frankrig denne gang skulle byde på en Bastille-dag og muligheden for at opleve den både højtidelige, pompøse og folkelige fest den 14. juli er i Frankrig.

Formiddagen brugte vi på at se noget af den imponerende parade i Paris og en snak om både militær, præsident og historien bag nationaldagen. Hen på eftermiddagen med sandwich, sodavand og kiks i tasken drog vi mod byen - klar og parat til at møde de 100.000 andre, der var annonceret med ville deltage i festlighederne.

En stor koncert til ære for Claude Nougaro - en lokal men også landskendt sanger, hvis sange et hav af solide navne ville synge fra den store scene ved floden. Vi fik os placeret lidt skævt i forhold til koncerten - og kunne kun delvist høre den - i stedet nød vi solen, solnedgangen og var kun lidt utålmodige i forhold til det store fyrværkeri, der bragede løs, da solen var gået ned.

Det er altid imponerende med organiserede fyrværkeri - og dette til den nette sum af en halv million Euro var nok til at tage pusten fra en flok turist-tøser fra nord. Det var hele ventetiden værd - og vi har helt sikkert ikke deltage i og oplevet den sidste 14. juli fejring. Det kan virkelig virkelig anbefales.

Med mor på tur = kultur

De var en anelse modvillige - men vidste godt, at det ikke nytter at stritte imod. Shopping er godt - men der skal også sættes spor og udvides horisonter udover prisniveauet hos H&M - så søndag, hvor der belejligt nok, var lukket i butikkerne satte vi det kulturelle ben forrest og besøgte et væld af Toulouses gamle kirker og spændende bygninger.

En rejse og et møde med den katolske verden og dens imponerende bygningsværker, et møde med historiens vingesus og de store franske erobringer og krige - og lidt lokalhistorisk præg med et besøg på Capitole - den gamle regeringsbygning fra en tid, hvor Toulouse var selvstændig og selvstyrende.

Der var også den obligatoriske tur rundt og se på døre. Jeg fascineres dybt af enhver fremmed bys døre og synes, der ligger mange historier gemt der. Særlig finurligt var det på vores tur rundt på dør-tur - når de store porte stod åbne og vi kunne stikke hovedet indenfor. Der åbnede gården sig og vi fandt de skønneste små oaser midt i en travl stor by - med grønt, blomsterflor og mulighed for en stille stund både for indfødte og tilløbende turister. Det var en god med-mor-på-tur-kultur-tur.

Vintage krea-mekka

Når 4 krea-tøser drager på tur drages vi af mange af de samme butikker. Stof, garn, knapper, bånd, papir og tegnegrej står højt på den fælles interesse-liste og her havde Toulouse virkeligt noget at byde på.

 

Den ene efter den anden lille biks med små finurligheder, lækre stoffer, fed inspiration og uanede muligheder for at bruge både feriepengene og familieformuen. La droguerie er en fransk krea-kæde med et væld af lækre sager - men også Fifi Jolipois var et besøg værd og en ren og klar sanseoplevelse sammen med et hav af andre små butikker, der kaldte højlydt og insisterende på os.

Ved siden af de mange kreative butikker lå et væld af Vintage-genbrugs-butikker, som pigerne brugte lang lang tid på at gennemsøge for gemte og skjulte skatte. De bladrede i den ene række af jakker, T-shirts, kjoler, tasker, sko efter den anden - jublede over nogle gode fund og grinede højlydt af andre, mens jeg nok må indrømme, at jeg mest af alt synes, de butikker lugtede af muggen kælder.

Vi har alle hjembragt hver vores små skatte - og pønser nu på, hvordan de skal få liv og hvad der skal kreeres.

Piger på tur

Mine tre skønne tøser var med på tur tilbage til en fjern fortid, hvor der slet ikke var tænkt på dem og hvor jeg kun var et par år ældre end størstetøsen. De tog med godt humør at leve og ånde på fransk - at blive kindkysset, de meget sene spisetider, den anderledes mad og de mange franske ord og gloser, som gik hen over hovedet på dem.

De undrede sig meget over, at man hverken har ord for "godmorgen" eller siger "Tak for mad" De undrede sig over, at toiletterne ikke var i samme rum som bruseren og håndvasken - de undrede sig meget over, at man godt kan finde på at parkere i en rundkørsel, når der ikke er andre ledige pladser  - og at lige om lidt på fransk godt kan have lange udsigter - og at selv deres ellers lettere utålmodige mor tog det med ophøjet ro.

De fik sig en på opleveren og har levet med i det franske på godt og ondt i 10 dage. Men jeg tror også, de er godt tilfredse med nu igen at kunne forstå det der kommer ud af moderens mund og ikke lige skal vente på oversættelsen :-)

Mille mercis

Netop hjemvendt efter 10 skønne dejlige dage i Toulouse - mit hjerte er fyldt og min hjerne drejer stadig tanker og drømme på fransk. Jeg genfandt den vidunderlige kvinde, hvis familie, jeg for mere en 20 år siden var au-pair hos - og inden vi havde sat os i bilen havde vi genfundet den dybe samklang.

10 dage med diskussioner, dybe snakke og stille eftertænksomhed omkring litteratur, historie, kultur, menneskesyn, tilgangen til livet og hvordan man laver den bedste ratatouille. Om de små detaljer og de store linjer - og hvor jeg mærkede, hvor mange spor i min personlighed, hun har sat og hvor stor og afgørende betydning årene med og omkring hende og hendes familie har haft for min videre færd ud i livet og i mødet med de mennesker, jeg dagligt omgiver mig med.

Jeg er helt sprød, og føler jeg har efterladt det halve af min sjæl tilbage i det land og hos de mennesker, jeg ikke har set i mange år og som jeg alligevel bærer med mig hver eneste dag. Det er og var magisk

Der er mange flere oplevelser at fortælle om, når jeg lige lander og får fordøjet både oplevelser og erkendelser. Lige nu føler jeg først og fremmest en stor dyb taknemlighed over at være så rig på mennesker i mit liv - både her og der.

Ferie-forberedelser

Når vi lige som snart, flytter ind hos min franske familie og skal leve og være med dem i næsten 14 dage, skal der gaver til. De har været i bryggen, siden aftalen faldt på plads - og der er strikket og syet på livet løs til både store og små.

Trøjer, sjaler, tørklæder, håndledsvarmere, sokker, toiletpunge, penalhuse og andre gode sager. De sidste finesser er pudset af - der er syet knapper i og kommet papir omkring. Næste udfordring bliver at få det stoppet ned i kufferterne, hvor vi plejer at have god brug for den ledige plads.

- og så lige om snart vender vi næsen mod det franske - og vi glæder os.

En uudforsket plet

Selvom jeg har rejst meget i Frankrig, har et stort og varmt frankofilt hjerte, brænder for alt der er fransk og har det meste af en kandidatgrad i sproget - er der alligevel blanke pletter på Frankrigs kortet, jeg endnu ikke har besøgt, og som jeg har så godt som ingen viden om.

En af de pletter skal udforsket til sommer. Flybilletterne er puttet i kurv - og aftalen så godt som konfirmeret med min franske familie, der åbner dørene og synes det er alt for kort tid, at vi kun lander for 10 dage - intet mindre end en måned kunne gøre det, mente de.

Min franske familie går tilbage til, da jeg som 18 årig - kun 2 år mere end min storepige, landede i Paris på egne ben og klar til eventyr. En varm og kærlig familie tog i mod mig. Der var to børn på 13 og 10 år - og masser af varme og plads til at være ung og gøre sig erfaringer. De tog mig ind og tog mig til sig, som var jeg en af deres egne. Jeg endte med at blive i 2 år. Et år som ung pige i huset og et år, hvor de gav mig kost og logi, mens jeg studerende og arbejde på hotel i byen.

Det var, som Carole, datteren i huset skrev til mig den anden dag "des années magiques" - magiske år - som satte varige spor og skabte en varig relation. Børnene er nu blevet store og har selv fået familie og børn. Familien bor ikke længere i Paris, men er rykket til Toulouse. Vi har bevaret kontakten hele vejen igennem - men det er ved at være en del år siden vi sidst har set hinanden.

Det skal vi lige om lidt - og jeg glæder mig stort. Pigerne glæder sig også - kun Regitze er lidt bekymret for det med sproget - og hvordan hun nu lige skal kommunikere med dem. Det bliver ferie på en hel anden måde - hvor vi kommer helt tæt på og skal leve og være med det franske helt tæt på huden. Fik jeg sagt at jeg glæder mig - det gør jeg :-)

Wroum og kærligt gensyn

Mens de der teenagere passede godt på sofaen, ræsede jeg afsted med symaskinen. Dens brummen virker beroligende på unge mennesker i lige den alder - og samtidig så tillokkende, at de endte ved bordet med mig, hvor de flettede venindearmbånd.

Tre små bokse voksede frem fra maskinen - som jeg tror, jeg ved, hvor skal havne. Der er bare lige en masse brikker, der skal falde på plads først. Det handler om sommerferie - og måske sommerferie i det franske hos den familie, jeg boede hos for 20 år siden - og hvor børnene nu har fået børn. Hvis det lykkes, kommer det til at kræve gaver - masser af dem - og hjemmelavede.

