Sidder i saksen

Ugen er godt i gang - med lange lange dage og kun enkelte slip ind i mellem.

Jeg kører arbejdsdelen på den adrenalin, der kan pumpes frem i mødet med børn og mennesker, og kollapser, når jeg sætter foden indenfor på egen matrikel.


Jeg tygger mig gennem elefanten - men nøj hvor jeg bliver træt af smagen, inden ugen er omme...

Julebageri

Man kunne jo også bruge sin "hellige time" på at bladre i kogebøger og finde det julebag, der snart skal i ovnen. Da jeg ikke er den store bager, er det et felt, hvor pigerne har meget at skulle have sagt.

Jeg blander gerne dej, finder dåser m.m. - men jeg bager kun i fællesskab og kun i hyggens tegn. Lige på dette felt er det i den grad processen og ikke produktet, der er afgørende.

Jeg tænker udstikskager, der kan dekoreres i en uendelighed, pebernødder, der kan trilles, mens vi snakker og måske marcipansnitter - bare fordi de ser lækre ud.

Oven vande

Snuden er lige ved at være oven vande. Jeg har knoklet mig gennem weekenden både arbejdsmæssigt og i visse områder af huset, der ellers var udlagt som katastrofeområde. Lige nu har jeg, inden næste punkt på listen, mindst en time til rådighed - En time til at holde weekend, sådan for alvor uden tanke for noget som helst andet end lige det, der falder mig ind og lige det, jeg har mest lyst til

Den skal bruges godt - min time. Jeg vakler lidt mellem hvilken strikkekurv, jeg skal vælge. Lige ud af landevejen tørklædet med de mange striber, den hæklede cardigan, som også kører pr. automatik og uden de store krumspring eller om jeg skal give mig i kast med min ny hæklebog og fremtrylle et dyr eller to. Det er store og svære beslutninger. Jeg kunne også læne mig tilbage med det nye Kreativ Strik med fare for at finde nye projekter, jeg bare må lave. Luksus-problemer fra en kant :-)

Ikke et sekund for tidligt

Arbejdspresset har udsat juleoverblikket - men nu er det lige oppe over og ikke et sekund for tidligt, at de store julekasser fra kælderen bliver fundet frem, at der skabes overblik og ryddes, så huset er klar til store julepyntning i morgen, når pigerne igen vender næsen hjemad.

Det er altid en god hyggestund med enkelte tværslag. Selvom det kun er vores 2. jul her på matriklen, er der de særlige ting, som hver enkelt har knyttet sig til, og som skal have den ganske særlige plads, som den havde sidste år. Jeg glæder mig til at åbne kasserne og gense gamle kendinger, som jeg måske næsten havde glemt eksisterede.

Pas på mig

Det går stærkt lige nu - alt for stærkt, og jeg kan ikke finde pause-knappen. Hele tiden har jeg følelsen af at være 3 skridt bagud, sidde mellem mindst to stole og hænge i med det yderste af neglene.

Når små bidder af ro så byder sig til, har jeg svært ved at give mig hen og finde den indre ro, men mærker denne hektiske følelse af at skulle og af at burde.

Det er lige nu, jeg skal passe på mig selv. De røde advarselslamper lyser mig lige i ansigtet, og jeg forsøger desperat at finde de huller i kalender, hvor jeg kan slippe taget i nakken og hånden i ryggen, der presser mig fremad.

Juleferien synes uendelig langt væk, fordi der er så mange ting både arbejdsmæssigt og herhjemme, der skal gøres inden da - og samtidig vil og skal jeg finde sjæleroen til at skabe og være i julestemningen med mine piger. Det fortjener de, og det fortjener jeg.

Jeg trækker hårde veksler på mine nærmeste. Jeg er hektisk, irritabel, svær at nå og lettere hys. De bærer over, bærer med og forsøger at rumme - også selvom jeg er svær at rumme lige nu.

Hvordan prioriterer man sin tid, når det man SKAL fylder alle døgnets timer, mens det man gerne vil, er det der giver den særlige energi, der skal til for at gøre det, man skal ?

