Viser opslag med etiketten Ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ferie. Vis alle opslag

torsdag, oktober 10, 2013

Der strikkes

dagligt på min Musling fra AD, nogle dage mere end andre. Det er et dejligt strikketøj og jeg glæder mig til det færdige resultat.....
Jeg har fået ny vagtplan - det har alle kolleger - så nu arbejder jeg, som jeg har ønsket længe - 5-5-2-2.... Og jeg er igang med mine fem fridage. Det gør godt. Efterårsferien er tæt på, og der skal jeg arbejde mandag og så fre-lør-&søndag... Så der er mange dage med familien...
Håber der bliver god tid til strikketøjet også.
Jeg har lige fået samlet op hele vejen rundt til ribkanten med snoningerne....
Knap 450masker er der. Så lidt tid tager en omgang efterhånden.


torsdag, juni 06, 2013

Fremgang.....

Højre forstykke er på de sidste omgange... Og den er løselig prøvet og det ser ud til at den bliver perfekt til mig......
Jeg håber jeg kan få den færdig i løbet af de næste par uger inden sommerferien  - det vil være en stor fornøjelse - især at få den med på ferie....
Nå jeg må hellere få de sidste omgange strikket......

mandag, april 02, 2012

Kreativiteter på mange måder....


 - foregår i påsken her.... den yngste med en kammerart bygger hule/hus nede i vores mose med gamle brædder fra en anden hule, som blev pillet ned fra taget på vort "hønsehus" for et par uger siden (det vaklede for meget...)....
alle brædder m.m er fragtet i drengenes gamle biler ned til mosen, og de arbejder nu hårdt på at få det hele færdigt... jo, det  er en hel fornøjelse at se og høre om deres iver for at blive færdige - og ikke mindst om hvad de skal når de er færdige....
 En rigtig sund fornøjelse... hele dagen igår arbejdede de med hulen - og var godt trætte til aften...
Der ankom i sidste uge nogle flere fødselsdagspakker - bl.a. med disse to skønne bøger fra hhv Merete og Lone samt pinde fra Rikke i Nødebo.... tusind tak skal I have...Der er rigtig mange søde modeller i begge hæfter, så der kom igen noget på den alenlange liste..... nu mangles der bare at blive tilført lidt mere tid....
Strikketøjet har haft trange vilkår de seneste mange dage - der har skullet foreberedes til familiefødselsdag, hvor der skulle bages muffins, pandekager, kager, rundstykker m.m. til vore gæster igår søndag...
Men jeg er igang med lidt let strik - håndledsvarmere i en dejlig lilla farve.  40 m og der strikkes riller til passende længde og lukkes så af.... nemt, hurtigt og afslappende.... - og så matcher håndledsvarmerne mit sjal fra sidste indlæg....

Så kommer der lige lidt reklame.....
idag den 2.4 spiller Lunderskov Efterskoles elever uddrag fra deres musicalforestilling ude i Lalandia Billund fra kl. 15-18 ad flere gange (gratis adgang) .... og imorgen tirsdag foregår det i Bryggen i Vejle ml 13-16....

mandag, oktober 24, 2011

Vupti Grønært...

så er den ferie forbi... det er helt utroligt som en uge kan gå... Jeg har strikket og strikket, hygget med familien, været en tur på Sjælland, været til en festlig rund fødselsdag - jo, så går ugen hurtig...
På Sjælland boede vi på dette vandrehjem i Dyrehaven - et dejligt sted, som kan anbefales....Vi var en tur i Experimentariet - som også andre havde fundet på - men sjovt var det nu alligevel...
og onsdag formiddag gik vi en lang tur i Dyrehaven og så krondyrene på tæt hold og i store flokke...eftermiddagskaffen fik vi hos min moster i Rødovre...og "parkerede" i halve timer på motorvejen da vi skulle hjem (lange kø'er)...
Jeg fik strikket en hel del på turen....

mandag, juli 25, 2011

Ups...så gik der lige 3 uger....

...den første uge gik med næsten ingenting - altså bortset fra at finde sommertøjet og badetøjet frem til ferien i Egypten...badeferie og ren afslapning... der blev snorklet i havet og badet i poolen på vort hotel - der var meget varmt ... 40-42grader var det dagligt... så det var koldt at komme hjem...
 Kamelturen langs havet....
 
