Sider

18. mar. 2014

Glimmeronsdag - og så på en tirsdag...

Når nu man har syet verdens mest lækre kjole i glimmerstof, så var der altså for længe til onsdag og derfor kom den på allerede i dag. Havde egentligt planlagt at den skulle på onsdag til 'glimmeronsdag', men jeg kunne ikke vente. 
Mønsteret er fortsat fra Stof og Stil og faktisk er stoffet også derfra. Synes det er fantastisk. Jeg elsker grå og jeg elsker glimmer -win win...







Elendigt billede, intet ordentligt lys i morges...


Har syet med lidt mindre sømrum, så denne gang kan jeg rent faktisk trække vejret...


Min top under kjolen er lidt for stor, så derfor kan den ses igennem... 

Kh Eline

9. mar. 2014

Mere til mor - nu som sporty!

Sporty er nok ikke lige indbegrebet af mig. Jeg var det tidligere, men det er som om det sporty er byttet ud med børn, fast arbejde og kreasysler. Savner det nogle gange, men det bliver nok først når der er 25 timer pr. dag... 
I den mønsterpakke jeg købte i Stof og Stil, var der et mønster på en bluse med raglanærmer. Raglanærmer og især i kontrastfarve, er altså i min verden ret så sporty... 
Jeg ville prøve mønsteret på trods af manglende sporty-hed, så derfor blev det lige med lidt restestof.




Ærmerne er hvide og kroppen er sølvglimmer. Havde desværre ikke nok til ærmerne også, så derfor blev jeg tvunget ud i et valg af kontrastfarve... Jeg valgte hvid, da det lige var hvad jeg havde...
 

Synes umiddelbart ikke raglanærmer er et hit når man har babselutter på størrelse med mine. Så kommer blusen til at sidde forkert - synes jeg i hvert fald.


Den er nu meget behagelig at have på, så derfor har jeg den på i dag. Pænt er det ikke, men det ser da lidt sporty ud..




Og når man er til volleytournering, må man gerne se lidt sporty ud ;0)


Kh Eline

28. feb. 2014

Striber til mor...

I samme mønster som min nye lille sorte var også et mønster til en T-shirt. 
Jeg havde en rest stribet jersey, og prøvede det lige. 
Synes den er blevet ganske fin. Tror bestemt jeg skal have syet lidt flere til sommer. 








Der er endnu et mønster i pakken, så det må jeg prøve som det næste...  

Projekt, Sy til mig selv, er kommet godt fra kaj...

Kh Eline

26. feb. 2014

Den lille sorte (til mor, ja hvad gir i?)

Så har jeg sørme syet noget til mig selv. Efter vægttab er det pludseligt blevet lidt sjovt at se på sig selv (høhø, håber i ved hvad jeg mener ;0) )
Af et nyligt indkøbt mønster fra Stof og Stil og stærkt inspireret af Christina fra CarlaogKrudtuglen og på IG, som syer så meget lækkert til sig selv, ville jeg gøre et forsøg. 
Har købt mønsteret i str. 38 og tror faktisk min sømrum blev syet for stor, for kjolen er noget stram. Min hubby synes den sidder lige i skabet, meeeen jeg kunne godt lige have brugt den i str 39 (you know)...
Den næste jeg vil sy vil jeg dog prøve at begrænse min sømrum til det anbefalede eller lidt mindre, så jeg får lidt at trække vejret i...

Selve kjolen er af et nyt mønster og er tiltænkt at skulle sidde stramt. Den er syet op flere steder i der nye katalog fra Stof og Stil og jeg er vild med dens enkelthed...

Som noget meget sjældent, kommer nu lidt billeder af en vinterbleg Eline uden makeup og med sokkemærker under knæene, but what the hell ;0)... Det er jo kjolen i skal koncentrere jer om. I øvrigt er der svært at se detaljer på en helt sort kjole, men da den er meget enkel er der heller ingen detaljer...

Her goes...



Ok, en lille detalje blev det til...


Liggende er det svært at se kjolen ordentligt, 

Så her hænger den på bøjlen, men så snyder farven. Den er helt sort...





I får den ikke i helt profil, for der er fortsat en del muffintop, trods vægttab...




