En indrømmelse og nyt stof

I dag har været en dag med mange følelser

og ikke kun glæde over køb af nyt stof ;)

nyt Tilda-stof og hør med glimmer :)

Jeg er ked af at indrømme det, men jeg er lidt ramt på psyken i disse dage. Den der bil-episode i sidste uge, har rystet mig mere end jeg vil indrømme (det har rippet op i gamle minder om grimme biluheld). Faktisk har jeg svoret på ALDRIG at sætte mig ind i en bil igen....de er jo de rene dødsfælder og der er FIRE dæk, der kan punktere, mens man kører!!!!!

Så var det, at jeg mødte min nabo og prøvede at joke lidt med, at man jo heller ikke behøvede en bil, når man har en cykel ;). I går aftes stod hun så ved min dør og spurgte om jeg ikke ville med hende til Kolding og i Panduro Hobby...jo jo hun vidste nok hvilke lokkemidler, der skulle til ;). Jeg kamp-svedte og hjertet hamrede i brystet på mig ved tanken og jeg besluttede at takke nej til tilbudet. MEN jeg tog med alligevel! Panduro Hobby-trangen var så stor, at jeg ville gi' bilen en chance. Hold nu op hvor var jeg træt bagefter og helt igennem taknemmelig og rørt over, at min søde nabo, sådan stille og roligt rakte mig en hjælpende hånd. 

Jeg er dog ikke sikker på, at jeg selv kommer ud at køre igen, men kan måske godt være passager igen......hvilket jeg også får brug for på søndag, hvor jeg skal køres til toget (så langt kan jeg nemlig ikke cykle uden at dø af udmattelse....ja jeg kan da også lige så godt indrømme, at min kondition, er helt igennem utrolig ikke-eksisterende ;D ).

"Come on..."

...give me a break!

for at sige det på godt dansk ;)

Dem, der følger mig på IG, ved at jeg havde en rigtig lorte-dag i går, som i en rigtig skod dag, hvor uheldene nærmest stod i kø.

Dagen startede med et læge-besøg med sønnen og hvor jeg meget anstrengt måtte stå fast på den information, som vi har fået af neurokirurgen og som lægen ikke kendte noget til (????). En skanning blev bestilt, da drengen viser samme symptom-mønster, som tidligere, da cysten rørte på sig. Jeg vil ikke komme mere ind på det her, men blot sige, at det krævede energi, at stå fast og ikke blive betragtet som over-hysterisk mor. 

Efter lægebesøget, skulle drengen tilbage på efterskolen og midt i et sving punkterede jeg! Heldigvis kører jeg meget forsigtigt og overholder farthastigheden, men kors i skuret, hvor blev jeg forskrækket. Og så sad jeg der hulkende af frustration og fordi jeg jo blev så forskrækket. Jeg fik ringet til min svoger og han var  dælme effektiv, total pit-stop-agtig blev dækket skiftet og jeg kunne køre igen. TUSIND TAK TIL MIN SØDE SVOGER.

Jeg fortsatte så hjemad, men var dårligt nok kommet på landevejen, før en idiot af en bilist beslutter sig for at overhale en lastbil....sådan I ved, hvor der ikke er plads til at overhale, fordi der er modkørende....i dette tilfælde mig!. Min svoger så det og troede at han skulle ud og samle mig op i smådele, da lastbilen blokerede bremserne for at undgå frontal påkørsel. Selv nåede jeg at tænke "det her går muligvis galt", men det gjorde det jo heldigvis ikke :).

Hjemme snakkede jeg med manden min om dagens hændelser og da han spurgte om jeg ikke blev forskrækket over dét med den modkørende, måtte jeg svare ham at "min skræk simpelthen var brugt op for den dag".....det hævnede sig i nat, hvor jeg vågnede badet i sved og med hjertebanken.

Her til morgen gik jeg mig en tur i skoven, trods den muligvis brækkede tå....ikke verdens bedste idé, men nu har jeg en undskyldning for at smide mig på sofaen med benene oppe OG så kan jeg heldigvis hækle igen, da mine fingre heler pænt. 

Jo tak 2014 er startet med udfordringer :)

Jeg stemplede lige ud....