 Vort hotel - lige ned til kysten - med egen badebro til koralrevet...
og den smukke udsigt ned over hotellets område først på aftenen..
Den tredie uge blev tilbragt herhjemme med at pakke ud og gøre klar til en tur nordover (- og ikke mindst maveonde, som vi ikke fik på ferien, men hjemme) - Skagen, hvor der var skønt solskin, da vi var på Grenen - Sindal, hvor vi besøgte gode venner - Vinderup, hvor der var noget strikke-tam-tam - og så videre til fætter/kusine-tam-tam og hjem til fødselsdag søndag hos en af vore gode venner - så var den uge også lige gået...
Jeg havde hækletøjet med i flyveren til Egypten... og det var der, der blev hæklet flest firkanter... Jeg fik hele 20 stk færdige...heraf et par stykker hæklet på hotellet... og strikketøjet med i bilen nordover - men det blev ikke til meget - så at sige ingenting - da vi har fået ny bil, og jeg lige skal vænne mig til at køre i den (den "gynger" mere end den gamle) og køresygetendensen blussede noget op igen...

mandag, juli 18, 2011

Brrrrr.... det er koldt....

at være hjemme igen efter en uge i Egypten med 40-42graders varme - sol hele dagen uden en sky på himlen... lækker pool og snorklested lige nedenfor hotellet.
En uge med total afslapning og familien omkring - det er virkelig sagen - men også dejligt at være hjemme igen... men for katten det er koldt, når man er blevet gennemvarmet i alle knogler... Så i denne uge passer vi på ikke at få en forkølelse...
De næste par dage/uger skal indtrykkene fordele sig og vi glæder os over at have haft en dejlig ferie... Jeg fik lavet nogle hæklede firkanter på turen, så lidt fornuftigt har jeg da lavet... :-)

søndag, februar 20, 2011

Ovenpå igen...

 heldigvis - efter at ha været nedlagt med forkølelse og omgangssyge som resten af familien her i ferien, så er det rart at være ovenpå igen...
Jeg fik, de dage jeg kunne, strikket temmelig meget på min Cumulus - og fik fat i ekstra garn, i tilfælde af, at det, jeg har ikke slår til....tak til Bente Geil for hjælpen.
Fik fornylig en mai fra en god veninde, hvori der var henvist til en vest fra Wilferts hun gerne ville strikke - jeg kom til at vise den til datteren, og hun var straks hookt på den, så nu er arbejdet igang.... Fandt noget på lagret, der matchede strikkefastheden og løbelængden. og det der ses på billedet er hvad jeg nåede i aftes... At lagret så blev endevendt, var nu ikke så dårligt, der kom da lidt frem i lyset, som burde bruges til noget....ja, i min lille sorte bog - Garnlager-bogen - er der nu kommet en TO-DO-liste - med noter, skrevet med blyant, for hvis nu der sker ændringer.. he he..
Denne lille kurv med disse tre ngl safira  fra permin - fik jeg sammen med en opskrift af min svigerinde for at have lagt en mængde bukser op, inden de rejser på ferie -  Tusind tak til hende for det lækre garn...

Ja, vinterferien blev holdt hjemme - og for de fleste her i hytten, liggende på langs... æv hvor kedeligt, kun een af drengene er ikke ramt - han har så tilgengæld arbejdet "hårdt" - af en mængde stumper og stykker fra diverse kasser/rodekasser har han selv opbygget en computer - så det virker, så nu er huset udstyret med endnu en computer... han har også bøvlet med en router, som nu virker, men ikke helt efter hensigten, da vores telefon ikke virker, når den er sat til, så den er blevet "afskediget".... ja, hvad de dog ikke finde på de teknik-interesserede drenge... vi er helt stået af når han begynder at forklare hvad han sætter sammen med hvad og tal/bogstaver m.m .uha uha...
Den kommende uge byder på arbejde, strik og motions-samvær med veninden - det glæder jeg mig til...


fredag, juli 31, 2009

Opdatering...

er der egentlig ikke så meget af... ferien er ved at være brugt - nyt arbejde påbegyndes mandag - og jeg glæder mig....
Vi havde i lørdags besøg fra Sindal af Jane og familie - hvilket var rigtig hyggeligt. Vi nåede meget - sightseeing i lokalområdet - en tur hos Bindeballe Købmandsgaard og så i Tørskind Grusgrav med Robert J.'s kunst - hvad man så end mener om det, så er der mange der stopper og går sig en tur mellem stenene og det gamle jern...
Det var ganske fornøjeligt med besøget - det må gentages...