Jeg tror jeg skal prøve at sy den i en ny farve - en der er lidt mere sommerlig...

Kh Eline 

21. feb. 2014

SMØLFINE is SO last year...

Nu vil jeg være abe til fastelavn... 
Egentlig burde prinsessen jo bare informeres om, at nu var der syet SMØLFINE-tøj og det var hvad hun skulle være til fastelavn. 
Børnene tager jo skade af at bestemme det hele. 
Det var faktisk også hvad jeg startede med at sige, men mit lille kreahovede kørte i ring omkring hvordan man lige kunne sy en abe. Pludseligt havde jeg fået den bedste ide og den måtte bare føres ud i livet. Så pædagogikken røg altså ud til højre og mor lavede abekostume til Bodil. SMØLFINE må vente til et andet tidspunkt, for lige nu gider Bodil hende ikke. 
 



Igen har jeg brugt Minikreas blusemønster til brun basisbluse. Selve dragten er en omsyning af et mønster fra Stof og Stil. En hættetrøje uden lrnernog lavet som kjole...


Jeg har købt brune strømpebukser til. Tror det bliver SÅ godt...


Ingen abe uden en banan. Utroligt hvad man kan finde af DIY's på nettet. Stoffet er blot hvidt og gult ribstof, som jeg alligevel havde liggende...


Når nu Bodil ikke vil vise sig for kameraet måtte blomkålshovedet træde i karakter - bare så i kan få en fornemmelse af, hvor ørerne sidder... Peter Pedal var til dels inspiration...


Dragten er syet i polar fleece til 39kr/m, så det har ikke været den store ekstraudgift. Men nu tror jeg også festen stopper. Jeg mener, jeg kan jo dårligt nå at sy endnu et kostume ;0)

Men er jeg den eneste som kan blive helt høj ved tanken om et kreaprojekt og så bare MÅ føre det ud i livet - det tror jeg nu ikke jer er ;0)

Kh Eline

Opdatering: Et lille billede af aben kommer her. Undskyld sutten, det er tidligt om morgenen...


19. feb. 2014

Bodilspam i ny kjole...

Et gammelt mønster blev fundet frem den anden dag. Et klassisk MiniKrea mønster som jeg har syet utallige kjoler til Bodil efter. 
Nu er det største mønster tegnet af. Tænk at jeg startede med at sy babyversionen til hende før hun blev født. Tiden flyver altså alt for hurtigt... 
Nå, inden jeg bliver alt for nostalgisk og sentimental må jeg hellere vise hvad jeg fik lavet. 




Den skulle måske lige have været strøget en anelse..



Lavede en afstemning på IG mht valg af knapper, men endte med at vælge nogle helt andre... Skønne brune træknapper 









Stoffet er fantastisk. For efterhånden længe siden dumpede der pludseligt en meter ind ad døren. Afsender var Gitte fra atelierstrom.blogspot.dk, som var kommet til at sende stoffet til mig i stedet for en anden, som faktisk havde vundet hendes give away. Jeg skyndte mig at skrive til hende, for at fortælle om fejlen og som tak for min ærlighed, fik jeg lov at beholde stoffet. Det er dog først nu jeg har fået syet af det. Men tak Gitte...

Har syet almindeligt hvidt foerstof på indersiden, så den glider godt og sidder perfekt. 

Kh Eline

7. feb. 2014

SMØLFINE


Vi nærmer os fastelavn med hastige skridt. 
Bodil vil være SMØLFINE og det var da simpelt, så det fik hun lov til. 
Bestilte hvidt og smølfeblåt jersey på nettet til 79kr/m og brugte mønstre jeg allerede havde. 
Kjolen og blusen er MiniKrea og bukserne er leggins fra Ottobre. 







Huen er lavet efter et almindeligt huemønster med foer. Yderhuen tegnede jeg bare i smølfehat-facon og fyldte til sidst fiberfyld i mellem yder- og inderhue, så huen kan stå selv. Fordi jeg har brugt et almindeligt huemønster sidder hatten ret godt fast og falder ikke af selv i vild smølfedans. 
Bodil har allerede haft sit smølfe-outfit på to gange. Første gang var dagen efter jeg havde syet det, hvor hun ville have det på i dagpleje - og det fik hun...

Kh Eline