Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

søndag, november 23, 2014

Julekort igen...

Julekortene her lavede jeg sidste år, og nu er det jo tid igen ; )

De kan customizes med en personlig tekst, som man kan se på kortet med de to duer f.eks.

Skriv til mig på snullemor@gmail.com, hvis jeg skal lave personlige julekort til dig i år ; ) Prisen er 20 kr./stk.

søndag, december 29, 2013

Det var så den jul...


...men jeg gemmer lige lidt billeder af julen fra i år, så jeg kan kigge tilbage, når jeg har lyst ; )

Jeg er så glad for mit juletræ, som kom ind den 2. december allerede... men nu skal det snart ud i haven igen... ; ) Jeg købte det for 2 år siden og håber at det klarer endnu en gang at komme ud. Sidste år glemte vi at stikke rundt om det, som man skal i august, for at det kan graves op og komme ind til jul... og det har så også resulteret i at det er vokset pænt... se pinden!

lørdag, december 14, 2013

Tid til julekort....



Der bliver vidst ikke sendt mange breve ud i løbet af året... altså snail mail med frimærker på ; )

Men nu er det jo jul og en god anledning til at gøre lidt mere ud af det. Derfor har jeg bl. a. lavet disse julekort for en kunde, som gerne ville sende nogle personlige julekort til venner og familie.. 

En rigtig hyggelig juleopgave ; )

lørdag, december 07, 2013

Spiselige julekugler....



...som  vel egentlig kan spises året rundt, men nu er det jo altså den tid på året, som det ses på billedkvaliteten - de er taget i stearinlysets skær : )

  • Jeg bruger 2 håndfulde hasselnødder og 2 håndfulde mandler - blende blende...
  • så tilsætter jeg 8-10 dadler og 1 spsk kakao - blende blende blende...
  • trilles nu til kugler, som med succes kan trilles i lakridspulver og hindbærstøv...

Haps! 

Serverede dem forleden til mine gæster og de var begejstrede... og ville have opskriften - værsgo' ....pånær hende som ikke kan li' lakrids - det må jeg lige huske til næste gang, for de kan jo trilles i hvad som helst ; )

  

mandag, december 02, 2013

Gratis juleglæder...



I hvert fald hvis du har en gammel bog, som du er færdig med at læse i.... ellers kan man få 3 for en ti'er i genbrugsbutikken her hvor jeg bor.... og sikkert også der hvor du bor ; ) 

tirsdag, november 26, 2013

Sidste øjeblik...



Mangler du stadig at få styr på pakkekalenderen? Måske kan du bruge mine labels til pakkerne? Jeg lover at sende hu-hej ; )

Et enkelt ark med dagene fra 1.-24. december koster 35 kr. inkl. porto

Læs mere om mine labels her... måske kan du bruge et ark med navn i en af gaverne, hvis du alligevel overvejer at bestille ; )

Ja, jeg burde nok have lavet det her indlæg for længst, men men men.... bedre sent end aldrig!

onsdag, december 26, 2012

Lige her forleden....


...rasede en mindre snestorm og indendøre blev produceret konfekt til julen.... nu er der gået 3 døgn og det hele er nærmest forbi for denne gang... 'Julen varer længe'...men inden man får set sig om er den altså pludselig slut! Men det er sikkert meget godt, for tænk hvis vi skulle spise så meget guf hele tiden ; )

De mørke konfektkugler er med marcipan og pistacie - de lyse er med marcipan og lakrids indeni... de var gode!




mandag, december 24, 2012

Julekort...



Det her julekort har jeg lavet til Røde Kors i år, så de kunne sende årets julekort ud på mail... med det vil jeg også ønske alle mine læsere en rigtig dejlig jul : )



lørdag, december 22, 2012

Give away D.I.Y. gevinst hver gang







Har du nogle tomme dåser fra koncentreret tomatpuré, er der ikke langt til at du kan pynte dit julebord med søde trommer til fyrfadslys... Skriv din mailadresse hvis du ønsker et ark med trommer tilsendt... resten må du selv klare ; ) Jeg sender til og med 2. juledag.

UPDATE 2020:
Denne give away er slut for 8 år siden, men man kan købe ark med trommer, ved at skrive til mig ; )

Glædelig jul


fredag, december 21, 2012

Shopping...



