Du skal anvende følgende materialer: Lys grøn pulverfarve (jeg har anvendt Wine fra Squires Kitchen), En lille "blossom" udstikker, Tynd stål-tråd gauge 28, Ball tool, Blomster tape, Veiner (jeg anvendte en orchidè veiner), Aflang bladudstikker.
mandag den 25. maj 2009
How-to-do: Liljekonvaller
lørdag den 23. maj 2009
Lysegrøn bryllupskage til Karen og Søren
I dag er Karen og Søren blevet gift. Og i den anledning ønskede bruden sig en hjerteformet lysegrøn kage med hvide blomster og monogram. Den lysegrønne farve fik jeg tilsendt i form af en serviet, så jeg kunne ramme præcis den farve, som hun godt kunne lide.
Blomsterne er hvide roser, liljekonvaller og en hvid (unavngiven) blomst med svagt lysegrøn midte. Monogrammet er tegnet med Food-grade tusch.
Kagen består af lyse bunde med lys chokolade ganache og hindbær mousse.

Kategorier:
Bryllupskager,
Fondantkager,
Fondantkager 2009,
Sukkerblomster
torsdag den 21. maj 2009
Viktor's dåbskage
For 10 år siden var jeg gudmor for min niece og jeg var bare så nervøs. Jeg skulle gå ind i kirken forest med min søster og svoger bagved. Jeg var stolt som en pave, da jeg skred op ad kirkegulvet med den lille pige. Det er virkelig en stor dag for mig at stå der ved døbefonden og svare på præstens spørgsmål. Jeg var rørt med tårer i øjnene.
Et par år efter var jeg selv den stolte mor der gik bagved min søster med min søn i armene. Og endnu en søn blev døbt tre år efter med min svigerinde som gudmor. Og i september 2008 bar jeg selv min yngste og tredje søn til døbefonden. Det var en lidt royal fornemmelse selv at bære sit barn. Men alle gangene med en tårer i øjenkrogen og en klump i halsen. Ja, jeg ER en tudesisse, men det er bare en stor begivenhed at døbe sine børn - og andres!
I dag skal Viktor døbes. Viktor er søn af en af mine tidligere kollegaer og denne kage skal de fejre hans store dag med. Kagen består af lyse bunde med lys chokolade ganache og bronbær-vanilje-mandel mousse.

Kategorier:
Dåbskager,
Fondantkager,
Fondantkager 2009
søndag den 10. maj 2009
FC Barcelona konfirmationskage
Min nevø, Mathias, blev konfirmeret i går og han skulle overraskes med en FC Barcelona kage - et fodholdhold han er stor fan af. Det skulle være en kage formet som FC Barcelonas logo med hans ynglingsspiller Eto'o på. Han blev rigtig overrasket og skar stolt kagen ud til alle gæsterne.
Kagen består af lyse bunde med lime mousse og lys chokolade ganache.

Kategorier:
Fondantkager,
Fondantkager 2009,
Konfirmationskager
fredag den 8. maj 2009
Gymnastik pige kage
En af mine tidligere kollegaer fra Lundbeck har en meget smuk indisk adopteret datter, som er blevet konfirmeret i dag. Hun går på DGI's gymnastik hold. De har mørkeblå dragter med pink halterheck toppe, så det blev temaet for kagen.
Kagen består af lyse bunde, hvid chokolade ganache med lime skal og hindbærmousse.

Kategorier:
Fondantkager,
Fondantkager 2009,
Konfirmationskager
lørdag den 2. maj 2009
Tvillinge konfirmationskage
En af mine medarbejdere har tvillinger og de er meget forskellige. Den ene bruger al sin fritid på sin hest og den anden på computere. Og da alle har jo brug for at føle sig særlige til sin konfirmation, skulle de også have hver deres kage.
Heste-kagen er lyse bunde med hindbærmousse.
Computer-kagen er chokalodebunde med lys chokoladeganache.

Kategorier:
Fondantkager,
Fondantkager 2009,
Konfirmationskager
Abonner på:
Opslag (Atom)