Viser opslag med etiketten legemad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten legemad. Vis alle opslag

lørdag den 9. juni 2012

Jeg vil ha' kaaaaage!

...men må nøjes med de hæklede kager ;D


Og de blev i øvrigt afleveret til min søde svigerinde i går....vi var til min sjove svogers fødselsdag og dér fik jeg KAGE ;D.
opskriften er fra Strikkemagasinet nr. 5/2012
og frugt-pynten findes som diy her

Grunden til at jeg skriger KAGE, er fordi jeg har en afsindig lyst til en bestemt chokoladekage, men med det nye sundhedsregime i hjemmet, så passer chokoladekagen altså ikke ind.

Heldigvis kan jeg rigtig godt li' alle former for frugt og grønt og vil da også lave mig en lækker frugtsalat i dag....alt imens jeg drømmer om kaaage.

lørdag den 17. marts 2012

Softice i gråvejr?

Mon ikke et par hæklede softice kan bringe lidt solskin ind i den ellers så grå start på lørdagen?

opskriften kan findes lige her

Ellers kan Håndarbejdsmessen i Middelfart, hvor jeg skal inspireres af de mange stande? Hvad skal du lave på en dejlig grå lørdag? Skal du på messen i dag og har lyst til at sige hej, så kan jeg bl.a. findes på denne stand :D 

tirsdag den 13. marts 2012

Hæklede cupcakes igen :D

Min søde søde svigerinde sendte mig en bøn og selvfølgelig ville jeg da opfylde den, når det blot drejede sig om hæklede cupcakes og ikke verdens-freden ;D...sidstnævnte ville jeg nok ikke kunne nå til afleverings-datoen...hø hø


Opskriften på disse cupcakes er fra Strikkemagasinet nr. 5/2011......mener jeg helt bestemt....og det er simpelthen den hurtigste opskrift jeg nogensinde har prøvet. Kunne godt tænke mig at hækle nogle i PIMA og nogle i SAMARKAND....fordi begge garner fås i de lækreste farver. 

torsdag den 8. marts 2012

Sushi for begyndere ?

 Nej jeg kommer nok aldrig rigtig med i Sushi-klubben, for jeg kan altså ikke rigtig med fisk.

Disse hæklede sushi-bidder kunne jeg lige klare at lave til Freja (pigen, der kalder mig for fætter Lene). Ville ha' hæklet flere, men kunne ikke rigtig forholde mig til de forskellige modeller...så nu hækler jeg på en lille ugle-ting til pigen.....



Jeg er faktisk datter af en fisker (senere fiskemester) og har i min barndom spist fisk i enorme mængder, været MEGET på Færøerne og nu gift med en fiskemesters søn, der også har spist fisk i enorme mængder i hans barndom. Min mor arbejdede i mange år som bogholder på et fiskeri og min søster er født i stjernetegnet; Fisken. Fisk ALL OVER helt ærligt?!?

Lidt røget makrel eller ørred kan jeg da godt spise, men så skal der også være rigtig meget mayonaise på OG purløg.

mandag den 20. februar 2012

DIY på frugt-kage-pynt

Her følger (laaaaanggggt indlæg) opskrifter på frugt-pynten fra de hæklede kager, som jeg viste her. 
Pynten, som er hjemmekomponeret, er ikke revolutionerende, men nem at lave. Man kan sagten selv sidde og hækle free-style-agtigt, men nogle gange er det jo rart at ha' en opskrift ved hånden, så tiden bruges mere effektivt.

Materialer: garn og hæklenål, der passer sammen, fyldevat, stoppenål og tålmodighed.

