
Efterårsferie.
Selvom jeg skal arbejde et par enkelte dage i ferien, så synes jeg stadig, at det er ferie!
1# Frederikke sidder en rolig stund ved skrivebordet i stuen og skriver en af hendes utallige historier.
2# Shopping i efterårs farver til mig selv. Hue og strømpebukser fra H&M og et lille metal rensdyr til pynt fra Elle Belle. Den er så fin både her i efteråret, men også som julepynt og så koster den kun 80 kr. Grå, sort, karry, koral, strik og lidt brun er hvad jeg godt kan li´i efteråret. (og måske lidt koboltblå og leo)
3# Vi skal lave masser af dejlig mad i ferien. Der er stadig fyldt med æbler under træet i haven, og ellers er der lagt over til simremad, som min mand er super god til.
4# Jeg har for første gang købt et par pulsvarmere. De er virkeligt lækre og strikket i et mønster, som minder meget om min yndlingsstriktrøje fra Mads Nørgaard. Kun 100 kr. over Instagram hos @karinaoellgaard .
5# I stuen pynter et fad med masser af efterårsfarver. Kastanjer, mariebær og fine røde blade. Mon ikke vi finder på noget at lave med dem i ferien.
6# Alle de fine edderkoppespind fra kastanjeturen hænger så fint i vinduet.
7# Ungerne og deres far har gravet et stort og dybt hul bagerst i haven. Det er en rævefælde! Om natten dækkes den med kviste og blade, men ræven er endnu ikke gået i fælden. ØV!
Men mon ikke der bliver tid til at grave et enkelt hul eller to mere i ferien.
8# Frederikke i det nye tæppe fra Sture&Folke. Det passer bare så fint ind i efteråret med sin dybe grå, brune og gyldne kobberfarve.
9# Det er med at nyde de sidste georginer, dahlia og andre blomster nu. Snart vil det kun være grene, stedsegrønt og bær vi kan finde. Det har også sin charme, men jeg vil nu stadig holde fast i alle de fine blomster lidt endnu.
God ferie til alle jer der har.