Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)
Viser opslag med etiketten kunst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kunst. Vis alle opslag

torsdag den 8. august 2013

Kom med indenfor....

Endelig er vi på plads i vores nye, dejlige hus. Der var i alt 79 flyttekasser (+ alt det andet selvfølgelig), men eftersom jeg er ved at være i god flyttetræning tog det mig faktisk kun 3-4 dage, før jeg grundlæggende var helt på plads. Nu former vores hjem sig stille og roligt med små stillebens rundt omkring, og vores egen familie-ånd er ved at have indtaget stedet. Her kan I se et par snap-shots fra mine yndlings-spots rundt om i huset:

AJ bordlampe, Kay Boyesen Zebra, Bloomingville og Helbak. Kunskt: "Menneskekuglen" af Helga Thagaard
Ny (yndlings) PH-lampe i peach. I baggrunden mit skrummel (til bøger) og min Illum Wikkelsø gyngestol

Stilleben på spisebordet: Herbert Krenchell krenitskåle, Helbak smørebrik og Finnsdottir stage

Tallerkenrække fra dba og yndlingsfajance fra Aluminia og Bjørn Wiinblad. Krus fra keramiker Marie Fruelund (Århus)

String (re-lanceret) reol (svensk design) med forskelligt nipseri ....
Hvis du har lyst til at følge mit liv i billeder opdaterer jeg (næsten) dagligt på Instagram under navnet Charlottskij, hvor du skal være velkommen :-)

lørdag den 19. januar 2013

Kunst for alle 2013


I dag var jeg (på vegne af kunstforeningen på Silkeborg Gymnasium) til kunstudstilling i Ridehuset, og der var virkelig meget godt at se. Jeg nøjedes med at købe et enkelt, lille billede til foreningen, men havde jeg haft flere penge de, ville jeg helt sikkert have købt noget mere....
Her følger lidt stemningsbilleder fra dagen:


Der var trængsel foran denne kunstner, som også har lagt billede til  selve begivenheden...




Ridehuset
Kunstner: Casper Eliasen







Kunstner: Caper Eliasen




Susanne Butcher (som jeg endte med at købe et værk af)



Helle Kjærulf




Tilføj billedtekst




Meget populære torsoer. Alle var solgt.




Inge Nygaard. Helt særlig New Yorker stemning på alle billeder.




Mikael Olkrik. Fantastiske stemningsbilleder af New York. Billeder her var kæmpestort og kostede 55.000 (og var solgt allerede).




Mikael Olrik. New York fra oven...








Michael Wiese




Brian Saaby.




Jan Klein




Det indkøbte billede. Nu skal det på tur rundt i stuerne hos foreningens medlemmer, hvorefter det (om 1-2 år) bliver sat til salg på vores auktion.


- Posted using BlogPress from my iPad

mandag den 6. august 2012

Århus set fra Regnbuen

I går gik turen til smukke, smukke Aros sammen med mormor og morfar. Himlen var blå og farverne gennem (og i kontrast til) Regnbuen øverst oppe var spektakulære.

Blå himmel over regnbuen

Lærke og Albert elsker Boy (og det gør jeg også), som bare er en kæmpe succes hver eneste gang. Elsker elsker elsker den dreng, altså!! Så turen starter altid i kælderen, hvorefter vi bevæger os op i farverne....

Boy og smukke Århus i gult....

Blå-røde kontraster...

En glad dreng med sin glade mormor
Og så er der nedtælling. På torsdag har jeg min første arbejdsdag efter ferien igen. Og mon ikke også det skal blive meget godt at se rødderne dér snart igen.....

fredag den 16. marts 2012

Månedens billede marts 2012

Denne måned har jeg dette billede med hjemme - lidt skør fotokunst, som jeg sgu egentlig meget godt kan li. På tallerkenen serveres der grønne blade af filt samt et spyd med små brankede romaner :-) Farverne er ret pragtfulde og eksplosive....



- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 25. februar 2012

Fotoudstilling i Århus

Lige for tiden kan man opleve en mini fotoudstilling i Bruuns Galleri, Århus. Det hedder "Personligt Foto" og kan ses fra d 24-29 februar. Der er nogle ganske fine shoots imellem.
















- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 2. februar 2012

City art

Jeg ved ikke helt, hvad det er, men det ser ikke desto mindre skønt ud i bybilledet. Udenfor butik 1000 Ting i Jægersgårdsgade i Århus, står denne pink spraymalede cykel, som er blevet pyntet og pimpet med hæklede artefacts. Håndtagene ind til butikken har også fået en tur. Både Lærke og jeg syntes det så sejt ud, og hendes kommentar var, at når hun bliver en stor voksen, vil hun også gerne have sådan en cykel. Det kan jeg godt forstå :-)







- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 9. januar 2012

Månedens billede: januar 2012

Denne måned har jeg fået et - synes jeg selv - ret fedt billede med hjem til væggen. Det er malet af kunstneren Adrian Perdomo og kaldes "Walk around". Dets lyse farver er rigtig fine i min spisestue, og så kan jeg rigtig godt lide "eksplosionerne" deri. Men om jeg kommer til at knytte mig så meget til det, at jeg ligefrem må købe det, når det bliver udbudt på auktion, tror jeg nu ikke. Men nu får vi se.... Indtil videre vil jeg bare nyde det måneden ud.



- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 7. december 2011

Månedens billede: december '11

Endnu engang har jeg fået et maleri med hjem, som i bund og grund ikke siger mig særlig meget. Jeg kan ikke forstå det - der er så meget fedt kunst i den forening, så nu må det da snart være min tur til at få noget af det med hjem....!!!





- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 9. november 2011

Månedens billede: november

Så blev det min tur - ifølge rotationsskemaet i kunstforeningen - at få denne her med hjem. Jeg synes egentlig at det er meget fedt. Et mix af forskellige teknikker og et interessant udtryk, synes jeg.... Meeeeeen jeg tror nu ikke at det vinder mit hjerte så meget, at jeg ligefrem køber det, når det bliver sat på auktion. Nu får vi se - indtil videre synes jeg bare, at det er meget fint at have hængende en måneds tid....

tirsdag den 11. oktober 2011

Månedens billede: oktober 2011

Månedens billede i rotation er i denne måned collagen "City Mix" af Marianne Markvad. Jeg har selv købt værket til kunstforeningen, da jeg er med i bestyrelsen, så der hersker ingen tvivl her: jeg ELSKER det billede!! Desværre når jeg kun at have det hængende i 20 dage, før det må videre til næste medlem. Men om 2 år sætter vi det på auktion, og så har jeg bestemt tænkt mig at byde....


Jeg har rokeret lidt rundt på billederne derhjemme, sådan at dette billede af Marianne Markvad kunne komme til at hænge sammen med det, jeg havde i forvejen af samme kunstner. Synes de to er så fede sammen:


.... og så er der et "månedens billede", som - trods sit lidt ubehjælpelige udtryk - ikke kunne undgå at begejstre mig. Nemlig efteråret klasket godt og grundigt ned på et stykke papir med lim - udført af den lille huskunstner, Lærke.....

lørdag den 1. oktober 2011

Sarah Hvass fernisering

Da jeg jo (som nogen måske allerede ved) er stor Sara Hvass fan (og sikkert fordi at jeg har købt en del værker af kunstneren også), fik jeg en invitation til hendes fernisering, som fandt sted hos Lyrum Rammer i Århus i dag. Udstillingen hedder "Indenfor Rammerne" og er virkelig superfin. Den viser meget fint Hvass' skønne unika-univers med et væld af de underfundige unikategninger samt et par nye malerier (som denne gang var indenfor temaet "morgen, dag/nat - og især spejlæg) :o)). Besøg evt. Lyrum Rammers hjemmeside og læs mere om udstillingen og Sarah Hvass' egen intention bag.

Det var rigtig rart at møde Sarah i virkeligheden og få sagt pænt goddag (når nu man har udvekslet et par mails efterhånden) - og ja, hun var jo bare lige så skøn og udtryksfuld som hendes kunst også er det, så det var bestemt fedt at hilse på :o)

Desværre bærer min "fotoreportage" lidt præg af, at jeg ikke kun var til udstillingen som kunstinteresseret, men også som mor (fordi mormor blev syg og alligevel ikke kunne agere barnepige), og derfor har jeg slet ikke fået hele stemningen med. Udenfor blev man nemlig mødt af en lille isvogn fra Paradis is, idet Sarah Hvass også laver en masse industrielt design, og bl.a. Paradis is har Sarahs unikke streg til at reklamere for sig overalt. Vejret var i top, og rundt omkring på små trappesten eller i små grupper nød folk et lille glas og et bæger italiensk is. En dejlig, dejlig dag i Smilets By .....

Mit yndlingsspejlæg (nederst til venstre) malet på hørbaggrund , der var med til at gøre farverne nærmest eksplosive

Udsnit af de vægmalerier, som var med til at præge rummet....

Unika tegninger i farverige rammer, loftsudsmykning og to-delt maleri "Dag og Nat".

tirsdag den 13. september 2011

Mere kunst...

