Viser opslag med etiketten hverdage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hverdage. Vis alle opslag

onsdag den 7. maj 2014

Giv hverdagen en Krammer


Nu hvor jeg er startet på arbejde igen og hverdagen for alvor trænger sig på, er det dejligt at kunne gøre lidt ekstra ud af en travl hverdag en gang i mellem. Da jeg forleden arrangerede picnic i stuen som en hurtigt og nærende omgang aftensmad, blev en helt almindelig tirsdag pludselig til noget helt særligt i Karlas øjne. 

Anledningen var, udover at jeg var kommet sent hjem, det sidste skud på stammen af Kernegodt fra Kohberg; lækkert fuldkornssandwichbrød med navnet 'Krammer', som fås i varianterne Rug og Solsikke. Efter en hurtig tur i ovnen var sandwichbollerne dejlig sprøde, og jeg fik efter alle kunstens regler kreeret de lækreste sandwich - Karla derimod valgte en mere skrabet version. Men ih hvor vi hyggede os, og det er bestemt ikke sidste gang vi gør noget særligt ud af hverdagen, laver en Krammer til madpakken, skovturen eller picnickurven...

Dette indlæg er sponsoreret, 
men meninger og holdninger er mine egne.

fredag den 28. marts 2014

Ugen i glimt


Ugen har budt på lidt af en rutsjebanetur på det personlige plan, og dem der kender mig, ved at jeg hader rutsjebaner (jeg er den der holder tasker og passer klapvogne), men her er lidt glimt af, hvad der ellers har fyldt i det lille hjem i den forgange uge:

# En farvestrålende buket tulipaner fra weekendens brunchgæster har pyntet det meste af ugen. 

# Karla har leget dyrelæge med masking tape. Elsker hendes kreative og finurlige påfund - er især vild med den stakkels zebra, hestens hale og selvfølgelig giraffens lange hals...

# Jeg har forkælet mig selv med prikker fra Zara. Fordi jeg fortjener det - og mangler en skjorte efter en grovsortering af min garderobe inspireret af Trine Lykke med bloggen  den lille recessionista .

# Endnu en Karla kreativitet på gulvet. Bemærk hvordan hun har klaret hjørnet; om jeg er stolt - og jeg har faktisk ikke nænnet at tage den af endnu...

# Har shoppet shorts og fine tees til Karla - også fra Zara - så hun kan gå sommeren i møde iklædt rosa nuancer.

# Påskeliljer fra haven og dagdrømmeri om nye projekter til hjemmet (til stor frustration for min kære mand). Kan bestemt anbefale bogen, som er en gave fra en helt særlig ven.

torsdag den 16. januar 2014

Alenemor og sygdom



En uge alene med pigerne burde være en smal sag. Jeg mener der er jo nogle for hvem det er hverdagen at få det til at fungere som ene forælder med to eller flere børn - og det tager jeg virkelig hatten af for! De gode intentioner og de mange planer blev for mit vedkommende skudt i sænk, da først Karla - og senere jeg selv - måtte bukke under for sydgom. Det har taget hårdt på kræfterne, og der har ikke været energi til ret meget - hverken krea eller blog. Den dårlige samvittighed har naget, og jeg indrømmer da også blankt at I-padden er blevet brugt som barnepige et par gange... Tilgengæld formåede jeg i dag at hygge om pigerne med bananpandekager med blåbær og skyr med vanilje - det var virkelig lækkert. Tror også jeg scorede points for dagens bedste bonus-mor :) 

Men NU glæder jeg mig til kærestemanden vender hjem fra den årlige skitur og tager over. Jeg ville gerne ha' bevist og udlevet min indre superwowam, men virkeligheden var en anden - i hvert fald for denne omgang. Og endnu engang; hatten af for jer, der klarer ærterne alene i hverdagen. I har min største respekt!

mandag den 16. december 2013

Inspiration til madpakken



Så er weekenden slut, og det er endnu engang tid til madpakker... 

Jeg indrømmer gerne at jeg aldrig har været fan af flade madder, hverken som den der skal spise den - eller den der skal smøre den, og jeg syntes generelt jeg mangler inspiration til at lave en sund og varieret madpakke, både til mig selv og til pigerne. 

På trods af gode intentioner er det ikke hver dag der er energi og fantasi til at fremtrylle en spændende madpakke, og oftest bliver det den nemme løsning... og så lokker sofaen. Måske I også kan nikke genkendende til det?! Derfor takkede jeg straks ja, da jeg fik mulighed for at afprøve Madpakkebogen sammen med rugbrødet fra Kohberg. 

Bogen indeholder mange forslag til en spændende og anderledes madpakke, og så er de oven i købet nemme at gå til. Her til aften prøvede jeg peanutbutter og æble på det lækre Kernegodt fra Kohberg - og hvilken skøn kombination, helt klart en ny favorit. Tror jeg vil forsøge mig med quinoafrikadellerne i morgen, mon ikke også det kunne blive en ny favorit...

Kohbergs kernegodt er virkelig lækkert og holder sig frisk længe. Af de tre varianter; solsikke, græskar og majs, er min favorit klart solsikke, som indeholder mange kerner og er det mest rustikke og fiberrige i sortimentet. Prøv evt. at tjekke Kohbergs hjemmeside for flere inspirerende forslag til madpakken.

onsdag den 15. maj 2013

Lille hjælper

 
 
 
 

Fiskedeller med råkost inspireret af hende her, som i øvrigt har en af mine yndlings(mad)blogs, rørt sammen med hjælp fra Karla, som også lige fik tørret spisebordet af... Mindes ikke hun har set mig det på den måde?!! Hun hjalp også med at støvsuge krummerne på gulvet, men så mistede hun også interessen til fordel for Pingu...

Det er dejligt med sådan en lille hjælper og at være sammen om at lave tingene, men jeg må indrømme at jeg som oftest syntes det går hurtigere og nemmere uden hjælp - det kræver bare det der lille ekstra overskud.
 
Hvordan inddrager I jeres små poder i  hverdagen/madlavningen?

onsdag den 13. februar 2013

Funky Tirsdag

På sådan en helt almindelig tirsdag blev der danset på bordene til gammel 90'er pop (bemærk at dukken også er med) og serveret Funky Frikadeller fra denne lækre bog, som jeg vandt hos Signe med bloggen nu stopper hesten. Bogen har længe stået på min ønskeseddel - ikke mindst på grund af de lækre fotos, og den giver fin inspiration til mit En-Ny-Om-Ugen projekt. Opskriften kan også findes på denne hjemmeside, for jer som vil spice jeres hverdage lidt op.