....et par dage

stempel og tape fra SG....har altid drømt om at eje mit eget stempel,
men har ingen idé om hvad den skal bruges til ;D

Udstemplingen skyldtes desværre ikke, at jeg var optaget af krea-projekter, men mere pga. bekymringer. Jeg havde lige brug for at sortere mellem panik-følelser, intuition og reelle fakta. 

Lægen sagde, at jeg skulle lytte til min intuition, MEN dét kan man ikke, når panik-knappen er aktiveret. Så er det ikke til at finde ud af op og ned.

Og hvad har så fået mig sådan i selvsving? Jo, sønnen har klaget over hovedpine med jævne mellemrum i 14 dage (ikke gode tegn, når han har en cyste ved lillehjernen og hjernestammen), dertil kommer lidt næseblod og da en lærer bemærkede, at hans kulør ikke var så god.....ja så blev panik-knappen aktiveret. Det er for lang en historie at komme med her, men vi blev lige mindet om sønnens skod-diagnose og hvor svært det er, at spotte om cysten er aktiv (symptomerne kommer snigende og ligner i starten influnza). 

Lige nu ligger min store dreng herhjemme med influenza.....og jeg er lettere lettet, da flere på efterskolen også har influenza. Panik-knappen er de-aktiveret :-).

Det er skønt, at drengen blot har influenza, men mega øv, at det lige rammer denne weekend. Der er nemlig forældre-arrangement med overnatning på efterskolen i denne weekend. Vi havde glædet os til at opleve en efterskole-hverdag sammen med Kasper.....også selvom han havde prøvet at bilde skolen ind, at han er forældreløs ;D....mon vi er pinlige forældre? ;D Nå ja, jeg overlever nok, ikke at skulle overnatte på efterskolen, men det ville da være fedt, at møde lærerne og klassens forældre. 

I dag hvor der er mere ro på og jeg prøver at indhente det forsømte. Først på listen står desværre vasketøj og lettere rengøring ;D.

Et spørgsmål om duft

...og god service.

Kan du se, at dette er parfumerede trusseindlæg? 

Fremgår det tydeligt på pakken?

Hvis ja, så trænger jeg til briller....nå ja det gør jeg jo også ;D

Hvorfor blogger jeg så om trusseindlæg?

Jo fordi jeg ikke kan forstå, hvorfor der skal tilsættes parfume i bind og trusseindlæg. Og duften er for mig, sådan en kvalmende sød potpourri .....OG giver mig migræne med det samme.

Jeg vil gerne holde en god karma på bloggen og ikke være negativ, MEN jeg forstår det altså ikke...dét med parfume i trusseindlæg? Jeg kontaktede producenten og fik et meget fint svar og refunderet mit køb (80 kroner er jo også en slags penge). Super-fin service...positivt og opvejer forhåbentligt det negative i indlægget ;D

Hvad er din holdning til parfume i trusseindlæg/bind?

Nyt til hjemmet

...og mandens værksted.

Det ene skilt skal i al hemmelighed hænges op på mandens kontor eller i garagen ;D Desværre er manden min ikke så begejstret for disse metal-skilte, men fik udtalt "det er nu pænest, hvis der hænger en flok (skilte) sammen". Det skulle han aldrig ha' sagt, for nu er jeg i gang med at samle ;D

Og et andet indkøb til hjemmet, er dette oliventræ....suk, den har smidt stort set alle bladene!

Nævnte det for en planteskolemand, der beroligede mig med at oliventræet blot havde stress. Så længe jeg kan se grønne skud, er der stadig liv i planten. Jeg håber, at han har ret, men venter lidt endnu med at finde den rette placering og krukke.

NU gi´r jeg op...

...BASTA! PUNKTUM!

Men ikke med mit hækleprojekt ;D

Nej jeg giver op, at holde mig vågen til min absolutte yndlingsserie: Barnaby! Til trods for at jeg sidder og er helt opslugt af afsnittet, glider mine øjenlåg i af sig selv og blip-blop jeg er langt inde i drømmeland.....indtil rulleteksterne ruller over skærmen! For syv søren og en masse grimme bandeord. HVORFOR kan jeg ikke holde mig vågen? Jeg sidder ret op med et spændende håndarbejde, sørger for at stuen ikke er for varm, plaiden smidt langt uden for rækkevidde og alligevel slukkes der for stay-awake-funktionen!!!!!!!!!!

