Viser opslag med etiketten tegning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tegning. Vis alle opslag

torsdag, maj 28, 2015

Siden sidst...


 ...har jeg bl. a. brugt tiden på mine billeder. Det er ved at være længe siden, faktisk har jeg ikke blogget siden sidste år, og jeg aner ikke om der overhovedet er nogen læsere derude..??

Pludselig fik jeg bare lyst til at prøve at lægge lidt på bloggen igen ; )



LINKS TIL MINE SIDER:

Maleri/tegning grafik: hjemmeside eller facebook

Grafisk design // invitationer mv. : hjemmeside eller facebook

Kontakt mig på MAIL 

lørdag, september 27, 2014

Skæve streger ; )

Som nogen af jer måske har opdaget, holder jeg orlov fra mine bogstaver. Jeg var kørt træt i dem og de tog bare for meget af min tid, samtidig med at andre opgaver voksede. Grafisk arbejde, indbydelser mv.

Det her er så hvad jeg får noget af tiden til at gå med ; ) Jeg ved at jeg skal tænke mit bogstavkoncept godt igennem hvis jeg skal vende tilbage til dem, så jeg også får tid til andre ting, for jeg nyder virkelig, at jeg ikke skal skære bogstaver hver dag - god beslutning!

Disse billeder og endnu flere kan ses tydeligere på min side på facebook : ) Klik på billederne for at komme direkte til albummet!

  

lørdag, oktober 19, 2013

Vandreudstilling....



Ved kulturnatten for nylig deltog jeg sammen med resten af Kunstnet Slagelse i en udstilling med sko, fødder, skridt, spor...

Udfordringen kom fra en gruppe i Katalonien, som startede idéen op: Cent Peus Mil Passos. Udstillingen er i gang med at vandre verden rundt... og vi var heldige at blive en del af den danske udstilling, sammen med byens X-class, hvor de unge også arbejdede med temaet sko, skridt og reflektioner over hvor de selv er på vej hen med deres liv. Alle skoene fra Katalonien blev udstillet sammen med de unges fotoudstilling ét sted i byen, og de danske sko udstillede vi selv, sammen med vores øvrige udstilling denne aften.

Sko er symbol på frihed, og med det in mente lavede jeg bidraget her...

Idéen bag mit bidrag var at vise hvor skrøbelige vores soldater er når de drager i krig - som porcelæn. Kommer de hjem i et stykke og uden skår? Og provokationen: Herhjemme sidder vi og spiser af det musselmalede, mens vores unge ofrer deres liv! 

Desuden havde jeg lyst til lave noget som var genkendeligt dansk, og til det passede jo det kongelige danske porcelæn så fint...

Publikum ved kulturnatten kunne stemme på den danske sko, de syntes skulle vandre med videre ud i verden, og jeg var så heldig at min musselmalede militærstøvle vandt : )

 

fredag, april 19, 2013

Jeg er her endnu...



Jeg har bare haft travlt med andre ting ude i det virkelige liv... altså det andet virkelige liv I ved nok : )

Faktisk har jeg været i Nice... slappet af, hørt radio og set underlige film ; ) 

Jeg tegner jo på alting hele tiden.... mest små lapper. Disse tre tegninger var bagpå en gammel bon, som har ligget her på bordet længe, og så var det at jeg tænkte: De passer da lige til et lille hurtigt indlæg, så folk derude ved at jeg ikke har glemt min blog helt ; )

Jeg glæder mig til snart at vise jer billeder fra Nice og Monaco, men her i weekenden skal jeg på farten igen, så der går nok lige et par dage eller mere...

TAK i øvrigt - for alle jeres søde søde kommentarer til min pude i forrige indlæg... jeg har ikke fået svaret jer endnu, da indlægget udkom alt imens jeg var ude på eventyr! Bliv endelig ved med at kommentere - jeg elsker det - og jeg vender tilbage, det lover jeg ; )


fredag, marts 15, 2013

Stilhed før storm...



Jeg ved ikke om jeg nogensinde kommer til at storme jer med indlæg, men jeg indrømmer at her har været mere stille på bloggen end sædvanligt.  Til gengæld er der vist en snestorm på vej... hrmmf!! Jeg har bare haft - og har stadig - travlt i det virkelige liv og sådan er det jo nogen gange... vist for de fleste har jeg bemærket.

Men når jeg er stille, så er I også stille og så må jeg indrømme at jeg savner alle jeres kommentarer. Suk!

