Sider

30. dec. 2012

10 om mig...

Inspireret af Christina fra Carla og KrudtuglenDennormale og Helena kommer her 10 hurtige om mig...


Jeg er et lykkeligt skilsmissebarn

Jeg er gift med en skøn vegetar (men jeg ELSKER selv kød)

Jeg har aldrig røget en cigaret - som i ALDRIG (hvilket er fedt, når jeg er ved at blive lungemediciner)

Jeg er i øjeblikket i gang med at donere æg til en sød vendinde og hendes mand.

Jeg har overlevet kræft

Jeg er et grundigt rodehoved

Jeg vejer nok mindst 10 kg for meget

Jeg har kysset (alt for) mange frøer, før jeg mødte manden i mit liv...

Jeg har vundet DM i elitegymnastisk flere år i træk som ung, men ville så hellere spille fodbold, da jeg startede i gymnasiet...

Min studievejleder i gymnasiet, anbefalede mig at blive lægesekretær i stedet for læge, da jeg sagde at det var min drøm. Jeg blev SÅ ked af det, men valgte heldigvis at følge drømmen - og har nu været læge i 5 år...


Glæder mig til at læse om alle jer andre...

Kh Eline

Husk min Give Away - du kan liiiige nå det..

Jeg trækker min Give Away 1. januar - du kan altså sagtens nå at deltage endnu...
Bare klik her - det fører dig direkte dertil...

*HUSK - jeg giver 2 stofpakker væk...


Held og lykke...
Kh Eline

28. dec. 2012

Ynk...

Jeg har fået influenza og er bare så skidt... Min mand mener, jeg har fået mandeinfluenza, fordi jeg er så dårlig ;0)
Nu vil jeg tilbage under dynerne - ses lige pludseligt!
/Eline

20. dec. 2012

Farver og striber.

Jeg fandt noget nyt lækkert stof i Ikea i går...
Synes det er rigtig fint med de flotte kulørte striber på mørk denim... Vidste straks hvad det skulle bruges til. De kostede kun 59 kr/m - det er da ikke galt. Det er en tyk og kraftig kvalitet...




Glæder mig til Podilicious skal prøve den...

Kh Eline

19. dec. 2012

Stars and Stripes...

Så fik jeg regnet ud, hvordan jeg lavede Stars and Stripes... Faktisk var det lige ud af landevejen og jeg er ret godt tilfreds med resultatet. Glæder mig til at sende det til USA, hvor min farbror og hans hustru bor. Håber de bliver glade for den...






Ideen må hjerteligt gerne kopieres, hvis der er nogle derude, som også har kære i USA...

Kh Eline

18. dec. 2012

Flettet bacon...

Min søn elsker bacon - altså virkeligt elsker! Kan spise en hel pakke stegt bacon helt for sig selv - uden problemer...
I dag blev han noget så grundigt forkælet... Vi skulle have "byg-selv"-burger og Hansens bøf (bøf kan han iøvrigt ikke lide), bestod i dag udelukkende af bacon - flettet bacon. Tror nok lige det skabte begejstring...



# Før stegning...


#Stegt i ovnen...


Prøv det - det er lækkert! - også i en sandwich. Den har lige præcis størrelse som et stykke toastbrød...

Velbekomme
Kh Eline

17. dec. 2012

Jeg troede ALDRIG...

at vi skulle have gang i savlesmækkene...

Sjovt så forskellige børn er. Hans brugte stort set aldrig savlesmæk (eller hagesmæk for den sags skyld), for han savlede ikke (og spiste pænt)... Bodil derimod... Jeg ved ikke hvad der sker i munden på den dame (massiv tandproduktion formentlig) , men det er jo HELT vildt, hvad der kommer af vandmasser fra den lille mund. Især når hun også har sutten i, så er det næsten Niagara Falls ;0)...

Jeg har derfor set mig nødsaget til at sy lidt savlesmække. Øh - jeg har i hvert fald syet en. Skulle lige vurdere om det var besværet værd, eller om jeg bare skal købe en million i Bilka ;0)

Men det er besværet værd - for det er faktisk ret nemt - men det vidste i friske blogdamer sikkert allerede, da jeg formentlig er den sidste i verden, som prøver at sy dem selv...

Jeg fandt en skøn DIY - her, som bare forklarer det super godt. Så tak for det Fru Flittig - det var pænt af dig... Tjek hendes side ud - den er skøn. Der er også DIY på babyhjelm, body og andet godt...

Her er mit første forsøg med savlesmæk;


"Jeg har sat velcro i, da mine trykknapper ikke kunne nå igennem det tykke frotté...


 # Jeg elsker Dannebrog (men ved godt Gro kom før mig;0) )...


#Frotté på bagsiden, som suger godt...


# Trunten, som netop er vågnet fra sin lur. Hun ser lidt færdig ud, men er også syg i dag... Hoster og er hæs (synd, men lyder lidt sødt)...


Kh Eline

15. dec. 2012

En julklapp...