NU har jeg besluttet, at opgive mine lørdagsplaner med Barnaby og optager skidtet, så jeg kan nyde serien dagen efter - med kage til kaffen, naturligvis ;D.

Ha' en god søndag derude :-)

Hvor er gen-start-knappen?

Ja, jeg spørg'r bare lige, 

for jeg leder desperat efter den lige nu!

Hvorfor?

Jow, fordi min fredag morgen startede sådan her:

- vågnede med den der fornemmelse af, at klokken var langt over "stå-op-tid" OG jep sønnen og jeg havde forsovet os.

- springer ud af sengen (åhh hvor gør det ondt i alle muskler på den der "jow-alder-betyder-noget-måde"), løber forvildet rundt for at hjælpe drengen ud af døren til tiden....arggghh sønnen må droppe morgenmaden...den dårlige samvittighed er nu fordoblet....

- prøver at finde pungen, så drengen kan få penge med til at købe noget i frugtboden (igen banker den dårlige samvittighed på). Pungen er væk! Selvfølgelig er den da det!

- trodser kulden og suser ud til bilen i nattøj (stakkels naboer), finder pungen, men knalder hovedet ind i bil-dør-rammen....kan pludselig mange grimme ord på én gang (igen, stakkels naboer)

- ingen tid til at ømme sig og suser ind til sønnen, som får kastet penge, juice og en slags frugt-kiks i hånden som han kan spise på vejen til skole (altså ikke pengene).

- i alt er der gået 7 minutter og drengen er gået. Pyh vi nåede det og helt uden den der "jeg-kommer-for-sent-hysteriske-ord-udveksling"...der var simpelthen ikke tid til at brokke sig.

- jeg er helt ved siden af mig selv og begynder at slukke lyset rundt omkring (man er vel økonomisk ansvarlig...host host), skulderne sænkes og jeg prøver at danne mig et overblik over hjemmet, der pludselig er forvandlet til et bombekrater (på 7 miunutter ?????) OG træder i en gang katte-opkast! SUK.

- får tørret opkast op og trisser lige så stille ind på krea-kontoret, hvor jeg har planer om at sidde lige så stille indtil jeg har fundet gen-start-knappen......altså ikke at forstå, at jeg ønsker en gentagelse af denne morgen, men blot en chance for at rette op på den forvildede morgen :)

UPDATE med billede:

Mens jeg skrev dette indlæg, hørte jeg en underlig lyd ude fra stuen. Skrev færdig og tjekkede lyden:

Det var yngste-katten, der havde plukket bladene af mit lille opstammede oliventræ!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Den kostede jo mange penge....arghhhhhhhhhhhhhh

Et eventuelt krea-indlæg på bloggen må vente til huset og jeg har genfundet vores stille og rolige sindstilstand igen ;D

Da katten løb med målene...

....min ellers så nøjagtige og top-tjekkende mand.....jeg mener at han undersøger og forbereder sig i alle henseender.... han glemte liiiige at tjekke et dybde-mål, da vaskemaskinen skulle installeres.

det er så lige en ommer ;(

Den anden dag gik vores vaskemaskine i stykker. Troede at den var færdig med at vaske, så jeg ville lige åbne lågen, da jeg var på vej ud af døren og ikke havde tid til at hænge vasketøjet op....en vaskemaskine kan jo komme til at lugte, derfor.....nå men jeg åbner lågen og ud stod kaskader af vand.

Vaskemaskinen står i et indbygget skabsmiljø, hvor der er en skuffer under den. I netop den skuffe, opbevarer vi toiletpapir og køkkenrulle.......dét gør vi så ikke mere! Vandkaskaderne undgik ikke skuffen og jeg fik testet toiletpapirets suge-evne ;D.

Kan simpelthen ikke forstå, at manden ikke fik tjekket med dybden af vaskemaskinen....det er så ulig ham og han er ikke glad.....og jeg er ved at være lidt desperat efter at vaske tøj...ja det kan altså godt lade sig gøre, når man kan se at der ikke er mange trusser tilbage i skabet.

I dag vil min kære mand forsøge at skaffe en ny vaskemaskine......helst en magen til.

Alt i mens manden bøvler, så rydder jeg stadig op.....tror aldrig det får ende....og jeg vil hellere jule. Måske jeg suser til Billund til Kreative Tøsers Julemarked i morgen.

Officielt vanvittig: UPDATE

UPDATE kan læses nedenfor ;D
... ja nu kokser det for damen her på bloggen.

For helguland hvor jeg bare ikke kan find ud af dét computer-pis.

Har skrevet mønsteret på Trine-mus og Bertel-mus. Printer ud for at besigtige arbejdet og så skal margenen rykkes ind i den ene side? Jeg rykker og rykker og intet hjælper det, med mindre jeg laver dokumentet om til en pdf, så er der ingen ko på isen. Argggg, men jeg er ikke klar til at lave det til en pdf. Og det ser helt åndsvagt ud, at margenen er ½ cm på den ene side og over 1½ på den anden side af dokumentet.

Sidder hårløs (alle er rykket ud af frustration) og dybt frustreret....har altså ikke oplevet det tidligere....altså jeg har da prøvet at være frustreret før ;D. Kigger på andre dokumenter og kan se at dér er det ikke noget problem, så hvad sker der lige?????

VIL bare så gerne ha' mønsteret færdigt, så jeg kan koncentrere mig om andre projekter. Kender I det? At man bliver alt for fokuseret på én ting? 

Ja jeg blev så færdig med at grine her til morgen ;D

NU skrider jeg fra computeren og sætter mig til at hækle noget HELT andet. Basta!

Ikke længere helt så vanvittig af frustration. Fik løst mit mønster-skrivnings-redigerings-problem og sidder nu sagligt og smiler. Fredagen ville nærmest være perfekt, hvis det ikke var fordi yngste-katten har brækket sig flere steder (=masser af tæppevask og rengøring) og sønnen er pænt tvær over, at han ikke må få en vinter-jakke til 2500-3000 kr.

Hæklede hjerter til kattelegetøj

På fly-turen til Kreta sad jeg og hæklede hjerter, der skulle bruges til kattelegetøj....(en gave til kattepensionen, hvor mine katte bliver passet med stor omsorg.) Jeg havde nemlig brug for at blive distraheret i flyet....grunden hertil kan du læse til sidst i indlægget.

Opskriften på de hæklede hjerter finder du her.

Jeg har hæklet i luksus-garn ;D; nemlig Lama uld.

- det grønne hjerte er hæklet i uldgarn fra Panduro Hobby i Vejle

de hæklede hjerter og bolden blev fyldt ud med fyldevat og catnip

Original-opskriften er en hjerteranke, men jeg syede dem bare sammen to og to. Og jeg prøvede også at hækle i halvstangmasker i stedet for fastmasker.....det kan godt lade sig gøre og hjertet bliver blot lidt længere.

Og grunden til at jeg havde brug for at blive distraheret, er en grund jeg har holdt lidt for mig selv. Jeg er IKKE bange for at flyve, men har i den seneste tid kæmpet med panik-angst......efter skanner-episoden. 

At skulle sidde klemt i et fly føltes vildt uoverskueligt og jeg havde det ekstremt stramt med det. Først var jeg lidt flov over at føle sådan, men jo mere jeg holder det inde i mig selv, jo værre bliver det. I skrivende stund, er panik-angsten ikke så dominerende og jeg kan bedre styre det.

For mange år siden sad jeg fast i et biluheld....kom selv ud af bilen, men har ingen anelse om hvordan....bilen lå på hovedet og umiddelbart er jeg kravlet ud af bagruden, men huske det, kan jeg ikke. I tiden efter uheldet led jeg af seriøst panikangst, men gik hos en psykolog og fik bearbejdet det og dét at skulle forholde sig til et liv med flere kroniske smerter. Psykologen advarede mig om, at jeg en dag kunne få et tilbagefald.....der kunne udløses af en mindre episode. Og det skete så den dag i skanneren. Heldigvis sidder jeg jo ikke i det følelsesmæssige kaos, som efter trafik-uheldet og jeg føler mig stærk nok til at kunne klare denne situation. Og jeg føler mig heller ikke som et følelsesmæssigt skvat...skulle dog lige ha' det bekræftet af min læge ;D.

