Hvad er dog det her for noget ??!!

Det begyndte med et par små gnavemærker i mine tomater. De pokkers dræbersnegle fik skylden, men så fik jeg øje på de genkendelige sortebrune klumper og vidste nu, at der var larver på spil.

De første par dage kunne jeg ikke se dem - blot konstatere, at der kom flere og flere bidemærker. Men igår var de tydelige. I flere tomater sad en 3-4 cm lang grøn larve og guffede løs. Hønsene fik lov at stoppe legen her, men der er stadig ubudne gæster i drivhuset, og de får IKKE tomaterne, som lige nu er perfekt modne.

Jeg har købt Dipel hos Nyttedyr, som kan bruges i økologisk havebrug og er en samling bakterier, som skal angribe larverne.

Om 4-5 dage er larverne tilintetgjort - håber ikke, at de har ædt alle tomaterne inden.

Nye høns, som skal motioneres.

Så kom der nye høns i hønsegården.
Jeg havde godt nok sagt, at jeg ikke ville have de høns igen, som blev så tunge, at de ikke kunne stå på deres egne ben. Men Steffen, der kommenterede på indlægget her har fået mig til at give det endnu en chance.

De har fået vand og mad opstillet i hver sin ende af løbegården.

Ikke den store høst.

Autumn Bliss hindbærene bærer frugt nu. Der er aldrig orm i denne sort, fordi den kommer senere end almindelige hindbær, og bærene er en del større.

Det er lige nu ikke den helt store høst på dem, men et par håndfulde kan man da hente ind ca. hver 2-3 dag. Nogle af dem skal i den gode rom topf, mens andre bliver frosset ned til..... ?

Danmarksmester i højdespring for høns.

Nu er Danmarksmesterskabet i højdespring for høns sat ind og vil vare lige indtil drue sæsonen er ovre.

Når hønsene lukkes ud, farer de prompte hen til de udendørs vindruer, og så springes der. Hapses. Og synkes.

Vi lader dem bare hoppe og springe, som de vil, for de udendørs vindruer når alligevel aldrig rigtig at blive til det helt store orgie. Det er nok en forkert sort, som den tidligere ejer plantede der.

Men vindruerne i drivhuset får de ikke !!!

Nu mange år efter forstår jeg nemt min kære Morfars vrede, da jeg ( hans ældste barnebarn ) stolt kom og afleverede hele høsten af hans flotte grønne druer i en fin kurv ...... de skulle have været modnet til blå.

Mad, som holder...

En af mine kolleger havde en dag rester med til frokost.... noget jeg selv så godt som aldrig oplever, fordi vi altid spiser rub og stub. Det var en spidskåls salat, som slog mine Stryhns madder med flere længder. Efterfølgende har jeg lavet salaten masser af gange, og den er lige god hver gang. Og bedst af alt: Den holder til næste dag også, selvom vi spiser og spiser.

Den er knasende sprød, når den lige er lavet. Vi kan dog bedst lide den, når den lige har trukket 1 time eller 2 - eller måske en hel nat i køleskabet.

1 spidskålshoved
1 lille håndfuld mandler
½ dl. olivenolie
½ lime ( saften )
1 æble i tynde skiver
salt/peber
evt. Lene Hanssons italienske krydderi.

Bon appetit.

Find fejlen

En tåbelig solbær gele føljeton. Del 2

Solbærsaft portionen fra i forgårs blev så tåbelig lille, at jeg næsten ikke gad rode med den. Men et dybt kig i kummefryserens bund resulterede i en flot portion glemte frosne ribs, så nu kom de med i legen.

Klog af skade siden sommerens fremstilling af hyldebærblomst drik, havde jeg denne gang indkøbt nok kemi. Og det blev der også brug for.

Glassene ( der var mange ), som jeg gennem året har gemt ( også her klog af skade ), blev vasket af igen og badet i kogende vand.

Saften fra solbær og ribs, som var løbet gennem sien, fik nu tilsat geleringspulveret, lidt sukker og kogt op. Og nu røg det sidste sukker i og hele baduljen kogte 15 minutter. Der går 1 kg. sukker pr. liter frugtsaft og et brev geleringspulver.

Og her er en lille klat af det færdige resultat. Nu vil jeg hen og vaske glassene ordentlig af udenpå, for da geleen skulle hældes på glas, begyndte den at stivne midt i hele processen. Den tynde fine stråle blev derfor forvandlet til en kraftig, som nogen gange ikke engang kunne ramme glassets hul.

Vinterens forråd er på plads, men en sand geleringsmester bliver jeg vist aldrig.

Gratis billetter til den/de første

Jeg fandt lige 2 gæstebilletter til Garden Living Fair i Frederiksborg Slotshave, som jeg har haft liggende længe.

Men jeg når ikke at bruge dem, så hvis du vil have dem, så giv besked hurtigt, så jeg kan nå at sende dem imorgen. Showet er d. 13-15 august. kl. 10 - 18.

