En kage
Bund:
10 knuste Digestive kiks med lys chokolade (gerne brug en blender) blandes med 3 spsk. smeltet smør. Massen trykkes ned i bunden af en springform beklædt med bagepapir. Sættes på køl imens næste trin laves.
Fyld:
Hak 100 g. hvid chokolade og smelt den. Pisk 50 g. creme fraiche 38% med 400 g. flødeost og 1 1/4 dl. sukker. Tilsæt 2 æg og en æggeblomme lidt ad gangen og pisk det sammen. Rør det smeltede chokolade i sammen med 1 spsk. hvedemel og lidt vaniljekorn eller 1½ tsk. vaniljesukker.
Hæld massen over bunden og bag den midt i ovnen ved 175 grader i 45 min. Tag kagen ud og køl den helt af
Topping:
Pisk 1 dl. fløde med 150 g. creme fraiche 38% og smag til med ca. 2 spsk. flormelis. Bred toppingen ud over kagen og pynt med syrlige bær.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar