I dag har været en dag med mange følelser
og ikke kun glæde over køb af nyt stof ;)
![]() |
nyt Tilda-stof og hør med glimmer :) |
Jeg er ked af at indrømme det, men jeg er lidt ramt på psyken i disse dage. Den der bil-episode i sidste uge, har rystet mig mere end jeg vil indrømme (det har rippet op i gamle minder om grimme biluheld). Faktisk har jeg svoret på ALDRIG at sætte mig ind i en bil igen....de er jo de rene dødsfælder og der er FIRE dæk, der kan punktere, mens man kører!!!!!
Så var det, at jeg mødte min nabo og prøvede at joke lidt med, at man jo heller ikke behøvede en bil, når man har en cykel ;). I går aftes stod hun så ved min dør og spurgte om jeg ikke ville med hende til Kolding og i Panduro Hobby...jo jo hun vidste nok hvilke lokkemidler, der skulle til ;). Jeg kamp-svedte og hjertet hamrede i brystet på mig ved tanken og jeg besluttede at takke nej til tilbudet. MEN jeg tog med alligevel! Panduro Hobby-trangen var så stor, at jeg ville gi' bilen en chance. Hold nu op hvor var jeg træt bagefter og helt igennem taknemmelig og rørt over, at min søde nabo, sådan stille og roligt rakte mig en hjælpende hånd.
Jeg er dog ikke sikker på, at jeg selv kommer ud at køre igen, men kan måske godt være passager igen......hvilket jeg også får brug for på søndag, hvor jeg skal køres til toget (så langt kan jeg nemlig ikke cykle uden at dø af udmattelse....ja jeg kan da også lige så godt indrømme, at min kondition, er helt igennem utrolig ikke-eksisterende ;D ).