Ålerøgning

Så er dagens ål blevet røget over bøgesmuld. Normalt kommer der også brændenælder på, men det er for tidligt på sæsonen endnu.

Det har taget mange mange mange dage og nætter at fange ålene, men når de en dag som idag hænger på deres pinde, er det hele arbejdet værd.

Eneste problem lige nu er, at de har tendens til at falde ned ad pinden undervejs. Heldigvis har vi en rist i røgeovnen, som afslutter faldet, men alligevel er det irriterende. Der er dog udtænkt en ny opfindelse af mændene, som den ene ( der er smed ), vil lave en model af.

Når man hele tiden får hånden i en åle-rede

Gennem længere tid har det været noget så kedsomt at stikke hånden i vores kummefryser. Hver evig eneste gang har man nemlig fået fat i enten en pose stikkelsbær eller en pose med slagtede ål.

Idag skal der gøres noget ved det. Ålene er taget op igår og har ligget i engelsk lage i nat og havørreden hænger nu og lufttørrer i flue net i garagen. Om lidt skal de alle en tur i røgeovnen.

En gnaven nabokone har allerede demonstrativt været henne og stå i vinduet, da Fatter og vennerne tændte op. Det sker kun 1-2 gange om året og alligevel bliver hun sur og tvær hver gang. Det kan være vanskeligt at have tætboende naboer nogle gange.

M.h.t. stikkelbærene, så ved jeg ikke lige, hvad de skal bruges til ?

Som barn fik vi altid 2 retter mad derhjemme, og ofte var 2. ret stikkelsbærgrød.

I mit voksenliv har jeg vist aldrig fået stikkelsbærgrød, men Fatter lavede en portion for nogle måneder siden. Jeg ved ikke, hvad han har puttet i - han eksperimenterer alt for ofte med sådan noget - men godt smagte det ikke. Hverken Lillepigen eller jeg ville spise op.

Nu prøver jeg så lige selv en dag at lave stikkelsbærgrød på en rigtig opskrift og ser, om det ændrer noget. Ellers må alle stikkelbærbuskene lade livet til fordel for f.eks flere ribs buske.