På strikkefronten er det lidt sløjt... denne babyjakke (Dock Soup) skulle ha været færdig til i mandags hvor jeg fik besøg fra England, men nu må jeg sende den til Julius's forældre, så de kan hjælpe ham i trøjen... men jeg mangler lige at sy en lynlås i, men den skal lige kortes først...så bliver den sendt...Garnet er Peru-ulden - og håndfarvet i blå frugtfarve - hvilket gav en skøn turkis-lign. farve - forholdsvis jænvt fordelt i garnet...
I formiddag var Inge her og fik syet og klippet i en barnetrøje, som havde en snæver halsudskæring, så nu venter jeg spændt at se hvordan hun får kanten strikket...

mandag, juli 20, 2009

Kort ferieophold....

var vi på weekenden over... i Ribe. Var lige forbi her.... og drengene blev behørigt udstyret, og det var en stor fornøjelse for dem....
(klik på billederne -så bliver de større)
Skulle vi vælge mellem dette sted og Ribe VIkingeCenter, så blev det altså vikingecentret, som løb af med "sejren" - der var mere at se på, mere historisk - levendegørelsen var mere gennemført.
Ved indgangen stod disse tre Norner - symboler på Fortiden, Nutiden og Fremtiden, sammenholdt af tovet med knuderne.. (klik på billederne -så bliver de større)

Der var "høvlebænke" hvor der kunne - meget koncentreret - snittes pinde.... det brugte de noget tid på drengene...(klik på billederne -så bliver de større)
Kattekillinger var der en god del af - og de fandt sig en hel del bæren rundt..men skønne var de. (klik på billederne -så bliver de større)
Det mest uhyggelige syntes drengene var denne døde hest bag smedens hus...
(klik på billederne -så bliver de større)Der var også plantefarvning - og her var der nogle dunter....

Lørdagen gik med rundtur i gaderne - hvor der blev kigget på de skæve huse - hvor arkitekterne nok ikke helt havde fundet ud af vigtigheden i det visuelle omkring rette vinkler m.m.
bare se ved dette hus - der var nok omkr. 30 cms forskel ved vinduet...
(klik på billederne -så bliver de større)(klik på billederne -så bliver de større)
Ja, så var der forresten også lige koen her, som havde en 2 dage gammel kalv, en rigtig ammeko...

Hjemme igen, ja, så leger de som perlevenner.... Tomandsteltet er stillet op, parasollerne slået op og presenningen lagt over, så de hygger sig.. Aftensmaden blev indtaget på stedet - varmet over bålet i en brugt stegepande, som jeg fandt på genbrug idag. Natten skal de tilbringe der... men lad os nu lige se hvorlænge de sover der... De er ihvertfald noget opsatte på det...
- og er der så garn i Ribe.... jeps, det er der - endda meget... butikken her har da en ganske - meget - stort udvalg i alle mulige kvaliteter - og der var også en stofafd - som jeg ikke turde bevæge mig til...(lå på 1.sal) man behøver jo ikke at opsøge alle fristelser, vel...
Jeg købte dog ikke garn - men et strikkehæfte, hvor der var nogle skønne modeller i....

torsdag, februar 12, 2009

Vinterferien - temmelig komprimeret...