Overvejede seriøst at slette denne sidste del af indlægget, men har bestemt, at jeg ikke vil skjule det eller være flov. Angler bestemt ikke efter medlidenhed....ville blot skrive om det, for det er en skidt ting at gå med selv.........man kan nemt føle sig flov og mindre værd i de situationer, hvor kroppen og hjernen er helt ude af kontrol og angsten er totalt lammende. Og jeg er da noget værd, selvom jeg lige nu bearbejder et lille bump på livets vej.

Fra vræl til jubel

I går vrælede jeg over en død computer. I dag jubler jeg over at der er kommet liv i dyret (...altså ikke min mand, men computeren). Billeder kommer senere...ikke af computeren, men af krea-sager, for dagens program er temmelig stramt ;D.

Jeg skal til Vejle og har en date med en hormon-spiral.....hmmmm jeg er ikke glad, men er jo nødt til det, når lægen siger, at det er det bedste bud på behandling/forebygning af migrænen. Alt i min krop skriger "nej tak"....man er vel høflig..hi hi....., men fiat'en hives i gang og jeg tøffer inden længe mod Vejle. Hvorfor valgte jeg ikke Kolding, så kunne jeg jo liiige slå et smut forbi min yndlings-butik: Panduro Hobby. Ok der er jo også en Panduro Butik i Vejle, men Kolding-afdelingen er bare noget helt særligt....pga. de ansatte.

Håber senere at kunne få up loaded et par billeder af gårsdagens projekt: hvor jeg syede Tilda dådyr (de kan ses live i Fredericia på Krea-messen hos Panduro Hobby's stand)

PS. Inden jeg futter afsted, skal jeg lige ha' fundet yngste-katten, der har været væk siden i går.....åhh hvor kan det give ondt i maven, når han ikke kommer til sædvanlig tid.....og han er altid så sulten og aldrig langt fra madskålen. Måske er han lukket inde i naboens garage....det er sket før....eller måske er han bare på langfart?

vrææææælllll

...........ja jeg piver i dag og med god grund!

Min computer er i stykker og jeg sidder nu ved en låne-computer, hvor der ikke er mulighed for at up loade billeder til bloggen. Øvvvv osse. Håber at mine søde læsere ikke mister tålmodigheden med bloggen.

Jeg kan heller ikke besvarer mails. Øv. 

Op på hesten igen

....det er dagens ord her i huset.

billedet er fra en karet-tur i Chania,
hvor jeg pressede min søster og hendes to dejlige piger til at tage med ;D

Synes pludselig at alle de forsømte opgaver er lidt for overvældende.....reminder to myself: planlæg altid en uges influenza (altså tidsmæssigt), når der siges ja til opgaver.

Jeg banker mig selv i hovedet over at jeg er kommet bagud, men samtidig nytter det jo ikke noget...så det er bare op på hesten igen. Heldigvis er de forsømte opgaver af den spændende slags, så jeg ryster den dårlige samvittighed af...eller prøver i hvert fald ihærdigt...og lader symaskinen snurre lystigt.

PS. jeg er meget bange for heste, men ville altså så gerne prøve sådan en karet-tur i Chania. Det var en rigtig hyggelig tur og søster og jeg fik vendt de underligste emner; bl.a. hvad gør man ved et haj-angreb? Trækker hajen baglæns? Prikker den i øjnene? Mon man overhovedet kan holde hovedet koldt i sådanne situationer og hvordan kan man overhovedet trække en haj baglæns?

Mon jeg holder op med at græde....

....inden manden kommer hjem fra arbejde.

Dagen udviklede sig til total nedtur. Og nu lufter jeg ud i hovedet ved at skrive her på bloggen. Undskyld jeg vrøvler, men jeg kan slet ikke overskue situationen lige nu og har brug for at lufte vrøvleriet.

Endelig skulle jeg til MR-skanning af lænden og så få en behandlingsplan, så jeg atter kan komme videre med mine mange planer og bare hverdagen i al almindelighed. 

