Viser opslag med etiketten Trillemis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Trillemis. Vis alle opslag

torsdag den 9. august 2012

Velkommen

Til Luna Månestråle


-Ja… Det er så vores lille kattekilling. Og vi synes den er vildt sød og dejlig og kærlig…



Luna Månestråle er 16 uger og vi så hende for første gang i søndags. Vi var ude og kigge på 3 killinger. De andre to var ikke nemme at komme i kontakt med.
- Men der var ikke noget at tvivle om, da vi først havde mødt Luna. Spindende, kælende og rolig virkede hun.


 Vi tog barnebarnet med op for at hente Luna. Og hun var lige så solgt, som os.

Vi hentede hende i Hammel, 1 times kørsel væk. Noget spændt var vi. Hvordan ville hun tage køreturen hjem? Men det havde vi nu ikke behøvet at tænke på. Hun sad i transportkassen og kiggede ud, tog en lur og legede lidt gennem tremmerne med barnebarnet.


Hjemme var alt gjort klar, bakke med kattegrus, killingemad, seng og lidt legetøj.
Luna gik rundt med halen i vejret, og udforskede huset. Vi viste hende, hvor kattebakken og maden var. Hun spiste ret hurtigt.

Godt tegn. Hun var flyttet ind.

Luna blev sat i kattenbakken en gang, hver time, men ingen gevinst. Hmmmm….


Så skulle vi i seng og vi bestemte at kurven måtte stå oppe ved vores seng.  – Ja. Vi synes, det var synd at hun skulle ligge nede i baggangen, når hun lige var flyttet hjemmefra.
Hun gik lige en tur ovenpå vores dyner og lagde sig i kurven. Heldigt…..

Og så hørte vi ikke mere til hende før i morges ved 5 tiden. Hun hoppede op i sengen. Men hvad pokker, vi skulle jo alligevel op lidt over 5.

-Og tænk… Luna havde brugt kattebakken om natten og spist. Dygtig pige.


Der var ingen problemer, mens vi var på arbejde. Men hun var noget glad, da jeg kom hjem lige over middag. Så legede vi og hun fik halsbånd på og kom en tur med i haven.



-Jo. Luna Månestråle er vist ved at falde til. Bare i løbet af en enkelt dag.

Et par unoder har hun da. Bl.a. skal hun lærer at hun ikke må gå på bordene og at kradsebrættet ikke er møbler, men hænger i baggangen.  – Men det skal hun nok få lært.

Go' aften til jer.

Efterskrift. Vi fik vores gamle kat, Trille, aflivet i januar. Hun var over 20 år gammel. Hun var blevet så gammel at hun ikke ville spise og af respekt over for hende og for at hun ikke skulle lide, valgte vi at få hende aflivet.

tirsdag den 15. november 2011

100 år

Vi har en kat, en gammel kat. Vi har haft den i tyve år her i begyndelsen af december. Jeg fandt et sted, hvor der stod af 20 katteår svarer til 100 menneskeår. Så en er en gammel dame.
Trille, som hun hedder, elsker rejer. Nytårsaften kan rejer altid få hende frem, hun gemmer sig under vores seng. Tun er også en af favoritterne. Når jeg åbner en dåse, kommer hun farende også helt oppe fra den modsatte ende af huset. Om det er lyden af dåsen eller lugten som tiltrækker hende, ved jeg i grunden ikke. Men hun kommer ikke når det er en dåse tomater, så det er nok lugten.

Tager lige en lur i solen
Der er lidt hund i katten. Når vi fløjter et par gange ud af døren kommer hun. Og så er hun begyndt at tigge, når vi spiser. Jeg synes godt at hun måtte få lidt godbidder, hun er jo en gammel kat og lever vel ikke evigt. – Og det har stået på et par år nu.

Trille ved godt, at hun ikke må ligge i sofaen. – Men hvad vi mennesker ikke ser når vi sover eller er på arbejde, ja det har vi vel ikke ondt af. Så er vi på toilet om natten eller når hun hører nøglen i yderdøren, hopper hun ned og ser noget så uskyldig ud.

Sygepasser er Trille også. Når vores datter var syg, da hun boede hjemme, sad katten ved siden af sofaen og passede på hende. Det samme gælder for vores barnebarn på 1½ år. – Jo, der bliver passet på os.

Så vi skal vel holde 100 års fødselsdag i december med tun og rejer.