Bil-strik

Det meste af et sjal var resultatet af en køretur Kbh-retur. Jeg er ikke vanvittig god til bil-strik, fordi jeg bliver lullet i søvn af de monotone lyde og bevægelser. Søvnen overmander mig som regel, inden vi har passeret byskiltet - med mindre jeg sidder ved rattet - og der er det heller ikke mange pinde, der bliver taget.

Den nye uge er skudt i gang med et stramt stramt program med meget lidt egen-tid og meget lidt sofa-tid. Denne uge kræver et stramt greb i nakken, selvdisciplin og fremdrift. Der er meget, der skal gøres, inden weekenden banker på - og ugen efter ser ligeså streng ud.

Jeg får brug for min kollegas ord om, at det er muligt at spise en elefant - man skal bare tage den bid for bid. Bon appetit - siger jeg bare og sætter tænderne i elefanten :-)

Shop amok tøser

En hel dag på Strøget med 4 shoppe-lystne tøser med både hver deres og fælles missioner giver lidt hektiske røde kinder, trætte fødder men også en god følelse i krop og sjæl.



Julegaveindkøbene er nu for alvor skudt i gang, og et par af de hårdere nødder er blevet knækket.

Moar'en er lidt uforløst og fik ikke megen tid til at gå i de retninger hendes hjerte begærede.... Men heldigvis har jeg en engels tålmodighed:-) og ved jeg nok skal få chancen lige pludselig, og så slår jeg til - hårdt.

Så mange idéer

Alle de farvede rester er gravet frem. Jeg har set et tørklæde et eller andet sted, som ville passe perfekt til mine nye jakke. Der er striber, løbemasker og masser af farver. Jeg skal have fundet tilbage til stedet eller udtænke mit eget tørklæde - og så skal jeg liiiige finde tiden til de idéer og de behov, der trænger sig på.

Inden jeg drager afsted på job, skal jeg have taget en vigtig beslutning om, hvilket strikketøj der skal med på tur, når vi eftermiddag sætter kurse østover for at lande i København til en gang juleshopping og før-jul hygge med søde mennesker.

Der er luffer, sutsko, et sjal, en poncho, hæklet trøje, en stor lækker vams af en trøje og det nye tørklæde at vælge imellem, og pladsen i bilen tillader ikke, at jeg slæder hele kurven med..... Uhhhh svær beslutning :-)

Gammel traver

Lidt føleri på Kauni-garn i går eftermiddags - og pludselig huskede jeg den her trøje, som jeg hæklede for snart flere år siden, flyttede ind i og som faldt af mig slidt op i en god sags tjeneste.

Trøjen blev hængende - og fulgte mig på det nærmeste ind i drømme - og jeg tog konsekvensen af det pludselige og meget påtrængede behov og hentede to nøgler garn hos garnpusheren.

Valkede vanter

Noget med at rejse sig ved det træ..... eller lignende - Nu er jeg ihvertefald næsten klar til at give mig i kast med vaskemaskine og strik igen. Denne gang er det dog meningen, at strikken skal valkes.

Et par varme luffer med ukendt destination - der er flere mulige aftagere, der har meldt sig på banen. Inspirationen til lufferne er hentet her - Flere billeder på vej, hvis missionen lykkes

Krea-hygge

I dag har slået gårsdagen med flere længder allerede - og bliver kun bedre. En super-strikketøs træder lige om lidt ind i af min dør med poser og projekter, der skal hjælpes videre, præsenteres og efterses. Jeg har tilgengæld fundet alle mine strikkebøger, opskrifter og andre ideer frem - og så skal vi fylde spisebordet med gode sager og snakke til vi segner. Ah se det er en god midt-uge-aften.

At bestræbelserne på at finde alle mine strikkebøger også betød at jeg fik ryddet op i de mange strikkekurve er ren side-gevinst. Jeg har nu overblik over garn og projekter - og klar til at nye idéer melder sig på banen

Varme nissefutter

Jeg har modtaget en bestillingsliste fra Nissen. Den lød på sokke-futter til en af pigerne, og det er nu lykkedes mig at lave 2 stk modsat strømperne, hvor jeg som regel går død efter den første strømpe....