1. Jordbær


kan godt fyldes bedre, så pænere jordbær-facon opnås


Med rødt garn slås 4 lm op og samles til en ring med 1 km.
1. omgang: 6 fm i ringen, indsæt en hjælpetråd efter sidste maske, da der hækles i spiral.
2. omgang: *1 fm, 2 fm i næste m*, fortsæt omgangen rundt.
3. omgang: *2 fm, 2 fm i næste m*, fortsæt omgangen rundt.
4. omgang: *3 fm, 2 fm i næste m*, fortsæt omgangen rundt.
5.-6. omgang: 1 fm i hver m omgangen rundt.
7. omgang: *3 fm, 2 fm sammen*, fortsæt omgangen rundt.
8. omgang: *2 fm, 2 fm sammen*, fortsæt omgangen rundt. Fyld med fyldevat nu, da det er lidt for besværligt efter sidste omgang.
9. omgang: 2 fm sammen omgangen rundt. Lad en 30-40 cm. garn-ende hænge.

Montering: Ri med garn-enden kanten rundt og træk let sammen, så jordbærret lukkes. Lad stadig garn-enden hænge, da den bruges til at sy bærret fast på kagen. Hvis du vælger at lime jordbærret på kagen, skal du selvfølgelig hæfte og klippe garnet.
Hækl en stilk. Hæft garn-enderne og sy jorbær-"bladet" på jordbærret med den lange garn-ende. Eller lim den på toppen af bærret.

Stilken hækles således:
1. omgang: med grønt garn slås 5 lm op, 1 km i første lm,
2. omgang: 4 lm, 1 km i den første lm fra omgang 1.
3. omgang: 4 lm, 1 km i første lm fra omgang 1.
4. omgang: 4 lm, 1 km i første lm fra omgang 1.
5. omgang: 4 lm, 1 km i første lm fra omgang 1. Lad en garn-ende hænge og brug den til montering.


2. Appelsin-både.


den store skive følger nedenstående opskrift,
ved den mindre skive har jeg blot udeladt omgang 5. 

Med gult garn: Slå 4 lm op og saml til en ring med 1 km.
1. omgang: 6 fm i ringen, hjælpetråd sættes ind efter sidste m, da der hækles i spiral.
2. omgang: 2 fm i hver m. omgangen rundt.
3. omgang: *1 fm, 2 fm i næste m*, fortsæt omgangen rundt.
4. omgang: *2 fm, 2 fm i næste m*, fortsæt omgangen rundt.
5 omgang: *3 fm, 2 fm i næste m*, fortsæt omgangen rundt
6. omgang: skift til orange farve: hækl 1 fm i hver m hele omgangen rundt. Lad en 50-60 cm snor hænge til montering.

Montering:
Træk hullet (fra opslåningen) stramt til. Med lysegult garn sys stikkesting mellem 5. og 6. omgang (altså mellem den gule og orange farve). Sy derefter lange sting fra midten ud til pyntestikningen (den lysegule stikning). Hæft alle tråd-ender, men lad stadig den lange orange garn-ende hænge.
Appelsin-skiven foldes nu på midten, så den den bliver til en appelsin-båd. Med den lange garn-ende (der helt sikkert har hængt i vejen) sys "båden" sammen med kastesting, men sy kun i bagerste maskelænke og husk at fylde lidt fyldevat i. Den lange garn-ende er nu knap så lang, men du skal stadig ikke klippe den, for du kan lige så godt bruge den til montering af appelsinbåden på kagen. Hvis du vælger at lime pynten på, skal du selvfølgelig hæfte og klippe garnet.

3. Kiwi-skiver (halve)


Med hvidt garn: slå 4 lm op og saml med 1 km.
1. omgang: 6 fm i ringen, indsæt hjæpetråd efter sidste maske, da der hækles i spiral.
2. omgang: Skift til kiwi-grønt garn: 2 fm i hver m omgangen rundt.
3. omgang: *1 fm, 2 fm i næste m*, fortsæt omgangen rundt.
4. omgang: *2 fm, 2 fm i næste m*, fortsæt omgangen rundt. Lad en 30-40 cm tråd hænge til montering.