idag - torsdag og fredag er mine eneste hele fridage her i vinterferien... Dagen idag blev brugt på dels at sove længe men også en tur til Vesterhavet.... og hvor var der dog skønt. Klar blå himmel næsten ingen vind ved vandet, der brusede ganske lidt... og næsten ikke et øje på stranden. Men vi havde en dejlig tur ved vandet - hjemad - ja, der blev turen lidt længere - idet vi kørte mod Nymindegab og op til Hvide Sande - Søndervig og Ringkøbing...
Drengene havde fodbolden med...
Og for de fly-interesserede her i huset, måtte vi jo forbi i Stauning - men der var desværre lukket og end ikke angivet åbningstider i ferien her...
Det der gav størst anledning til undren var denne store flok fugle - som var på en mark lige ved siden af lufthavnens landingsbane...og da vi kom forbi på den anden side af marken, så vi at det var svaner - og flokke som denne så vi flere af. Men aldrig så store flokke som denne... der var mindst 200 - ja, nu talte vi dem ikke, men der var rigtig rigtig mange...billedet er desværre lidt utydeligt, da kameraet ikke fokuserer så godt på lang afstand.
Hjemme igen var min mor lige forbi, hun skulle overbringe mig en blomst fra en pårørende fra mit gamle arbejde... og kortet gav mig tårer i øjnene. Det var svært at læse, at der var nogle der gerne så mig blive i jobbet... men jeg har jo taget en beslutning.

Undervejs på turen idag fik jeg strikket hele 8 cm på Dahlia'en, og der mangler ca 10-12 cm endnu, så er den som den skal være i længden. Pigen har prøvet den og er meget tilfreds...

I postkassen idag, lå der dette brev, som jeg har ventet på længe - ja faktisk i næsten 8 måneder... Heartfelt... den skal jeg snart få hentet...

søndag, februar 08, 2009

Stuegulvssport og ferie....

Ja, Wii er kommet indendøre her... Der spilles på livet løs, turneringer og single... I formiddags måtte jeg altså grne meget højt, for der sad den ene af pigerne på sofabordet, spillede tennis og sms'ede samtidig.... ja, ja, godt med lidt multitaskning...
Vinterferien er begyndt her i huset - jeg er den eneste der lider af arbejde, men det er jo naturligt iogmed at jeg er startet i nyt job. Men fordelen er dog, at jeg kan sove længe sammen med familien. Jeg er ikke så træt om morgenen som tidl., da mine vagter ikke er så sene - kun til 22.30. Men det er jo kun fint. Ældste er taget til Wales til kæresten og kommer først hjem i næste uge...vi andre "nøjes" med at være hjemme...men det er vel heller ikke dårligt hvis der nu kommer mere end den ½mm sne vi har lige pt. som smelter og kommer igen...(elevatorsne?)
Jeg har to fridage senere på ugen, og jeg håber at vi kan få tid at tage en tur til Vesterhavet - jeg trænger til en strandtur - uanset vejret, det er ikke så vigtigt - med frisk havluft og lugten af saltvand/strand...
Strikketøjet - Dahlia - er i fuld gang, datteren har prøvet overdelen, og har meddelt at den ikke skal være så lang som søsterens, men det er helt ok med mig...

tirsdag, december 02, 2008

Oprydning - rengøring...

Arrghh... ikke lige det jeg har mest lyst til, men jeg får huset fuld af kolleger torsdag til julefrokost - så derfor skal jeg have det klaret...
Jeg glæder mig til samværet - som aftenvagt ser jeg kun mine kolleger i vagtskiftet - og jeg har jo arbejdet sammen med dem i dagvagt tidligere, og savner på mange måder samværet - men på den anden side giver aftenvagterne mig den personlige frihed med fridagene og muligheden for selv at sætte præg på rytmen om aftenen - sammen med min gode kollega. Det tæller også. Så derfor valgte jeg - sammen med en anden kollega - at vi skulle holde julefrokost i år.... at jeg så ikke holdt mund med at vi har pladsen bla bla, men omvendt vil jeg jo gerne....
Så i aftes var mand og drenge sat til at rydde deres ting væk - et stort bordtennisbord og sønnens "elektronikværksted" - pokker ha gode venners gamle videoer, radioer,computere m.m. som sønnen har fået for at skille det ad i atomer.... "for jeg kan liiiiiggge bruge denne her dims...." - ok, han FÅR lavet nogle lyskredsløb/shows m.m. udfra bøger han læser om elektronik, den gode dreng,og ikke mindst de diagrammer han tegner med stor ildhu og viser til min bror..... men det er et hus uden lige, når han skal rydde op!
Strik får jeg ikke noget tilside af, men jeg har da fundet en hel del ting jeg gerne vil i gang med (tunika i pladegarn, islændersweater, sjaler m.m)- jeg går nemlig fra i aften til 10 fridage.....så i denne periode skulle julegaveindkøb, bagning af småkager m.m. samt afhentning af den farserede julekalkun gerne fuldendes - og ikke mindst julekortene, som skal sendes ud i landet og til enkelte i udlandet... Jo dagene vil hurtigt få ben at gå på....men det tror jeg vi alle kender...