Men men men nu har nissen lagt bestilling på endnu et par. Garnet er hentet, og jeg har lavet en meget fast aftale med mig selv om at få dem både på og af pindene i en ruf. Men hvorfor skal de absolut være i samme farve, samme kvalitet - bare større.....? Jeg bliver bare aldrig masse-producent af noget som helst.

En af de dage

som godt bare må få en ende hurtigst muligt. Først tanken om et fælt tandlægebesøg, så selve besøget, der føltes som en evighed, og nu "nyder" jeg så efterveerne, dels af det hun har lavet i munden på mig, dels af de spændinger det giver at ligge i flitsbue i stolen af skræk.

Jeg ville til enhver tid hellere føde 3 børn I STREG end at ligge mig i tandlægestolen. Måske også fordi det for mit vedkommende ville være hurtigere overstået. F... jeg hader det af et godt hjerte.

Nu er jeg simpelthen nødt til at finde noget godt at tage mig til, lade mig forkæle og aflede opmærksomheden fra en værkende tand og snigende hovedpine. I morgen bliver en bedre dag....

Hurtig slange

En trang til små hurtige projekter og et begyndende pres omkring kalendergaver fik mig i går til at kaste en gang rester på pindene og "fremtrylle" en slange til mindste-tøsens hals.

Selvom der stadig er et par dage til december skydes i gang, går der her på matriklen vedholdende rygter om at nissen er rykket ind. Mindste-barnet, som ellers havde afskrevet nissen og konstateret at hun vidste det var mig, mener nu alligevel at have hørt noget pusle på loftet og er ikke meget for at gå op ovenpå, hvis hun nu skulle støde ind i ham.

Vi forsøgte os med adventsgaver for et par år siden - men det kunne nissen bare slet ikke finde ud af. Der er ikke noget bedre end de her tidlige december-morgener, hvor børnene springer ud af deres senge uden overhovedet at være blevet kaldt på, bare for at tjekke om, der skulle være blevet lagt noget i sokken.

Så på med vanten Nissemor og i gang med i omegnen af de 120 kalendergaver......

Fortabt i fiktionen

Jeg er uden for rækkevidde. Hele min sjæl befinder sig i Mississippi hos 3 gæve kvinder med hver deres historie og hver deres oprindelse.

Jeg lever mig ind og lever med i deres liv i alle dets facetter. Jeg bliver vred, ked af det, bange og forundret over, hvordan livet så ud for så forholdsvis kort tid siden.

Jeg holder af at læse, men ofte bliver det mest til ungdomsromaner og litteratur, jeg skal bruge i min undervisning.

Denne gang er det en fødselsdagsgave, der kom ind af døren den anden dag, som fuldstændig har taget pusten fra mig og som har givet mig et indblik i en verden, jeg slet ikke kan slippe igen.

Bogen er filmatiseret, og den har premiere her den 17. december. Jeg tror nok, jeg må ind og se den - men først skal jeg se, hvordan det går mine 3 kvinder i deres forsøg på at kaste lys på de sorte kvinder vilkår i USA's sydstater.

Lørdags-daseri

Et god stak To-do's er blevet strøget af listen efter en koncentreret og intens indsats ved arbejdsbordet her i eftermiddag. Der er nu lagt i gryden og i tasken til en god gang undervisning i læsningskunst, de engelske uregelmæssige verber og en god gang folkeviser. De kan bare komme an de elever - jeg er klar....

Klar til næste uges strabadser men også så klar til strik og sofa. I går aftes gik med at strikke luffer til mine nye lækre vinterjakke. Resultatet blev dog ikke så godt, som jeg havde håbet på - så det er strandet med den ene vante - og en masse tanker om, hvordan den kan tilpasses, så den bliver helt rigtig.

Istedet kaster jeg mig over en gang mohair-strik, hvor mange lange pinde gerne skulle blive til en stor og lækker poncho-vams, der bliver perfekt til lørdags- og søndags-daseri.

Spirende kunst

Et spændende besøg i en flok unge menneskers værksted gav god energi fra morgenstunden. Der blev arbejdet med forskellige materialer og teknikker - Stemningen emmede af, at her var alt muligt, og her skulle enhver idé udleves og afprøves. Her vokser både idéer og unge mennesker - og måske vokser morgendagens store kunst ud af dette lokale.