Allerede da jeg var 18 år, nørklede jeg gerne med hænderne - så meget at den familie jeg var au-pair hos trak overbærende på skuldrene, når rengøring, strygning og madlavning røg en tur, fordi jeg liiiige var i gang med et eller andet projekt. "Les conneries de Mie" kaldte de det - De skal få "tosserier" skal de :-) Åh hvor jeg håber, det kan lykkes.

Ahh

Sandalerne og de lette sommerkjoler er skiftet ud med sokker og regnfrakke. Vi er tilbage i Danmark efter 14 dage under Frankrigs sol. Vaskemaskine snurrer - og jeg har stadig det franske sprog på læberne og i ørerne.

Vi har fundet en perle af et sted i Provence - et sandt paradis for ferie-varme hungrende voksne og børn med mulighed for både oplevelser og afslapning ved badesøen, som blev flittigt brugt af både børn og voksne.

Paris var som altid en god oplevelse med både nye og gamle input - og med storbyens vidunderlige puls og tempo.

Kender du det?

At søvnen slet ikke ville slippe sit tag i en, at man selv når man er stået op og har åbnet øjnene stadig ser verden sløret og uskarpt, at det at tømme en opvaskemaskine føles som at bestige et bjerg. Jeg ved godt, hvad det betyder - Det betyder, at jeg snart, meget snart skal holde fri og holde noget ferie.

Det er heldigt, at tilstanden rent faktisk rammer på et tidspunkt, hvor ferien er så tæt på, at jeg nærmest bare kan række ud efter den. Ferien som jeg lige om lidt har overskud til at give lidt flere tanker og få planlagt lidt mere i detaljer end det er tilfældet nu - hvor det eneste jeg ved er afrejse- og hjemkomsttidspunktet.

Om 1½ uge er jeg klar - så klar til at indsnuse duftene, udfordre smagsløgene og suge oplevelser til mig i Frankrigs skønne Provence. Jeg har ikke været der i mange mange år - men husker det med både krop og sjæl og glæder mig til at genopleve regionen.

Derefter glæder jeg mig til min ynglingsby over alle byer. Paris. En hel uge i gaderne, jeg kender så godt. En mental rejse tilbage til de 2 år, jeg tilbragte der, som ung og visionær. Til at genopleve og til at vise og opleve sammen med for første gang.

Laderen til batterierne er indenfor rækkevidde - og jeg ved, jeg når derhen :-)

I seng med Generalen

Bogudsalget gav to nye bøger til reolen. En i den lidt lettere genre og så en bog, jeg har skævet til længe og haft lyst til at give mig i kast med.

Det er bogen om De Gaulle, som beskriver hans rolle under 2. Verdenskrig, hans kamp mod Churchill og hans problemer ved krigens afslutning, hvor han første gang gik og smækkede med døren. Den handler om hans tilbagevenden i fransk politik og hans betydning dengang og på nutidens politiske system i Frankrig.

Jeg glæder mig til at fordybe mig i historien, manden, myten. Jeg glæder mig til at fordybe mig i det franske, som i flere år fyldte så meget i mit liv - både i sjæl, hjerte og hjerne.

Jeg er trukket under dynen med min nye bog med strikketøj, pc, tv og andet godt indenfor rækkevidde. Klar til en god lang aften i selskab med mig selv og Generalen.

Vive la France

Pludselig var den her alligevel - ferien - 14 dage i Frankrig. Først Paris og Disneyland, derefter Pyrenæerne og tilsidst Alsace. Vi har levet på fransk i 14 dejlige dage, spist baguettes, foie gras, melon og smagt en masse dejlig vin.

Vi har levet i en lille fransk landsby omgivet af bjerge og skøn natur. Der er kommet ny energi på batterierne - og vi er nu klar til at drage videre på ferie de næste 3 uger. Det er nu, det betaler sig at være degn.

Sommerklar i slud og regn

Billeder af huset, vi har lånt til sommer, er netop landet på matriklen - og nu bobler jeg af forventning og glæder mig rigtig meget til 14 dage i det sydfranske, hvor vi skal mænge os med de lokale, have store naturoplevelser, spise franske specialiteter og tale fransk.

Tilbage i andedammen

Vi er nu efter 5000 km på de europæiske veje tilbage på matriklen. Vi er stadig lidt på ferie-mote og ingen gider sådan for alvor at tage hul på oprydning, rengøring og andre af de ting, der presser sig på efter 14 dage, hvor der er blevet daset og oplevet. De mange oplevelser er lige nu så overvældende, at jeg ikke rummer at skulle formidle dem - endnu. Det må komme lidt efter lidt.

Vaskemaskinen snurrer og jeg har taget plads foran Tour de France for at få endnu lidt Frankrigs-stemning, mens jeg tager hul på det monterings-helvede, der venter mig.

Jeg havde med vilje ladet nål og saks blive hjemme for bare at strikke og hækle løs på ferien. Det er blevet til 2 par islandske futter, et pandebånd og 3 hæklede tørklæder. Det ligger nu spredt omkring mig. Klar til at blive gjort færdigt.