lørdag, oktober 18, 2008

Efterårsferien

er gået med at strikke - lidt, jeg har fået denne bolero færdig - til migselv, måske... men kan også komme i gavekassen.. Faktaboksen:
Model: Bolero af Karen Noe
Garn: Tynn Alpakka - 2 ngl.
Pinde: 4mm
Ændringer: ingen -men garnet rakte kun lige med nød og næppe. Årsagen kan være at jeg som der stod i opskriften strikkede skuldersømmen sammen, men næste gang syr jeg den sammen, det tror jeg bliver pænere - og så har jeg den meter garn tilbage, som jeg havde brug for....Der var kun 5 cm garn tilbage, da jeg lukkede af...
Hot Or Not: Bestemt hot - "...er den til mig..." lød det fra modellen herover.....


Torsdag var vi en tur ved vesterhavet - åh det var friskt og dejligt.
Vinden var lidt hård, men det regnede ikke.
Drengene nød at gå i vandkanten - og havde heldigvis gummistøvler og regnbukser på - ellers var de blevet ret våde - men som vanligt, var strømperne altså på mystisk vis blevet våde....hm...
Vi havde kaffekurv med - og vi kørte til Blåbjerg, som ligger mellem Houstrup og Henne Strand, det højeste punkt i landskabet - 64 m over havet... - og hvad er det nu at familien kigger på....

Denne plade, som Geodædisk Inst. har sat på stenen...Det skulle lige læses...

Her er udsigten mod nord fra Blåbjerg - og som der står på info-skiltet - kan der i klart vejr ses mindst 40 kirker fra stedet. Men efterhånden er der vokset mange træer op, som kan hindre udsynet - men flot er her ihvertfald....

Til Merethe: skriv lige en mail til mig ang. opskr. ....mailadr.: lyngbystrik(a)yahoo(dot)co(dot)uk

tirsdag, september 02, 2008

Hjemme igen fra Pisa...

og lidt træt... får ikke lavet indlæg med billeder fra turen idag, da børn og div. mængder af vasketøj samt arbejde fylder lige lidt rigeligt idag...
Men skønt at være ude, men bestemt også dejligt at komme hjem igen. - selvom temp. var noget lavere end det vi kom fra...
Havde dog en pudsig oplevelse, som helt gav os gåsehud... vi kom gående på gaden i nærheden af stationen, og går forbi et busstoppested, hvor der står ret mange mennesker, så vi hæfter os ikke ved nogle af personerne. Pludselig er der en der råber "Hej Annette" - og jeg reagerer på det og vender mig om, og der står en tidl. kollega, jeg ikke har set i flere år, og venter på bussen... Vi nåede lige at få hilst og snakket lidt inden de skulle videre til Lucca... Verden er da lille...(hun sagde at hun syntes det var mig, så hun tog chancen og kaldte - og hvis det ikke var mig, ville jeg jo bare ha gået videre...)
Nå ikke mere for nu, støvsugeren skal lige svinges hen over møblementet og en lur på 10 min. skal lige klares inden jeg skal møde kl. 15...

fredag, august 29, 2008

Snart weekend...