Jeg gik derfra med gode idéer, glad i låget og med lyst til at se mere.

Observations-bageri

En sjov eftermiddag i køkkenet med tøserne og sammen med to piger fra Medievidenskab, som har brugt os som empiri til deres bacheloropgave. Vi har set "Det søde liv" sammen og efterfølgende bagt Mette Blomsterbergs hindbærsnitter, mens de har filmet, observeret og interviewet os.

Det var en spøjs og sjov måde at tilbringe fredag eftermiddag, og Stritten var pave-stolt af sine fine snitter. Opskriften er blevet gemt til en anden god gang. Mindste-tøsen gik mest op i at spise flormelis og blande den helt rette krymmel-blanding. Et betroet og vigtig hverv, når der bages.

Freden er nu faldet over huset. Pigerne er draget afsted på weekend, her laves to gange ingenting, og lige om lidt svinger jeg strikkepindene og tager måske en lille lækker-lur, mens jeg nyder, at weekend lige nu er lang og åben for idéer og input.

Klar til kassen

Tidligt fri og en rolig time og hele 4 gaver mere er havnet i den store kasse med julegaver. Det er strikkerier, der har ligget færdigt et godt stykke tid men liiiige manglede den sidste finish i form af knapper og udblogning.

De er nu pakket ind, der er skrevet kort og de er streget fra To-listen. Håber de kommer til at lune der, hvor de havner.

Koko i mørke

Koko fra Design Club er nu færdigstrikket, monteret og nu også fotograferet. Jeg opgav at tage et billede i dagslys, da det er som om, det ikke rigtig lykkes for mig at være på egen matrikel, mens der stadig er naturligt lys. Jeg har endnu ikke fundet en fidus til billeder i mørke. Kunstigt lys og blitz giver nogle unaturlige og grimme billeder - mens mørket giver - ja mørke billeder, der ikke viser en dyt. Hvad gør I andre ?

Trøjen skal jeg lige trippe lidt omkring, tror jeg. Det er som om den måske er lige til den store side - selvom jeg endte med at strikke den i medium - og jeg er ellers normalt ikke en medium-pige. Halsen og halsåbningen lidt for stor - og sådan er der flere aber-dabei'er - men nogle gange skal mit strik lige "vinde" mig - også efter det er kommet af pindene - så den endelig dom falder først lidt senere.

Nu vil jeg drage ud i fredagen, som byder på flere spændende aktiviteter - Må din blive god og fyld af lys og oplevelser

Jule-ønske

Jeg ved nu godt, hvad jeg ønsker mig til jul - ikke af lyst men af nød.... Nye hylder til køleskabet. Utrolig så megen ravage en glas flaske i frit fald kan lave......

Konklusionen må jo være, at jeg er uegnet til rengøring og hellere må holde mig fra den slags sysler.

Glimt

En dejlig uge, der selvom den så rolig ud på papiret alligevel ser ud til at blive en løb-stærkt-uge med et dejligt afbræk tirsdag, hvor jeg blev fejret på alle leder og kanter og i flere sammenhænge.

En tidlig morgen med morgenmad, tidlig fri og benene på bordet og ro til ørerne - inden familien gik amok i boller, kage og intens gaveuddeling. Besøg af hyggelige mennesker og god snak. En dag der gav god energi på kontoen og fine sager til både hus, køkken og nye klude til kroppen.

Det er ikke så ringe at fylde år - og slet ikke taget alternativet i betragtning :-)

Pakkeleg

Julegaverne tager form i Julemandens Værksted. En hel kasse er nu færdige og pakket ind. Mens pigerne står for fremstilling, havner opgaven med at pakke ind på mærkværdig vis altid på mit bord. En søndag eftermiddag er god at bruge på at pakke ind, binde bånd og skrive til og fra.

Måske får jeg også syndsforladelse fra mellemste-barnet, hvis Salt og peber-sæt hænger i en tynd tråd, fordi Effektive-mor blev en kende for effektiv og fik dem brændt i ovnen MED de fine silicone-dutter, der skal sørge for at holde salt og peber INDE i bøssen.

