Sider

Viser opslag med etiketten Strygestof. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strygestof. Vis alle opslag

onsdag den 24. oktober 2012

Pixi'erne

Jeg har syet et lille etui til Pixibøgerne. Det varer ikke længe, så skal jeg på tur med Emilie. Vi skal såmænd bare fra København til Århus med toget. Emilie glæder sig sådan til at skulle køre i tog. Hun har sagt, at hun skal have en madpakke og nogle bøger med. Også var det jeg tænkte, at jeg da lige kunne så et lille fint etui til Pixi'erne.
Jeg har ladet mig inspirere af Anjas DIY. Dog har jeg lagt lidt mere til sømrum samt brugt volumenvlies. Også øver jeg stadig med strygestof :-)

fredag den 19. oktober 2012

Transfusion af smækbukser

I sommers da vi skulle til mine forældres søvbryllup syede jeg dette sæt til Elias. Begge dele var ret store. Bukserne var for lange, så jeg kortede dem op, så han kunne passe dem til festen. De var stadig meget brede, men synes egentlig han var sød i dem (bedøm selv udfra billedet). Skjorte var bare alt for stor til ham (og er det stadig).

Siden festen, som var i juni måned, er Elias altså vokset, så bukser er blevet for korte i benene, og faktisk han har kun haft dem på den ene gang. Det synes jeg alligevel var lidt ærgerligt, så forleden dag købte jeg noget rib til at forlænge buksebenene med. Ja, så fik de også lige en stjerne. Det blev min debut som bruger af strygestof :-)
Nu håber jeg så at de kan blive brugt lidt, selvom de stadig er store.

Lidt store smækbukser

Og jeg beklager endnu engang mit manglende talent indefor kameraføring. 
Det er altså de samme bukser, og farven er bedst repræsenteret på "efter" billedet. 
De er sådan nougatfarvet.