Viser opslag med etiketten fest. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fest. Vis alle opslag

onsdag, november 06, 2013

Til festen i lørdags...


Jeg var til fest i lørdags, hos min søde veninde som holdt fødselsdag.

I ugen op til festen havde hun forberedt en masse lækre salater som vi gæster så bare lige skulle vælte sammen inden middagen, og for at gøre det overskueligt  hvad der var puttet i maden (og isen som hendes far havde lavet), fik jeg den sjove opgave at lave skilte til såvel salat- som isbuffeten... resultatet ser I her : ) Dog fotograferet gennem cellofanposer...

Bordkortene blev små skyer, da jeg lige har anskaffet mig en udstanser som kan lave skyer... og så måtte den jo lige prøves ; )

Snup idéen eller bestil hos mig, hvis du kan bruge noget lignende til din fest : )

torsdag, september 05, 2013

Alle går rundt og forelsker sig...

Lige for tiden laver jeg en masse hemmelige ting : ) Indbydelser til bryllupper, barnedåb, fødselsdage mv... Bordkort og andet sjov til flere fester... men jeg kan jo ikke rigtigt vise det frem her på bloggen, før folk er inviteret eller festen er holdt, for så er det jo ikke sjovt mere...

Men som det ses er der nogen som er blevet gift for nylig og i den anledning blev der bestilt et hjerte til æresporten... Hjertet har jeg skåret og derefter malet creme og teksten har jeg malet på i hånden. Tidligere har jeg lavet hjerter a la dette, bare med udskåret tekst, men denne her løsning er altså også en fin måde at gøre det på... og billigere ; ) 

Jeg hængte skiltet op i min have og tog et billede af det inden det blev sendt af sted, så det er hvad jeg kan vise jer af alle de hemmelighedsfulde ting jeg går og sysler med her for tiden ; )


torsdag, maj 23, 2013

Rislampe i nye klæder....


For lidt tid siden kreerede jeg denne rislampe til en udstilling.

Nu vil jeg give idéen videre.... til dig som skal holde en smuk fest f.eks. eller bare til at peppe op på verandaen, inde i huset eller noget helt helt andet... 

Til min lampe har jeg brugt: Stærk te, som jeg allerførst har malet lampen med... det gør den lettere transparent og den får en varm tone. I bunden er den malet med neon som er tonet ud... alm. fortyndet akrylmaling. Herefter har jeg klippet silkepapir ud i 8 lag for at have 8 helt ens former til at placere rundt på lampen...i forskellige farver og former, lakeret på i et nogenlunde symmetrisk mønster... flere lag ovenpå hinanden indtil jeg syntes farverne var fine. Jeg startede i toppen og arbejdede mig nedad. De runde neonfarvede dutter er karton som er malet med neon. Til allersidst har jeg sprøjtet lampen med sort tusch... jeg brugte en tandbørste og min tommeltot ; )

Håber nogen kan bruge min idé...  det er billigt og sjovt! Går det helt galt koster en ny lampe kun 20-40 kr. Et godt tip: Hæng lampen op i en snor imens du laver den..





lørdag, februar 09, 2013

Lidt tøseting...



Det sidste stykke tid har jeg haft fornøjelsen af, at lave disse dejlige tøseting..
Bogstaverne til en baby der ventes og vimplerne til en barnedåb, som bl. a. bordpynt bestående af små vimpler til at putte i potteplanterne på bordet og i festkagen. De store vimpler til at hænge over gavebordet og senere på børneværelset... Lav dem selv eller spørg mig hvis du kunne bruge noget a la det her ; ) Farverne er valgfri og mønstrene til papiret har jeg selv tegnet. Printet er lysægte og vandfast.