Montering: Træk hullet (fra opslåningen) stramt til. Med sort garn sys kerner i den første grønne række (6-8 kerner rundt). Hæft alle garn-ender, men ikke den lange! Fold nu kiwi-skiven på midten, så du har en halv skive. Sy den halve skive sammen med kastesting i den bagerste maskelænke. Klip stadig ikke den lange garn-ende, for du kan bruge den til at sy kiwi-skiven fast på kagen. Vælger du at lime pynten på, skal du naturligvis hæfte og klippe garnet.


4. Blåbær


Med mørkelilla garn: slå 4 lm op og saml til en ring med 1 km.
1. omgang: 6 fm i ringen, indsæt en hjælpetråd efter sidste maske, da der hækles i spiral.
2. -3. omgang: 1 fm i hver m omgangen rundt.
4. omgang: 2 fm sammen hele vejen rundt. Lad en 30-40 cm. garn-ende hænge til montering.

Montering: Træk hullet (fra opslåningen) stramt til. Med lyselilla garn sys et kryds over "hullet". Fyld med fyldevat og nu er du klar til montering på kagen. OG det er rigtigt nok, at bærret ikke lukkes helt i 4. omgang...det kommer til at sidde pænere på kagen på denne måde.


5. Cocktailbær eller kirsebær.


Med rødt garn slås 4 lm op og samles til en ring med 1 km.

1. omgang: 6 fm i ringen, indsæt en hjælpetråd efter sidste maske, da der hækles i spiral.
2. omgang: 2 fm i hver m omgangen rundt.
3. omgang: *1 fm, 2 fm i næste m*, fortsæt omgangen rundt
4.-5- omgang: 1 fm i hver maske omgangen rundt.
6. omgang: *1 fm, 2 fm sammen*, fortsæt omgangen rundt.
7. omgang: 2 fm samme omgangen rundt, lad en 30-40 cm garn-enden hænge til montering.

Montering: se ovenstående vejlendning i forbindelse med blåbærret.

Hvis du vil lave dette bær til et kirsebær, så hækler du blot i en dybere rød farve og hækler en stilk af lm i brunt garn, som så sys på bærret.

Dette var mit bud på kagepynt til diverse hæklede kager. Håber at det er let forståeligt og giver mening.

lørdag den 18. februar 2012

Hæklede cupcakes igen

...fordi opskriften er så nem = hurtig.
Bortset fra at jeg så blev ufattelig langsom til at færdig-gøre dem.

lilla til svigerinden

Disse halv-færdige cupcakes har ligget i min kurv i mere end 14 dage. Nogle af dem mangler bund, men alle mangler dekoration....så er det jo heldigt at jeg arbejder på en DIY til frugt-kage-pynt ;D.

Med hensyn til DIY'en, så er det sjovt, at det man sad i sofaen og free-stylede, pludselig bliver lidt besværligt, når man skal tænke?! Ha' dog tålmodighed med mig, for week-enden byder på fødselsdags-fest i dag og i morgen = masser af hygge og god mad, men ingen fritid.

torsdag den 16. februar 2012

Hæklede cupcakes


Jeg har simpelthen fundet den nemmeste opskrift på hæklede cupcakes.

Mønsteret er fra Strikkemagasinet nr. 5/2011
(mønsteret er uden frugt-pynten)

De hæklede cupcakes og flødeboller, er til en dejlig lille pige, der har charmeret sig ind på livet af mig ved at kalde mig for fætter Lene ;D

Med eller uden kokos? Hvilken ville du vælge?

lørdag den 2. april 2011

Lidt sundt hækleri

Det er så hyggeligt at hækle og helt sikkert sundt!

Et sted i blogland har jeg set en idé og hvor ville jeg ønske at jeg kunne finde stedet igen. Nå men idéen var at hækle mad og så lægge det i en flot madkasse. Det så helt vildt sødt ud og det måtte jeg altså også lave.

Er i gang med at hækle rugbrød og kan ikke lige greje den sidste del af mønsteret, men det kommer....jeg gi'r ikke op!