Så har jeg sørme gjort det igen. Altså lige kommet til at købe noget mere til væggen that is. Men det ER bare fedt, når man falder over noget kunst, som taler til een, og så kan det ikke nytte noget at vente (bliver jeg ved med at sige til mig selv....), for så er der sgu bare nogen andre, der køber det for øjnene af dig. Og det var så også hvad der skete, da jeg så dette billede første gang. Kunstneren var mødt op på loppemarkedet i Mølleparken med sine værker, og MetteVuns var jeg jo solgt. Jeg er bare sådan en klovn til at BESLUTTE mig, så vupti - lige dér mens jeg stod og overvejede hvilket billede jeg skulle vælge - kom der en anden køber  ind lige fra højre og købte for næsen af mig. Og så bliver man jo for alvor interesseret!! MEN så var det jo heldigvis så heldigt, at disse billeder også kunne købes hos TANK i Mejlgade, så dér ilede jeg ned den førstkommende ledige eftermiddag. Det er ikke en original tegning (hvilket jeg ikke kan se mig fri for at ærgre mig lidt over), men et print i ramme, men jeg synes bare at det er så skønt, skævt og finurligt (minder mig på een eller måde om Ib Spang Olsens pragtfulde tegninger som jeg husker fra min barndom....).

Daniel Van der Noor "uden titel"



Er det ikke fint? En hel by af skyskrabere forbundet af vasketøj. I love it :o)

Billedet er som sagt købt hos TANK, som rummer masser af skønt kunst til billige penge. Stedet er bestemt et besøg værd, og personalet er søde til at hjælpe....


onsdag den 7. september 2011

Månedens billede: september 2011

Hold nu op, hvor har jeg travlt. UNDSKYLD at jeg sådan bare fra dag til dag blev fuldstændig tavs, men det viste sig sørme lige at være en udfordring at starte igen på arbejde efter et helt års barsel, at køre sin yngste ind i vuggestuen, for derefter at efterlade ham der nogle dage fra 08-16.30, at handle ind hver dag MED børn og at lave mad til dem, når man ENDELIG kom hjem (alt imens at den ene hellere vil danse og den anden på gåtur rundt i huset). Oveni bøtten tager jeg jo pædagogikum, hvilket indtil nu har indebåret kurser med overnatninger og en tætpakket agenda fra 09-21 (og en logistik som også liiiiige skulle hænge sammen derhjemme). Mine elever forventede sjovt nok også stadig at jeg også havde forberedt undervisning, da jeg kom tilbage, så det måtte jeg jo sørge for - EFTER at vi havde fejret Alberts 1 ÅrS fØDselSdaG i søndags, som sluttede SENT..... Mine arbejdsdage slutter således også altid først omkring kl. 23.00, da jeg først efter at ungerne er lagt i seng, kan give mig i kast med morgendagens undervisning. Så ja..... jeg hænger sgu lidt i svinget til tider, må jeg indrømme. 


Men nå - enough of the whining. På min skole er jeg med i kunstklubben, som i korte træk går ud på, at vi lader en masse forskelligt kunst cirkulere medlemmerne imellem. Og i denne måned skal dette maleri pryde min væg:



Ritah Odupu, "uden titel".
Billedet - må jeg indrømme - er altså desværre ikke helt min kop the, men jeg har besluttet mig for at give alle værkerne en chance, da man jo ofte godt kan ændre holdning til det, efter at det er kommet hjem på væggen. (Uden at sige noget ondt om vores elever, så minder det mig nu altså bare lidt, om noget der godt kunne være blevet produceret i billedkunst på B-niveau......) Nu får vi se, om jeg skifter mening undervejs....

mandag den 29. august 2011

Day 29: Purchased...

Mit seneste kunstkøb, som jeg absolut ELSKER, er et 3-dimensionelt billede af Marianne Markvad, som har sammensat flere lag i bølgepap og påsat sit motiv herovenpå. Der var mange værker at vælge imellem, da jeg slog til kort tid efter ferniseringen, men motivet af togstationen/undergrunden talte bare især til mig, da jeg synes det er så dynamisk med sine geometriske linier. Jeg har netop købt et værk fra samme serie til kunstklubben på mit arbejde, hvor jeg sidder i bestyrelsen - og så er det bestemt min hensigt at købe dette billede hjem til privaten også, når det om 2 år bliver sat til salg på vores generalforsamling. Indtil da må jeg nøjes med at have det til låns via en månedlig rotation medlemmerne imellem.

Marianne Markvad "Pusterum". 2011.