Har været på juleshopping med min datter... her er et lille stemningsudpluk ; )


fredag, december 14, 2012

Jeg vandt ikke...


... men det gjorde jeg så alligevel ; ) Jeg fik nemlig trøstepræmien, da jeg deltog i en give-away hos by.bak for nylig, og jeg er så glad for min fine præmie, at jeg har lavet en stjerne til toppen... og jeg føler mig så trøstet at jeg allerede har glemt hvad den 'rigtige' præmie var : ) Heldige mig!

torsdag, december 13, 2012

Kagerne er spist...



...og derfor kan jeg ikke tage et nyt billede! Selvom det skinner lidt meget og ikke rigtigt er skarpt nogen steder... men de her kager var altså mit bidrag til juleafslutningen forleden... ; )

PS! Til alle dem som går og venter på et juleskilt fra mig: De er alle sendt i dag!
Det er så dejligt hver gang noget kan få et ... for så nærmer juleferien sig ; )



søndag, december 09, 2012

Er du også bagud?


Er du ligesom jeg, bagud med indkøb til advent? Først satsede jeg på at vinde fire kopper med 1 2 3 4 i en give away... men ak, den vandt jeg jo ikke. Så var det jeg tænkte: Jeg må lave mine egne! Jeg har brug akvarelpapir 300 gram, flydende tush, dobbeltklæbende tape (som ikke holdt) derefter lidt tape, som det ses af billederne... Nå, i hvert fald var det hyggeligt ; ) Skal lige huske at anbefale at fyrfadslysene står i små glas, så ikke hele hytten futter af!

Vinderne af min give away med julebogstaver kommer senere i dag her på bloggen... men allerførst skal der guffes æbleskiver hos mine søde naboer...




fredag, december 07, 2012

Tiden flyver....

...og jeg når ikke alt det jeg gerne vil. Derfor har der ikke været indlæg her, siden i lørdags... Men nu får I lidt billeder fra mit atelier, som jeg jo holdt åbent sidste weekend, og som jeg har åbent i denne her weekend også, har jeg besluttet mig for. Desuden kan I se lidt flere JUL-bogstaver med grafisk tryk på... altså som dem jeg har i min give away som jeg trækker på søndag. Men der er stadig hele dagen i morgen til at snuppe sig nogle lodder ; )



G O D  W E E K E N D

lørdag, december 01, 2012

JUL = gavetid...



Gaven er disse bogstaver : JUL. Fås med forskelligt grafisk papir på forsiden... jeg skal  prøve at vise lidt eksempler frem i løbet af den kommende uge... tykkelse 6 mm... derudover rå. Størrelsen er ca. 20x20 cm. - kunne du tænke dig at vinde en?

Lodder fås ved at gøre en af følgende ting... 

1 lod    : kommentar

3 lodder : kommentar + fast læser

5 lodder : kommentar + fast læser + link 
=link til min give·away - lån gerne billedet herover...


DELTAG TIL OG MED LØRDAG DEN 8. DECEMBER
VINDEREN OFFENTLIGGØRES HER PÅ BLOGGEN SØNDAG DEN 9. DECEMBER

... jeg trækker mere end en vinder...


fredag, november 30, 2012

Jeg skulle hilse og sige....

...at I alle er velkomne ude i Løve, hvor Lene holder åbent med alverdens jule-tamtam de næste to weekender ; ) Eller klik på billedet og besøg hendes butik på nettet, hvis du bor for langt væk...



Lene er en af mine kunder, som jeg hjælper med annoncearbejde og den slags sjove ting...



søndag, november 25, 2012

Gamle bøger og aviser...

...kan blive til julepynt for ingen penge. Her er et julehjerte syet sammen på symaskinen. Jeg lavede en del af disse for et par år siden hvor jeg deltog i nogle julemarkeder. I år skal jeg holde åbent hus i mit atelier. Det sker i næste weekend... og jeg regner ikke med en stort udbud af julepynt, men lidt skal der nok komme med... og julekort...



tirsdag, november 20, 2012

Servicemeddelelse : )



Ha' en god tirsdag : ) jeg går ned og fortsætter med at skære bogstaver...

The note is: letters can be ordered until Wednesday the 28th of November if you need them before Christmas ...