Jeg mangler lige at drikke et glas vand og står med glasset i hånden, da jeg hører en knallert og et ordentligt skralde-bang. Kigger ud af vinduet og ser at der ligger en dreng på vejen. Hurtigt griber jeg telefonen og får ringet efter en ambulance og med en sygeplejerske i røret, bliver jeg guidet igennem hvad man skal og ikke skal i sådan en situation. Den stakkels kvindelige bilist, står chokeret og ser til. Heldigvis kommer der flere naboer til, som jeg videre-giver sygeplejerskens besked (men det ignorerede de og fik arrangeret drengen med pude under hovedet og et tæppe  under kroppen ? Hvilken del af "han må under ingen omstændigheder flyttes eller rykkes rundt med" forstod de ikke?). Jeg kører mod sygehuset og den længe ventede skannings-aftale. 

Pyh hvor jeg rystede bagefter, men jeg får lige snakket det igennem med en veninde og er klar til skanningen. MEN så går alt da også galt. Jeg fik et totalt panik-angst anfald og skanningen måtte droppes. Nu skal jeg så om bag i køen igen og vente på en ny tid. Det er totalt uoverskueligt.

Panik-angsten er ikke et ukendt fænomen og i tidernes morgen er jeg blevet advaret om, at jeg kunne risikere at få sådan et voldsomt anfald....jeg har siddet klemt fast i en bil for mange år tilbage....long story.

Totalt udmattet og meget grådlabil vil jeg nu putte mig under tæppet og se lidt fjernsyn og drikke en kop varm kakao. 

Hvis du læste til enden, så tak fordi du gad lytte/læse til mit vrøvleri.

Den forulykkede dreng har jeg ikke hørt mere til, men jeg håber inderligt at han kun slipper med få skrammer og en forskrækkelse (men en bøde for en tunet knallert slipper han nok ikke for og så er han 14 år og må slet ikke køre på knallert) 

Dette går du glip af.....

....hvis du læser med på min blog ;D

Ja, nu er den gal igen med pladsen til at uploade billeder på bloggen. Jeg er løbet tør for plads...hmmm har prøvet det før, men så gik det væk igen helt af sig selv, mon jeg er så heldig denne gang? Ellers må jeg jo betale ved kasse et.

Nogle erfaringer derude i blogland?

Nå men tilbage til overskriften ;D. Det som skulle ha' været dagens indlæg, var et billede af mit nye hækleprojekt. Jeg har købt det flotteste grå zpagetti garn hos Panduro Hobby Kolding og er i gang med en gulv-doily (flakon). 

Det var svært at finde en opskrift (med angivelse af mængden af garn), men nu er jeg gået i gang og har testet flere, da jeg ikke vil ha' hullerne for store.....er overbevist om at jeg får viklet mine tær/fødder ind i hullerne og falder på badeværelset.

DIY eller opvask?

Ja det er vel ikke så svært at vælge?

Opvasken kan vente, mens jeg nusser færdig med en DIY på en Ipad sleeve....af den der slags, der er nem på alle måder, men stadig med et fint finish.

Jeg kunne godt tænke mig et par links til danske diy på ipad sleeves. Synes ikke rigtig, at jeg kunne google mig frem til nogle.

en enkel blomst i mit bed trodser de grå skyer
- jeg har lyst til at plukke den ind, men nyder også synes fra mit vindue

samme blomst, fotograferet 3 sek. senere, men nu i sollys.

Hækle-panik og totalt vrøvlet blogger (=mig)

Hvilket hækle-projekt skal jeg lige gribe her på vej ud af døren?

Hækling er jo altid rart at ha' med, når der er stor sandsynlighed for ventetid.....jeg er på vej til røngent. Har talt med lægen og der er sådan en åben røngent-afdeling i Grindsted. Røngent af hoften i dag og skanning af lænden om 14 dage. Tålmodigheden er ved at smutte for mig. I dag er jeg et værre vrøvlehoved.

Hvad skal jeg lige hækle, mens jeg venter på at det bliver min tur? Sidde stille kan jeg altså ikke....og da slet ikke i dag, hvor jeg skummer af frustration.

"Back to back" og den store udfordring

Her på matriklen er der stille i dag. 

Kattene ligger op ad hynderne til solvognene...ja dem har vi endnu ikke smidt på loftet (?). Jeg kan godt li' at betragte mine to herlige hankatte, der hver især har den sjoveste personlighed.

