Kogleblomster og svampe i gemmerne

Kæreste-week-endens skovtur havde til formål....ud over at holde i hånden og nyde hinanden....at samle kogler til kogleblomster.

Vi samlede masser af våde kogler og tålmodigheden var lille, da jeg jo ikke kunne lave kogleblomster, før koglerne var tørre. Vupti røg de i ovnen....ved lidt høj temperatur, hvilket er en dårlig idé. Jeg måtte altså væbne mig med tålmodighed og vente til næste morgen. 13 kogleblomster i alt.

Da jeg ledte efter en vase til kogleblomsterne dukkede disse porcelænssvampe op. Havde helt glemt dem, men nu skal de da ind i stuen og pynte på et fad med lidt mos....sådan lidt før-jul-dekorations-agtigt.

Et sandt fristed

Jeg har forsømt mine ture i skoven, men er kommet i gang igen. Desværre kan ryggen, indtil videre, kun klare den korte tur ned til en lille bitte sø, men jeg elsker turen alligevel. Jeg er ligeglad med om det regner eller stormer, for turen er godt for både krop og sjæl.

Jeg elsker at undres over naturen. Hvorfor er bøgetræerne sprunget ud 200 meter fra skoven, men i skoven er bladene knapt nok ved at folde sig ud? Hvor er rævene blevet af? Der plejer at være tydelig spor efter dem.

beklager den dårlige billed-kvalitet, fik pillet lidt ved indstillingerne på kameraet

Og så fik jeg måske nok lige et chok over denne uhyggelige skulptur ved skovstien. WTF? Min fantasi er lidt for livlig til at klare den slags skulpturer i naturen, men det har nu ikke ødelagt mit fristed.

Har du også et fristed? 

Et sted hvor hovedet tømmes og hjertet fyldes?

Så er skovtrolden tilbage....

Jeg er begyndt at gå tur i skoven igen og det er FANTASTISK - både for min krop og sjæl. Min fantasi kører i højeste gear, når jeg går i skoven.....ja jeg er ikke mere voksen end at jeg forestiller mig trolde og alfer i skoven.....ok kan godt høre at det lyder lidt bekymrende...hmmmm.  Nå men når jeg ikke er i min egen verden, så holder jeg jo øje med dyrene (eller i hvert fald deres lorte!).....hmmm bliver mere bekymret for mig selv....)

Sådan en regnvåd skov dufter skønt, men er også en smule farlig....for jeg faldt selvfølgelig i skoven i går og har nu djævelsk ondt i benet, men jeg måtte afsted igen i dag ;D.



Jeg er tosset med sten og gerne dem med mos på.

Et monster i skoven...

...eller i hvert fald én af dens venner!

Jeg holder rigtig meget af at gå i skoven, hvor duften og lyset er balsam for sjælen. Og når jeg så møder et dyr er dagen simpelt hen perfekt. Jeg har forsømt skoven (og min sjæl) lidt for tiden, men her til morgen var trangen overvældende og jeg måtte bare afsted.

Oh ve oh skræk!!!!!!

Det var hverken ulve eller bjørne, der skræmte mig i skoven, men derimod synet af de mange lemlæstede træer (ja lidt dramatisk har man vel lov at være ikke?).

Tænk på hvor mange år dette træ har brugt på at vokse sig stor!

Ja ja jeg ved jo inderst inde at det er en god ting at tynde ud mellem træerne, så man kan få et mere varieret dyre og fugle liv, meeen jeg er så glad for "min" skov som den er.

Den lille snegl var helt upåvirket (synes pludselig at den ser lidt dræber-agtig ud i farven på fotoet) og selv om jeg ikke kan sige mig fri for at være påvirket, så må jeg jo finde glæden i dét der er tilbage af skoven.

Så jeg glædede mig over den rævelort, der lå på stien, over rådyr-sporene og den lille mikro spidsmus, der lå død på stien, men som var pist væk, da jeg gik hjem (dejligt at intet går til spilde).

Ha' en dejlig dag!

Tirsdags-glæder...

....det er hvad jeg har bestemt at fokusere på i dag...og i morgen snakker vi om onsdags-glæder ikke?!

billedet er fra sidste år, men oplevelsen føles stadig som i går

Sidste år (eller var det i virkelighed forrige år...hmmm?) var jeg så heldig at møde denne her ræv. Mikkel ræv eller Mikkeline, der løb over marken, fik øje på noget (mig) der sad i krattet og drejede fluks for at undersøge det (mig) nærmere. Jeg kunne næsten ikke trække vejret af bare spænding og ræven endte med at komme en armsbredde hen til mig, inden den stak af...det med armsbredden er sandt, for jeg rakte armen ud for at røre...ja ja det var inden jeg vidste at ræve er smittebærere/spredere af nogle grusomme ting, som vi mennesker ikke kan helbredes for. Har læst at ræve ikke ser så godt, men hører helt fantastisk. Jeg blev nu lidt bekymret, for er det ikke noget med at "curiousity killed the cat/fox"?