og kufferten er ved at være pakket - det er sørme svært at vælge hvad der skal i - jeg skal jo kun have med til weekenden...og.... nu skal der jo ikke garderes som man plejer, når børnene skal med...
Blomsterne her er fra min mand - vi havde bryllupsdag forleden...jeg er vild med gerbera...
Jeg er ved at sortere strikketøj - hvilket skal jeg nu tage med på turen, for noget skal jeg da have med... Der er nok at vælge iblandt...uha...så kommer der mange ting for dagens lys...sikke noget, har jeg virkelig så meget igang...det ser jo ikke så slemt ud når det altsammen er i stofposer...hm...
Babyjakken blev igår "mishandlet" færdig - 60graders vask og tørretumbling - og nu er den vildt lækker blød og vamset...Umiddelbart synes jeg nu ikke den krøb så meget som oplyst på banderolen, men nu har den fået chancen... :-)
I løbet af ugen her har der været næsten børnefri - teenageren på efterskolen, hvor hjemveen er ved at fortage sig, hun har været på kanotur, ringede igår hjem, stærkt forkølet - noget med en drivvåd sovepose, regnvejr m.m., men siger det går godt og har ikke hjemve som i første uge, så jo, det går rigtig godt for hende. Dejligt. Mindstemanden har været på lejrskole i Århus og skal hentes i formiddag, med stor sandsynlighed meget træt om jeg kender ham ret... Ældste har været en del på arbejde så Næsten-teenageren har vi nydt til fulde... Det er ikke så tit det sker at familien er spredt så meget.

torsdag, august 28, 2008

Fart over feltet...

har der været idag - jeg mangler kun et par småting, så har jeg nået det meste...

Babyjakken er endelig færdig - jeg mangler lige at finde knapperne, men det er det mindste... monteringsarbejdet tog alt for lang tid i forhold til den tid det tager at strikke bare et ærme...
Faktaboksen, siger:
Model: Mønsterstrikket jakke fra BABY Opus 45 fra Hjertegarn.
Str.: 0-3mdr
Garn: Gepard Blue Demin 100% bomuld (smitter enormt meget af)
Forbrug: 210g
Pinde: 3½mm
Ændringer: jeg har forlænget bluse og ærmer med ca 2-2½cm, da krympningen er omkr. 15%. Ellers ingen..
Hot Or Not: Absolut hot, en rigtig sød model, der bare sidder og er lækker til de små.
Så nu kan søster godt nedkomme med babyen...


Imens jeg monterede den famøse babyjakke, kogte frugten i den store gryde - hele 5 kg frugt, fordelt på viktoriablommer, honningmelon, conferencepærer(meget modne) og jordbær og lidt æble med ½stang vanille.... Der blev en stor portion - hele 16 glas...så nu burde der være forsyninger til en rum tid. Dog havde jeg visse mangler i mine skabe, så to køreture til nærmeste brugs blev det til, spild af tid, men nødvendigt... Det er sjovt at lave marmelade - for hver portion bliver ikke lige ens...Denne udgave er mørkere end de to foregående - hvilket kan skyldes at jeg har brugt "købe-jordbær" til denne portion, disse jordbær var ikke så saftige som de håndplukkede. Herunder står de til afkøling...nu mangler etiketterne..

Der er vasket i bund, vasketøjet er næsten helt på plads, aftaler om pasning/tilsyn af børnene er på plads, tøjet til afrejsen imorgen er ved at være pakket og strøget - ja, vi skal til varme og skyfri himmel - håber vi bestemt.
Billeder er sorteret her på computeret, xD-kortet er tømt, hvilket mareridt at bruge tid på...men det skal jo gøres før der kan slettes kort....
Strikketøj der skal medbringes vurderes og findes måske egnet....

onsdag, juli 30, 2008

Nordjylland -retur...

For et godt stykke tid siden aftalte jeg med hende her...at vi skulle komme forbi til en kop kaffe m.m. når vi nu alligevel kom i det nordjyske... Og det har jeg og familien bestemt ikke fortrudt. En dejlig eftermiddag/aften og senere formiddag med kaffe og hygge. Børnene fandt hinanden hurtigt og hyggede sig. Tusind tak for nogle hyggelige timer!
Værtinden viste med stor elegance hvordan man undgår hvepse og andre flyvende insekter under vort besøg. Men to af mine børn blev stukket af hvepse - heldigvis har jeg altid antihistaminer i tasken, i tilfælde (blev selv stukket godt og grundigt for to uger siden!) Vi havde fundet et dejligt sted at bo hos Dagmar - ganske tæt på vores værtinde - det kan ihvertfald anbefales til andre familier.