Og i dag kommer jeg nok heller ikke til at lave meget andet end at betragte kattene, for bækkenet driller for vildt....skal først til skanning sidst i september.

Da jeg jo regnede med at det ville tage lang ventetid med hensyn til skanningen og min læge havde foreslået fysioterapi, som man oftest bruger til behandling af diskosprolaps (som min læge mistænker), kunne jeg jo lige så godt komme i gang med fysioterapi.

Nu er det bare sådan at jeg har utrolig dårlige erfaringer med fysioterapeuter, så det var lidt af en udfordring at skulle acceptere behandlingsformen.

HELDIGVIS havde jeg gode erfaringer med én bestemt fysioterapeut, som behandlede sønnen, da han havde problemer med ryggen.

Og hende ringede jeg selvfølgelig til og fik en tid samme dag...altså i går. Jeg var ærlig omkring mine tanker og dårlige erfaringer, hvor tidligere fysioterapeuter har hevet så meget i min krop, at jeg efter behandling kastede op af smerter i lårfede stråler.

Pyh hvor var jeg nervøs, men Liset var helt i top og jeg følte mig tryg. Selvfølgelig gjorde behandlingen lidt ondt og jeg havde den største lyst til at kappe benet af bagefter, men ingen opkast. Jeg har helt klart mod på at tage til behandling igen. 

At jeg ikke har sovet i nat pga. smerter, er ikke behandlingens skyld, men min egen dumhed og stædighed, der gjorde at jeg død og pine VILLE med ud for at købe et nyt strygejern OG liiiige hente noget stof i Panduro Hobby! Simpelthen en dårlig idé, men jeg har da fået et rigtigt fint strygejern og noget fint stof.

Satser nu alligevel på at jeg kan sidde bare lidt ved symaskinen og klargøre en DIY på de der udvidede visitkort-holdere......mon jeg kan låne sønnens bærbar, så jeg kan ligge ned og skrive syvejledningen?

Overload !

Der er total overload i min hjerne og jeg er gået i stå!

Sådan kreativt at gå i stå er altså ret skræmmende. Dvs. jeg har en skitsebog og et hoved fuld af ideer og en masse faste opgaver.....hvor skal jeg starte? De mange ideer og opgaver har taget pusten fra mig. 

Satser på at morgendagens blogtræf sparker lidt til mig.....eller måske får jeg flere ideer....åh gru og jubel i maven samtidig :D.

Faktisk fik jeg et godt råd af en meget skøn kvinde (ja det er dig Vivian), at lave en væg/tavle med skitserne og eventuelle prøver. På den måde kan jeg få skabt overblik og måske sorteret nogle af ideerne fra. 

Nu har jeg selvfølgelig været på Pinterest og tjekke inspirations-tavler ud......det var lettere end at fysisk gå i gang med projektet ;D

- flere clipboards, istedet for én stor tavle?

- eller måske flere wires?

Hvad gør alle de skønne idé-magere ude i blogland, når der er overload i krea-hjernen?

Nå men jeg må vel hellere se at komme i gang med....øhhhh, hvad var det nu jeg ville starte med? 

Fra møg-dag til hurrah-dag

Pyh altså, jeg advarer mod vrøvlet indlæg.

Jeg har tilbragt hele dagen i går og natten med i bekymring over ældste-katten. Efter en super dejlig tur til Randers og overnatning på Hørning Hotel, kom vi hjem og ældstekatten var "Missing in Action". Basse, der er ni år gammel, har sine faste rutiner og jeg bliver helt urolig, når han bryder med vanerne. Bedre blev det heller ikke, da jeg natten til i går drømte, at yngstekatten blev kørt over.

Jeg sendte manden ud og lede og da vi gik i seng, var jeg overbevist om at jeg havde mistet min store dejlige kat, men i nat, midt i stort regnskyl, kom han susende ind af døren, sammen med yngstekatten. Nu ligger han så og "stener" på tæppet, som han altid gør. Mon Basse er kommet i panik-alderen siden han føjter?

Den manglende søvn gør mig lettere vrøvlet, men mon ikke udsigten til krea-klubben og en lille overspringshandling, får vendt det hele til en hurrah-dag.....og Basse kom jo hjem.