Viser opslag med etiketten Halloween. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Halloween. Vis alle opslag

søndag den 28. oktober 2012

Mumie-lanterne...

Et link og en skør idé, så er jeg frisk på en hyggestund med min 3årig :)
Så I dag har vi lavet mumie-lanterner, og det er et perfekt lille projekt for en 3årig :) Du skal bruge et syltetøjsglas, gips-gaze, vand, noget til at lave øjne a' (vi brugte filt i sort og hvid) og limpistol.
Klip passende størrelser af gazen, så de er klar. Klip filten ud som øjne og lim den hvide del på glasset med limpistol.
Lad så barnet komme til, og hjælp evt med at sætte gips-gazen på så det dækker hele glasset. Det virker bedst at dyppe gazen i vand og sæt det så på glasset. Effekten er størst, hvis der kun er ét lag og man stadig kan se hullerne i gazen, men det er ikke nemt for en 3 årig, som min dreng at styre, så han fik lov at give den gas :)
Lad det tørre igennem, det tager et par timer på en varm radiator.
Lim det sorte filt i øjnene fast på det hvide med limpistol. Du kan jo også vælge at male øjne på med sort maling, hvis du ikke har filt. Det kan hurtigt blive til farlige spøgelser med den sorte maling... Det er jo fantasien som sætter grænsen :)

Jeg har hentet inspirationen her;
http://ramblingrenovators.blogspot.dk/2012/10/diy-mason-jar-mummy-lantern.html?m=1

God fornøjelse... :)

lørdag den 13. oktober 2012

Oreo forklædt som spøgelser

Det er hurtigt og en sjov lille eftermiddagsbeskæftigelse :) Børnene elsker dem og selvom sødmen fra glasuren er lige rigelig markant til mig, smager de dejligt til en kop varm og stærk kop te :)

torsdag den 11. oktober 2012

Halloween er lige om hjørnet...

Og jeg gentager en succes... :)
Kan I huske disse skønne græskar-børn?

Du kan downloade dem HER! :)

I år har jeg lavet græskar-halloween-flag-ranke (intet mindre) ;) Og HER kan du hente papir og instruktion i hvordan den foldes... Jeg har printet papiret, foldet og derefter tegnet de sjove ansigter på. Lad børnene være med, de har en faaaarlig fantasi ;)

søndag den 7. oktober 2012

Græskartid...

Den seneste uge har jeg bagt græskarmuffins, lavet græskar-origami og nu også spindelvæv! :) Tror da vidst det er blevet efterår og at jeg er mor til en 3årig som sætter pris på sjov og ballade :) Normalt har jeg ikke gjort det store ud af Allehelgensdag, men efter at have fået Magnus og han har fået en alder hvor han selv kan være med og synes det er sjovt, har der sneget sig en lille halloween-elsker ind på mig :))
Vi mangler kun lige at udhule det endnu ikke indkøbte store græskar, og så måske et spind mere... :)
Gør du noget ud af højtiden?

fredag den 22. oktober 2010

Klip til Halloween // Download Of The Month

Jeg har aldrig været mega fan af Halloween, så hellere gøre et nummer ud af vores egen, danske og kristne udgave; Allehelgenes aften. Det er jo i bund og grund det samme, og vidst også på samme dato? :) Meeeen... Det er nu en sød idé at lave græskar-lygter. Førhen lavede vi roe-lygter og de er jo sådan set lige så fine?! :) Vi har ingen af delene, men lavede disse udklip og er LIGE blevet færdig med dem, så endnu intet foto... :S


Så lidt Halloween får vi alligevel lavet her i huset.
Du kan downloade HER. Jeg anbefaler at du klipper ud efter den stiplede linje, limer sammen og evt. laminerer dem inden du sætter snor i. Så holder de rigtig godt, og ser også fiiiine ud! :)
Nu vil jeg selv til at klippe og så håber jeg biiiip at delene passer sammen! ;)
Rigtig god weekend til jer alle sammen! :)