Viser opslag med etiketten Kalender. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kalender. Vis alle opslag

onsdag den 11. januar 2012

Opdateret K A L E N D E R ligger klar...

Er jo så bare blevet bekræftet i, at man ikke skal stole blindt på visse udbydere af templates. :(
Jeg har taget kalenderdagene/datoer til kalenderen, hos en ellers meget pålidelig kilde, og stolede blindt på, at alt var korrekt. Som en KVIK Tanja har opdaget, så er der fejl i kalenderen ;( Dage og datoer passer ikke sammen fra FEBRUAR og frem...


Nu ved jeg jo godt at der sidder en meget stor flok, som har downloaded, printet og sat den på deres vægge. – derfor er jeg rigtig ked af at denne fejl er kommet i kalenderen!


Men jeg ved også fra mit daglige arbejde, at det er hvad der sker, og kan jo bare tage ved lære; TJEK TJEK TJEK...

Håber folk (fordi kalenderen er kvit og frit tilgængelig) bærer over med mig, og jeg får lige så mange hits på den revideret udgave, som den forrige.

søndag den 8. januar 2012

Så er kalenderen klar...

Som lovet er den blevet fix og færdig denne weekend! :)
Personligt glæder jeg mig til at få den op og hænge, så jeg for alvor kan få gang i 2012...
Kalenderen får en ny rolle for mig i år. Jeg vil nemlig hver måned skrive en "I-WANT-TO-DO" ting ind i kalenderen. Det skal være noget som JEG har lyst til, noget der forkæler mig, udfordrer mig, rykker mig eller giver mig velvære. Jeg glæder mig til året der kommer og allerede er begyndt – kunne godt have brugt en bedre start, det indrømmer jeg, men håber stadig og tror på et fantastisk år! :)
Ønsker dig hermed et lykkebringende år 2012! :)
 
Har du lyst til at få en kalender helt gratis, skal du bare klikke her!
På forsiden står der lidt om kalenderen, og hvordan du printer den.

søndag den 1. januar 2012

2012 C A L E N D A R – first draft



Lige som de sidste par år, kommer der en kalender fra min hånd og pen. Ikke noget særligt revolutionerende men meget handy... De har tidligere været yderst populære ud fra antal af downloads at bedømme. Og eftersom den skal laves til vores eget brug alligevel, så kan jeg jo lige så godt dele ud til de som ønsker en kalender – og så er den gratis! ;)

A4 er formatet og illustrationerne er fra min hånd gennem de sidste par år eller 3.
Den bliver færdig i løbet af årets første uge, og senest næste weekend... I dag har vi skyllet konfetti og kransekage ud a' håret og fladet ud på sofaen med cola inden for rækkevide. Så i dag har jeg ladet kalender være kalender... Men sneak peek skal I ikke snydes for...
Gæsterne blev sendt hjem sådan rundt regnet middag, og huset har ikke spor af sjov, ballade og krudt fra i går og i nat! :)
Jeg kunne ikke ønske mig en bedre måde at skyde det nye år igang, det var blandt de jeg elsker aller mest og dejlige venner... Jeg havde Magnus på armen kl. 00.00 og kys af manden min <3
I ønskes alle et rigtig godt nytår...! 

mandag den 10. januar 2011

... det er sådan noget som sker!

Jeg kan være glad for at det ikke er en kalender som skulle i trykken! :S Men havde det været det, så var der flere end mig som havde gået den igennem og jeg havde gået den igennem 20 gange mere end det pt er tilfældet. For jeg er omhyggelig, mest fordi jeg ville være hunde angst for at der kom en fejl i en tryksag til mange monetos... GISP! Det har heldigvis ikke været ofte at en fejl har sneget sig ind i mine tryksager, men et par stykker kan desværre nævnes, vi er jo kun mennesker! ;)
Det FEDE er at i dette tilfælde er det "bare" at rette fejlen og smide en ny PDF på mediafire og bede jer der ønsker en korrekt angivet pinse om at downloade én gang til. – i håbet om at det er begrænset hvor mange som har nået at bruge 12 stk. ark i deres printer, for ikke at nævne farve!?!??! :S YAIKS!!! :S
...vi er bare mennesker....vi er bare mennesker....vi er bare mennesker....vi er bare mennesker....
Så skynd dig at downloade kalenderen (igen)! ;)
>>HER<<
Undskyld ulejligheden...

Rettelse i kalender

VIGTIGT! Pinsen er sat på den forkerte dato, ved ikke lige hvad den laver i juli :D Jeg laver én ny som kan downloades i morgen - mandag! Tak til hende den venlige sjæl som fandt fejlen ;)
Published with Blogger-droid v1.6.5

søndag den 9. januar 2011

(endelig) ... Kalender for 2011 // Download Of The Month

Så blev den færdig, og tror faktisk at det blev på ca. samme tid som sidste år... For sent – sådan starter et nyt år for mig vidst ofte! :D

Du kan DOWNLOADE HER, og del gerne linket til alle du kender, på din blog og din mail, så andre også får muligheden for en gratis glæde... :))
Nup også billeder lige så tosset du vil, bare lige huske hvor du fik kalenderen fra! ;))

 

  • Kalenderen er A4
  • PDF'en er lige til at printe
  • Kalenderen er delt op i uger, med datoer, ugedage og de danske helligdage er noteret svagt
  • Der er plads til at skrive dagens begivenheder
  • Den kan hænges som du vil

 

Jeg har lavet en stor plade af præsentationspap på ca. 2 mm. og lavet et par huller til klemmer. På den måde kan jeg hurtigt skifte side, når ny måned venter. Hvordan hænger du din kalender?

Håber du får et dejligt 2011...!

Den originale fil var beskadiget (piiiv hvor var jeg bange for at mange timers arbejde var spildt) men det lader til at PDF'en ikke fejler noget, Har du problemer med at downloade filerne, finder fejl el. lign. så kontakt mig på helle.koed.paulsen@hotmail.com >> tak <<