Mandagen blev brugt i Skagen, hvor vi her fik mulighed for at komme helt ud til Grenen, hvilket mange andre også havde fundet på, her har jeg da fået skubbet de øvrige turister i vandet, så jeg kunne få et billede af min egen familie, uden andre gæster!...Drengene havde fået indskærpet at de IKKE skulle pjaske alt for meget, for moderen her, havde jo glemt badebukserne, og hvem var det lige der havde våde bukser???? Men hvem har ikke prøvet det.....
I Skagen by skulle vi se Ankers Hus, den ene af børnene havde skrevet skoleprojekt om Michael og Anna Anker, så nu skulle huset beses. Det var en stor oplevelse for drengen. Lige overfor huset ligger Skagen Vandtårn, - og når jeg ikke kan komme op i et fyrtårn, ja, så er et vandtårn(34m) mindst lige så godt. Og hvilken udsigt over byen... Ankers Hus er herunder.
Det blev til lidt sightseeing på Skagen havn, men igen havde mange andre fået samme ide, så vi kørte til Tversted/Tannisby - hvor jeg vinkede til MI's butik, men syntes at det var bedre at vi besøgte Det Blå Ishus, som jeg fornylig så omtalt her... Og jeg skal da lige love for at det var is. Mindstemanden tog selvfølgelig den største af de bestilte (4 kugler,softice, guf og flødebolle 30kr.), men måtte give op! Fem dejlige store is for 130 kr! Stranden var fyldt men det var skønt og her fik børnene badet... Der var mange mennesker på stranden trods det var aftentid..Tirsdagen startede med morgenkaffe hos ovennævnte værtinde, hyggeligt og med de skønneste hjemmebagte rundstykker...Senere gik turen videre ned gennem landet og vi havnede her.
Motorcyklen her mindes jeg fra min barndom, da smeden fra Ravning kom og skulle reparere vort vandværk, som han havde lavet pumpeværket til. Det var noget storm-p-agtigt over vandværket, som bestod at store tandhjul og remme i et blikhus. Det larmede gevaldigt. Smeden kom kørende på motorcyklen, med sin værktøjskasse på begge sider af sædet, som var af metal med huller i (som sædet på en radrenser) Jeg kan huske nogle gange fik vi lov at komme med min far ned til smeden, hvor han havde gammeldags esse og blæsede med - ja nu ved jeg ikke hvad den hedder - harmonikalign. blæser i essen, så det blev rødglødende. Han hamrede med store bevægelser på jernet, som min far skulle have smedet... Huset står der endnu, og det ser ikke ud til at være ændret på. Mon smedien står urørt endnu? Smeden er forlængst død men var lidt en opfindertype....

Hjemme igen var det dejligt svalt, trods varmen, her var nemlig en frisk vind...nordpå var der ingen vind...Men det var en skøn tur..
Turen hjem bød på lidt strikkeri, jeg havde slået op til endnu en liselotte, og jeg strikkede mønsterpinde og hjemme skulle jeg i aftes lige lave anden hulmønster pind - og det passede ikke! Strikke forlæns og ikke mindst baglæns indtil jeg kom i tanke om mit regnestykke! Pinligt! Selv mindstemanden kunne regne det ud i løbet af kort tid! 212 + 18 giver altså ikke 240! Så det er en ommer, kære frue!!! så derfor passede mønstret ikke. Jeg havde end ikke opdaget det i første mønsterstrik! Bare det passede med 7 masker tilsidst, så var det jo godt! Pinligt - igen! Men nu passer det, jeg har talt ekstra op - og har denne gang sat mærker mange steder for at det ikke svipser igen!
Men det bliver nok ikke til megen strik idag, var lige hos den gode doktor i nabolaget og fik sat arm og nakke på plads, ingen belastninger her. Men manden mener at vi idag skal male vinduer, det er jo fint overskyet, så det kan vi sagtens....hm...men alternativet er at jeg selv skal male alle...så jeg hjælper gerne...