Ferien er endnu ikke slut. Vi skal hygge os herhjemme og nyde bare at kunne gøre bare lige det, der byder sig til. Pigerne trisser rundt og også de nyder friheden, tiden og hele formiddage i nattøj.

Klar parat start - FERIE

Børnene fejrer endelig sidste skoledag - og mens de synger ferien i gang rumsterer jeg rundt herhjemme og forsøger at få pakket det sidste i tasker - og ikke mindst at få det pakket i bilen. Lige nu ligner hele køkkenet en slagmark med mange mange tasker og jeg overvejer et kort øjeblik mulighed for en trailer.

Det vigtigste "strikketøjet" har fået sin egen taske. Jeg skal hækle tørklæder i Noro og strikke Navia hjemmefutter. Bøgerne er klar og Euros hævet. Vi er så klar til at sætte os i bilen og køre sydpå.

Hele 16 dage i Frankrig - det føles som paradis og jeg nyder forventningens glæde. Vi tager først et par dage i Belgien. Vi skal på krigsstien og se se Napoleons Waterloo, Verdun og andre 1. Verdenskrigs seværdigheder og endelig skal vi besøge Maginotlinjen. Det er en rigtig "historie-lærer" start.

Mange har været skeptiske over, at vi tager børnene med rundt til historiske og kulturelle seværdigheder. Men det magiske er, at ens egen begejstring og enthusiame smitter børnene. Mine børn elsker museer af forskellig art og lytter gerne, især hvis vi kan krydre det med nogle gode historier. Det skal gøres i passende mængder - men det skal gøres. Det er en verden, de skal vises, introduceres for og gøres fortrolige med.

Derefter sætter vi kursen sydpå til Vias ved Côte d'Azur. Der skal vi nyde den sydfranske stemning i små byer, på markeder, på stranden og slænge os ved det blå hav. Ferien afsluttes i Paris, hvor vi helt sikkert skal bruge en dag på Louvre. Det har været på programmet de sidste par år, hvor vi også har været omkring Paris uden at vi har nået det. I år skal det være.

Jeg glæder mig og bobler over, at den ferie jeg har ventet på meget på, nu endelig er her. Den skal nydes i fulde drag og i hvert eneste minut. Jeg skal være i nuet og bare leve og mærke, at jeg lever.

Kludder i den indre kalender

Den her tidlige påske, skaber kludder i min indre kalender. Tiltrods for vejrmeldninger, der går på sne, tror hele mit system, at sommerferien lurer lige om hjørnet. Jeg drømmer om feriedage ved middelhavet, boules-baner og en kølig dukkert i poolen. Et optælling i kalenderen viser, at der stadig er 14 uger....... Jeg mener, der er længere tid til sommerferien end siden juleferien. Kalenderen er godt booket med gode og dejlige arrangementer indtil sommerferie, så jeg ved, at lige pludselig er den der. Indtil videre nøjes jeg med at drømme.


Ferien er bestilt for snart længe siden. Igen i går drager vi til Frankrig for at spise baguettes, foie gras, drikke pastis og tale fransk. Vi tager den lange tur til middelhavskysten og en mere sikker vejrmeldning end sidste år, hvor vi huserede på invasionsstrande i Normandiet og lå under vand, det meste af ugen. Inden da skal vi dog lige have styr på 1. Verdenskrig og besøge Verdun og skovene omkring - og selvfølgelig skal vi også til Paris. Jeg glæder mig og drømmer......

Byernes by og min by

Det er som om, jeg ikke rigtig kan finde min seng. Jeg har ikke helt fået nok weekend endnu - selvom jeg virkelig har gjort et godt forsøg her til aften. Ryggen og halsen på min petroleumsfarvede trøje er gjort færdig. Jeg har drukket the, surfet på nettet og ladet op.

Napoléon er blevet slået af flere omgange og endelig vendt tilbage til Frankrig efter sit eksil på Skt-Helena og hviler nu i Invalide-kirken. Flere steder skal besøges og genbesøges på baggrund af den serie, når jeg igen til sommer kommer tilbage til Paris.

Paris giver mig luft under vingerne. Det føles stadig lidt som at komme hjem, når jeg ser kuplen på Montmartre, toppen af Eiffeltårnet og når det franske sprog klinger i radioen. Jeg glæder mig til at skulle vise min by frem, når vi tager på rundtur i Frankrig med vores ynglingsfamilie til sommer og håber, at kunne give dem bare en gnist af den passion, jeg føler for byen, sproget og landet. . Mon de også sætter pris på at skulle gå i Napoléons fodspor og besøge Invalidekirken, Fontainebleau og Malmaison ?