Det forår var jeg også så heldig, at se et kuld ræve-hvalpe.....åh hvor jeg lever højt på sådan en oplevelse og håber inderligt at den dumme, dumme jæger ikke får held af at skyde rævene (som han truer med - hvorfor kan der ikke bare være plads til alle dyrene i "min" skov?!).

Og hvorfor deler jeg så denne gamle nyhed med jer? Jo ser I....3 timers søvn på en skod sofa (min mand hoster og hoster og hoster om natten!!!!!!!), levner ikke meget plads til posivitet, så jeg måtte lige trække en gammel nyhed op af hatten. Dels for at skåne min skønne med-bloggere for negative vrøvlerier og være klar til at give mine dejlige niecer en frisk og glad moster. Jeg skal nemlig se min skønne søster og hendes piger i dag. Mon ikke moster Lene finder på at tage nogle krea-ting med i tasken?

Vrøvlerier, der forsvandt i morgensolen

Mandag morgen, altså her til morgen, startede sådan rigtig "skod"-agtig...manden har hostet flere nætter = ingen søvn til mig....og sønnen kaster op og kaster op, måske pga. den nye astma medicin....øv hvor jeg altså var vrøvlet og grådlabil.

MEN så ændrede alt sig med et trylleslag. Min veninde og jeg går morgentur i skoven og i den fine morgensol, så vi en rå. (råen på billedet er fra sidste sommer, jeg havde selvfølgelig glemt kameraet i dag). Synet af den fine rå, der var ræverød i pelsen, fik mit vrøvle-humør til at fordufte. Nu er jeg klar på en ny dag og de udfordringer den må bringe.

Og så er det jo ikke så tosset, når jeg så læser en mail, der giver mig endnu mere lyst til at gå i gang med dagen (kan ikke afsløre fra hvem og hvad mailen handlede om, men det bliver spændende)

Jeg ELSKER skoven

Nogen vil sige at dette er et kedeligt syn, men ikke mig. For mig er dette et sandt paradis, et eventyr, der venter forude. Jeg leder efter LORT. Min søster griner af mig og min besættelse af dyre-lort, men det er jo sådan du kan se, at dyrene er i skoven, når du altså ikke lige ser dem in plain sight. Og så ser jeg da også efter dyrespor, trolde, alfer og feer. I ny og næ kan jeg også komme i tanke om, at der måske kunne være en ulv eller bjørn i skoven.

Ok, sidste udmelding kræver en forklaring: Da jeg startede med at gå i skoven, var jeg hunde-angst for de mørke graner. Min mand spurgte mig, hvad jeg da var så bange for og da jeg ikke kunne forklare det, sagde jeg at der jo kunne være en ulv i skoven. Hans svar var selvfølgelig; "Jamen skat, der findes ikke ulve i Danmark." "Øhh nåh men så kan det jo være at jeg møder en bjørn" skyndte jeg mig at svare. Kunne ikke helt gøre manden begribeligt at min angst var på linje med tanken om at møde en dræber i skoven.

Nu er jeg ikke bange mere og ELSKER skoven.

Jeg har genoptaget mine daglige gå-ture i skoven. Er så heldig at skoven, altså eventyret, kun ligger en ½ km. fra bopælen. Selvom jeg ELSKER skoven, var det svært at komme i gang med at gå (den obligatoriske hvile efter gå-turen passer mig ikke altid - jeg vil jo hellere bruge energi på at sy. Men heldigvis kan man jo godt hvile og hækle samtidig ;D )

Jeg samler sten, masser af sten. Gå-turenes lokke-mad/gulerod er derfor sten. Jeg ved nemlig et helt fantastisk sted i skoven, hvor der er mange sten. Egentlig var det meningen at jeg kun måtte tage én sten med hjem hver dag, men det er så svært at vælge, så lommerne er fulde af sten. Ja ja det er sten med mos og alger, men jeg synes altså at de hver især er små magiske eventyr. Måske er det trolde, alfer og feer, der har dekoreret dem så smukt? (ok indrømmet, nu rabler det for mig - for meget frisk luft kan åbenbart være skadeligt)

Det gode vejr har fået mig i forårs-krea-hjørnet, så mon ikke der dukker en lille forårs-ting op senere i dag?