Det er ikke den første flagranke jeg viser på bloggen (og formentlig ej heller den sidste), men den her er lidt speciel, da det er en gave til min svigerinde...
Hun er fra Sverige - faktisk er min svoger og hende fortsat bosat i Sverige, hvor de i øjeblikket venter deres tredje barn og er ved at bygge et stort hus ned til en sø...
Det er ikke så meget vi ser til dem, men vi ser dem dog mindst en gang årligt, når de kommer hjem til jul...
I år får Maria denne flagranke, et symbol på kombinationen af vores familier... Jeg håber, hun bliver glad for den (og håber ikke hun læser med herinde ;0) )...

Jeg tænker også at lave en til vores venner i USA, men Stars and Stripes, bliver lidt af en udfordring, så det når jeg ikke inden jul...


 # Synes faktisk det blå flag ligner et vindue, hvor man kigger ud i snevejr - det kom jeg lige til at se...


Kh Eline

11. dec. 2012

Jeg nyder udsigten...

...fra min symaskine til min skønne vintervindueskarm og videre ud i sneen...
Jeg har fri i dag og sidder bag symaskinen og laver jule- og værtindegaver...
                                                         Nyder det BIG TIME...



 # Smukke kogler og små granatæbler - købt ude foran Ikea.


# Man må jo have en lægesnemand - købt i USA for nogle år siden. De er egentligt til at hænge på juletræet, men da de er for tunge, har jeg afmonteret snoren og nu står de... Det er "s´mores" - hvis i kender konceptet...



#Sneen pynter heldigvis på naboens blikskur...


# De skønne filtede juletræer, som min mor har strikket...

#Et skønt lille juletræ, som jeg fik sidste år af min fars kone. Hun havde købt det på torvet i Odense. Synes det er så fint...


Ville egentligt have været ind til byen, men jeg gider ikke. Tror jeg laver endnu en kop kaffe og bliver indenfor lige indtil ungerne skal hentes...
Knus fra Eline

7. dec. 2012

Mere gaveinspiration...

Jeg har forsøgt mig med trylledej - faktisk så har jeg kæmpet med en opskrift, som jeg har fundet flere steder på Pinterest... Ifølge alle opskrifterne er det super nemt og vupti - easy peasy, så har man lækre gavetags... Men DET ER DET SÅ IKKE...

Jeg blandede bagepulver, majsmel og vand. Det så fedt ud - det boblede helt vildt og Hans var helt vild... Men så klaskede det sammen og kunne ikke samles overhovedet... Så kom jeg lidt mere vand i, og så lidt mel og vand og mel og til sidst kunne det samles bare en smule, så jeg kunne stikke det ud med udstikkerne... Jeg har tilføjet forskellig frugtfarve, for at give dem lidt forskellige udtryk... Til sidst fik de ca. 1 time ved 80 grader i ovnen...







De er da meget sjove...
Kh Eline

6. dec. 2012

Lækker indpakning...

Jeg har købt mig et stempel og noget laksegl... Fik ideen fra en bod på Valdemar Slot, og måtte bare prøve det af...
I Panduro hobby fandt jeg en sampak med 3 forskellige stempler og rød- og guldfarvet lak.
Synes denne måde at pakke gaver ind på er for hyggelig...

Indholdet af pakken er dette her...

Tror mange af mine gaver skal pakkes ind på den måde...

Er det ikke fint ?

Kh Eline

5. dec. 2012

GOD JUL...

Jeg har syet en guirlande med teksten GOD JUL til min datters dagplejemor... Hun holder julehygge for os allesammen i morgen og jeg synes hun fortjener en lille gave...
Må erkende, at jeg ikke har de store evner i at tegne pæne bogstaver, men det gør da ikke noget, at det ser lidt hjemmelavet ud...
Jeg har lagt et stykke filt imellem to lag stof, for at gøre det lidt mere fyldigt...





Kh Eline

3. dec. 2012

Julemarked på Valdemar Slot

I går var min mor og jeg på Valdemar Slot til julemarked. Har aldrig været der før, men skal da helt sikker besøge stedet igen. Til sommer må det være et helt fantastisk sted. Udsigten var fænomenal, til trods for tåget frostkoldt vejr med sne...
Der var over 90 boder, som solgte alt fra gran til nisser og alverdens lækkerier til ganen...
Jeg tog lidt stemningsbilleder...









Kh Eline

2. dec. 2012

Tranformation af Gurli...

Jeg fandt et skønt rødt og pinkt tæppe, kaldet Gurli, i en rodekasse, den anden dag, da jeg var i Ikea... Utroligt blødt, men også meget løst vævet, så det er lidt et sats, det jeg har rodet mig ud i...
Jeg har forsøgt at lave Podi en buksedragt, og egentligt er den blevet ganske fin. Jeg ved dog ikke helt hvor hurtigt den bliver ødelagt, da der meget nemt ryger en maske...
Her er den dog...


Farven er helt vidunderlig - en masse farver er vævet ind i den røde...


Knappen er af egetræ, og købt i Fredericia på Krea-messe...



Farver på dette billede snyder. Den er ikke så mørk, men blitzen ødelægger det hele...

Til sidst kommer billeder af skønne børn, som nyder den nyfaldne sne...




Knus fra Eline