Men nu til billederne: Jeg har endnu engang besøgt Nanettes værksted på Kronborg og lavet serigrafi sammen med hende. Vi havde en rigtig hyggelig dag - igen - denne gang meget mere produktiv... og denne gang havde jeg fået mine motiver printet med Nanettes hjælp, da min laserprinter stadig ikke printe. Aaargh! Mønsterne her har jeg tegnet i Illustrator, og det er bare så fedt at se dem på tryk! Jeg må indrømme at jeg bare er så hooked på det her, at jeg bare glæder mig til at trykke endnu mere! Nu forstår jeg virkelig alle jer som skriver om hvor afhængig man kan blive ; )

Jeg trykkede også på et stykke stof, som skal blive en laaang pude, men den må I have tilgode... vi blogges ved lige om snart forhåbentlig ; )


 G O D  W E E K E N D  D E R U D E 



torsdag, februar 21, 2013

Jeg gjorde det...


...altså tog af sted og mødte to andre bloggere live! Med sommerfugle i maven kørte jeg op til Kronborg en kold februarlørdag, for et par uger siden allerede. Ingen af os havde mødt hinanden før, så der var meget som skulle vendes og drejes, med det resultat at vi nærmest snakkede dagen væk. Det skulle til, vi skulle jo lige lære hinanden lidt at kende. Derfor var jeg den eneste som nåede at trykke lidt serigrafi... mest fordi jeg var den mest uerfarne og ikke har adgang til ellers.... endnu! Har vist ikke trykket siden jeg gik på skolen i Kolding, så det skulle lige genopfriskes! Jeg forsøgte at komme velforberedt, men min laserprinter svigtede mig, så jeg havde ingen transparenter, kun en kasse blanke.... I stedet tegnede jeg med en sprittush direkte på en transparent og dagen var reddet! Snart skal jeg op og trykke igen og jeg glæder mig endnu mere denne gang! Har en masse idéer til ting jeg kunne tænke mig at trykke! Prøv det!! Alle kan være med, og Nanette holder små kurser for interesserede!

Jeg fik ikke rigtigt fotograferet denne dag, derfor har jeg lånt lidt billeder af Mette og Nanette, som først fik kameraerne i gang, da jeg skulle trykke... Sådan kan det gå, når man snik-snakker hele dagen ; )




søndag, februar 10, 2013

Kom og vind en lille kat...


Jeg har tegnede denne kat (på computeren altså..) sidste år til fastelavn, men dengang havde jeg ingen blog, det har jeg nu og i år kan du vinde den...

1 kommentar giver 1 lod. Læg en kommentar hvis du ønsker dig en kat - læg en ny kommentar hvis du er fast læser - læg en ny kommentar hvis du deler... Skriv hvad du gør hver gang!  Du kan få et nyt lod for hver gang du deler, bare du skriver en kommentar hver gang ; )

Kommentarerne er nummererede og på den måde får lodderne et nummer, som jeg kan bruge når jeg skal trække en vinder : ) Det hele kører kun i 2 dage : søndag + mandag - mandag aften kl. 22 trækker jeg en vinder og katten bliver sendt hurtigst muligt herefter....

HELD & LYKKE FRA MIG TIL DIG

Der er print på begge sider - printet er lysægte og vandfast - og eget design ©


lørdag, januar 26, 2013

Min fine buket...



...som Alice fra Væveboden i Skælskør har bundet til mig, skal da lige foreviges. Jeg var på hyggeligt visit forleden dag og havde denne skønne sommerbuket med mig hjem. Tænk at man kan få et lille flig af sommeren inden for dørene her i den kolde tid. Er det ikke bare dejligt? Nu er den foreviget her på bloggen, sammen med en lille tegning og et baggrundsmønster jeg har lavet. Det er noget af det jeg godt kan li' ved at blogge... altså at man kan gemme tingene her uden at de visner..


onsdag, juni 06, 2012

Bogstaver... skrift...


Jeg har altid været vild med at skrive og derfor er det måske ikke så underligt at jeg er blevet sådan en som skærer bogstaver... i skolen skrev jeg det ene skrivehæfte efter det andet... Nu går jeg ned og skærer og maler nogle bogstaver som er bestilt... i mens får I et billede med lidt kalligrafi på - ha' en god onsdag...





tirsdag, maj 15, 2012

Lidt streger m.v...



Husk min give-away hvis du vil vinde et ord eller et navn... trækkes den 27. maj.


onsdag, maj 09, 2012

Held i uheld...

Jeg er meget mere til det spontane end det planlagte når jeg tegner og maler... det synes jeg denne tegning er et godt eksempel på.. ecoline-tushen væltede og plaskede ned på gulvet hvor der - heldigvis - lå et stykke papir... så gik det ikke helt til spilde alligevel...




Tegningen måler i virkeligheden 22 x 42 cm.



mandag, april 02, 2012

En pige i blåt...






















Et tryk fra januar... som jeg har trykket i min veninde Annes grafiske værksted i Aabenraa... måske et besøg værd her i påskeferien?

Jeg gad godt  : )