Viser opslag med etiketten Konfekt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Konfekt. Vis alle opslag

søndag den 13. december 2009

Julehygge.

Jeg har været i fuld gang i dag - der er en del der har skulle indhentes fra den uge jeg har ligget syg. Så den har stået på indkøb, oprydning, tøjsammenlægning, lidt rengøring, madlavning og dagens højdepunkt var at pynte juletræ med Petra.

I går lavede jeg fyldte chokolader og jeg var noget spændt da de skulle ud af formen. Jeg var ikke helt sikker på de kunne komme ud. Men det gik helt smertefrit. De faldt faktisk bare ud. Jeg må sige, at jeg var noget imponeret over hvor flot overfladen på dem er. De skinner! Det har jeg aldrig set hjemmelavet ckokolader gøre før.
Fylde chokolader.

Hjerterne tæt på.

Jeg havde købt ny julepynt til juletræet - det gamle jeg havde var ikke pænt og der er efterhånden ikke to ens julekugler tilbage. Så i dag købte jeg ny julepynt til det juletræ som Anders var så sød at købe til mig i fredags. Det er bare et lille træ da lejligheden ikke ligefrem kan bære et stort træ.

Da jeg kom hjem hjalp Petra med at tømme poserne. Hun blev vildt begejstret for hver eneste lille ting jeg tog op af poserne. Nej hvor bliver man glad og varm inden i når ens lille, store pige kan sige wauw og kigge på tingene med store øjne, som om det er det bedste i verden man har taget med hjem.

Vi pyntede juletræet og Petra sadte som det sidste stjernen på. Det var vist et meget stort øjeblik for den lille pige - for hun skulle straks vise det til Anders. Der kom også det der sølv glimmer metal stads på - husker det som noget der kun blev brugt da jeg var barn.
Petra og hendes juletræ.

Det har alt i alt været en dejlig dag.

lørdag den 12. december 2009

Rask!

Ja, så'n næsten da.

Jeg er heldigvis blevet så frisk nu at jeg kan holde ud at bevæge mig rundt i mere en 2 min. Så i dag stod den på nogle af de ting jeg er kommet bagud med. Oprydning og rengøring stod højest på listen.

Anders smuttede ud til specialkøbmanden for mig. Skulle bruge lidt forskellige småting til kagen der skal afleveres på onsdag. Og så skulle jeg også lige have et par småting til at lave fyldte chokolader. Dem skulle jeg jo have været startet på i sidste uge - men det gik ikke.

Det ud over skulle jeg lave noget marcipan ting som skal bruges senere og til jul.
De fyldte chokolader, samt indkøbene.

Fyldt chokolade med Glenfiddich-marcipan fyld og Cointreau-marcipan fyld.

Fyld chokolade hjerter - jeg er spændt på når de kommer ud af formen.

Marcipan starinlys - der mangler lige nogle væger og så skulle de være klar. Det er hjemmelavet marcipan, da det er noget som Anders også skulle kunne spise, og så er der nougat i midten.
Marcipan starinlys.

Fra en lidt anden vinkel.

Nu er dagen også gået og jeg er træt - men jeg har stadig en lang dag i morgen hvor jeg skal nå endnu flere ting og så skal jeg jo også lige huske at passe lidt på mig selv. Det kunne jo lige passe at jeg starter for tidligt og jeg så bliver syg igen. Men det er dejligt at være tilbage i gang med en masse ting - dur ikke til at lave ingenting.

Rigtig god 3. søndag i advent i morgen til jer alle.

tirsdag den 1. december 2009

Julekonfekt indkøb

Igår i Bilka fik jeg købt lidt forskelligt hjem. Der skal jo snart laves konfekt og hjemmelavet fyldte chokolader. Lidt skal gives væk og resten skal jo nydes herhjemme om søndagen til adventshygge.

Jeg fik købt lidt silicone muffinforme - så jeg ikke skal blive så irriteret næste gang jeg skal bage muffin. Jeg fik 6 stk af min svigermor da de var på besøg til Anders' fødselsdag. Så dem i Bilka og tænkte at 6 jo alligevel ikke var helt nok - så jeg kunne da lige forkæle mig selv med 12 stk.
Julekonfekt indkøbet.

Så fandt jeg også lige nogle søde julekagedåser. Jeg kan jo ikke blive ved at have mine julesmåkager i fryseposer. Og ellers blev der købt lidt ind til at lave fyldte chokolader.
Mine julekagedåser.

Kan I alle have en rigtig god 2. december i morgen.