Jeg troede, jeg kunne lave en feberredning ved at købe nye og skifte dutterne over - men nu er de udsolgte.....Det vinder man altså ikke popularitets-konkurrencer på - den slags stunt.

Tungen lige i munden

Min rundkørsel er nu godt på pindene og kører pr. automatik. Det var ikke sådan historien startede. Jeg må have været et ganske særligt syn, da jeg det halve af fredag nat sat på yderkanten af sofaen med rynker i panden og et lettere krampagtigt greb om pindene. Det tog lidt tid at knække nøden - men nu har jeg fattet både dobbelt-strik og to farvet patent strik. Det er til at blive høj i hatten af, når nye teknikker og færdigheder erobres ved egen stædighed.

Koko er færdigstrikket. Tilbage mangler monteringsarbejdet. Jeg glæder mig til at tage den i brug - men kan godt mærke at sy-arbejdet ikke kalder tilstrækkelig højt til, at jeg får gjort noget ved det. Så lige nu ligger den lunt i kurven - og venter på, at jeg springer til og fatter nål og garn.

Rundtosset

Svære svære beslutninger blev taget i dag hos garnpusheren. En rundkørsel fra Geilsk må på pindene, nu hvor jeg, måske tror jeg, har fattet mønsteret. Garnet skal være tweed - og farverne er så vidunderlige og fantastiske, at det virkelig kræver sin kvinde at vælge KUN 2 farver.

Jeg endte med petroleumsfarvet og en lilla. Spændende at få det på pindene og se, hvordan de spiller sammen. Men først skal det sidste ærme på Koko have min opmærksomhed.

I dag er store tøse-dag. Vi starter med at handle ind sammen - der skal købes gode sager for enhver smag. Vi skal lave mad sammen, hygge os og flyde ud i sofaen. Alle piger i huset har ryddet kalenderen for at kunne give den fuld knald med det bare ingenting. Se det er en god start på weekend og en fed fredagsplan.

Forsømte stakke

Et skema, der giver et puste- og frirum her torsdag formiddag er lige ved at have fået ben at gå på, fordi jeg pludselig blev grebet af et meget forsømt projekt. Jeg har opskrifter, gamle blade med idéer i og løs-blade system i stakkevis. I stakkevis i kælderen, i kasser under sengen og spredt rundt i diverse strikkekurve.

Kunne det ikke være fantastisk at have det samlet et sted. I mapper med overblik og faneblade. Det sidste har jeg givet køb på og har sat succes-kriterierne lidt lavere. Jeg sortere og sætter i mapper. Jeg troede, jeg ville komme et godt stykke med et stort ringbind - men er nu gået tør for både mappe-plads og plastlommer - og jeg er kun lige startet i kælderen.

Tilgengæld har jeg opdaget fantastiske finurligheder, jeg havde glemt alt om. Jeg har været på lynrejse ned af memory-lane ved at gense opskrifter på tøsernes ynglingstrøjer fra de var små. Det er et hyggeligt projekt - og nu har jeg da bare slet ikke tid til at tage på arbejde......

Tids-forvirring

Vanens magt er stor, og jeg er i disse dage snot-tids-forvirret. Det er den ekstra time, vi fik i weekenden, der stadig driller mig og ind i mellem sætter adrenalin-niveauet en kende op. Jeg går ikke med ur og har opdaget, at jeg åbenbart styrer meget efter lys og mørke.

Flere gange de sidste par dage har jeg været ved at få svip, fordi jeg troede jeg var for sent afsted om morgenen, havde glemt at putte børn om aftenen, og jeg har serveret aftensmad kl. 17 i sikker forvisning om, at vi godt nok var lidt sent på den.

Jeg nyder den tid, vi går i møde. Jeg nyder de tidlige mørke aftenener og den luksus det er, at tillade sig selv at krybe sammen i sofaen, tænde lys og finde roen - Der falder tidligere ro over mig, når lyset udenfor slukkes.

Mine lysestager er blevet støvet af, fundet frem og jeg er klar til at gå den mørke tid i møde med lys fra enhver krog af stuen. Følelsen af at være for sent på den skal bare lige slippe sit tag i mig.