Er der 2, som ønsker billetter, får de én hver.

Er der én, som ønsker billetter, får vedkommende begge 2.

Er der ingen, som vil have dem, bliver de bare liggende her, og nogen går glip af en oplevelse.

Først til mølle....

En tåbelig solbær gele føljeton

Sidste år sloges jeg mange gange med forskellige frugter om at omdanne dem til gele. Og hver eneste gang - pånær den sidste - tabte jeg kampen. Tyndt splask endte jeg op med. Men den ene portion, som stivnede, som den skulle, smagte ubeskrivelig. Det var en ribsgele med vanille toner. Englene sang !!

I år åd fuglene dog ribsene, så jeg måtte gå på rov i min Faders have, og her er hvad jeg kunne hjembringe. En tåbelig lille portion modne solbær. Når frugterne er for modne, har de svært ved at stivne, så jeg må vist have lidt kemisk hjælp.

Da solbær høsten nu blev så lille, måtte jeg tilsætte lidt sure æbler for at opnå bare en lille acceptabel portion. Solbærene ( 650 gr ), æblerne ( 350 gr ), 2 dl. vand og 1 stang vanille blev kogt sammen i en 20-30 minutters tid.

Frugtmassen skal nu stå et døgns tid og dryppe af. Det er lang tid, men den største mængde pektin findes i de sidste dråber, som giver slip. Frugtmassen kan derefter bare kasseres. Det er saften, som skal bruges.

Følg med imorgen igen.

Åh at være en brumbasse....

Tænk at være en brumbasse og få lov at lege med maden i den stil.
Stokroser er i det hele taget fantastiske, men i den Mutterske have er det lidt svært at få plads til de mange forskellige slags stokroser, som findes idag. De skal jo have noget at gro op ad, som man kan spænde dem fast til. Ellers ville jeg gerne have både en abrikosfarvet og en blåbærstribet.

Forskellen på drenges og pigers skolegang

Sønnike pakkede modstræbende sit pakkegrej igår, da jeg for 117. gang havde bedt ham om det.

Han blev ikke smidt ud - men skulle på 3D College i Grenaa og glædede sig til det. Vi afleverede ham i formiddags.

Lillepigen har pakket tasker og kufferter i 14 dage og lavet lister de sidste par måneder. Fået lavet endnu mere orden i sine notater og gjort det perfekte endnu mere perfekt.

Hun skulle på efterskole i Særslev på Fyn.

De skal nok klare sig godt begge to trods deres forskellighed, men hvor var det dog synd for Lillepigen, da vi kl. 18.10 holdt udenfor efterskolen i regnvejr ( 10 minutter forsinket ), og hun opdagede, at hun havde glemt at sætte sin perfekt pakkede skoletaske ud til bilen. Så nu må hun starte sin første skoledag imorgen UDEN skoletaske.

Fatter og jeg måtte også have en trøste-is på hjemvejen, som var både stor og dårlig. Is skal IKKE spises i regnvejr og med blødende hjerte over at ens hjertenskære er flyttet hjemmefra.

Mislykket bolche fremstilling

Fatter og Lillepigen har lavet bolcher til den store fiasko-medalje.

Det blev fra start bestemt, at Mutter IKKE skulle blande sig, for hyggen ville gå helt væk, når hendes stress tærskel gik besærk.

Fair nok. Mutter blev sat ved computeren og hørte dem diskutere, finde dit og dat frem, varme op, skælde ud på hinanden.... ja og gøre præcis som Mutter ville have gjort: Gå i panik, når bolchemassen skulle klippes i fine ens stykker, inden den stivnede igen.

Til sidst måtte de alligevel have mutters hjælp, for det var selvfølgelig ikke bare små test-portioner, der blev lavet. Så der blev klippet bolcher og klippet bolcher, og ikke to af dem blev bare tilnærmelsesværdigt ens. Men smagen blev fin. Og da de klonkede mod hinanden som to sten, blev de hældt på glas med låg.

Så skulle Fatter brillere med honningbolcher med smag af Kongen af Danmark.

Mutter trak sig igen tilbage og hørte ( lidt skadefro ) den samme ballade udspille sig som første gang. Denne gang havde Fatter så bare fået fat i en for lille gryde. Hele molevitten kogte over, og der gik ild i både komfur og det viskestykke, som skulle kvæle ilden.

Så måtte Mutter igen op af stolen og ud og redde sit hjem. Og igen kom der en portion Kongen af Danmark bolcher ud af det.

Dagen efter var alle jordbærbolcherne som limet til hinanden og kan kun løsnes med noget skarpt. Og Fatters Kongen af Danmark bolcher har lidt en endnu grummere skæbne. De smeltede først sammen til et gigantisk holdkæft bolche og endte siden deres dage i skraldespanden.

Ingen af de sliksyge i familien har endnu ytret ønske om en ny omgang bolchefremstilling endnu.