Viser opslag med etiketten keramik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten keramik. Vis alle opslag

torsdag den 5. september 2013

Design Trade




I sidste uge var jeg en smut forbi Bella Centeret til Design Trade, og jeg havde især glædet mig meget til at se Kählers nyheder 'live' - og jeg blev bestemt ikke skuffet. 

Især de enkle Bellino krukker, der fås i de fineste nuancer af lilla, grå og brun, faldt jeg pladask for. De kommer bestemt til at stå på min ønskeliste til jul (ikke at jeg allerede tænker de tanker), og jeg kunne heller ikke stå for de fine porcelænshvide Urbania ophæng, som jeg er sikker på bliver en succes her til jul.

Mano serien bliver jeg heller ikke træt af - faktisk er den med sine feminine runde former en af mine absolutte Kähler-yndlings, og nu er den udviddet med de skønneste farver og dermed et bevis på at Kähler forstår at udvidde en succes. Det samme gør sig gældende for den efterhånden klassiske Omaggio serie, som nu udviddes med et miniaturesæt á 3 mini vaser, med hver deres variation af de velkendte striber. Uh, whats not to like :)

Jeg skal lige for en god ordens skyld nævne at dette ikke er et sponsoreret indlæg, 
men et udtryk for min kærlighed til Kählers univers.

fredag den 12. april 2013

Give away: Botanica Mini

Update: Konkurrencen er slut. Se vinderen her.
 
Før påske viste jeg en af Kählers forårsnyheder frem, nemlig disse smukke Botanica Mini vaser. Jeg ved at mange af jer deler min begejstring for Kählers design, og det er med stor glæde at jeg kan give en af jer muligheden for at vinde hele Botanica Mini serien, dvs. alle 5 vaser. Vaserne fungerer sammen som en helhed, men er også smukke hver især og kan kombineres på forskellige måder. Jeg syntes det er svært at vælge en favorit, hvad syntes I? Prøv selv at gå ind på Kählers hjemmeside og se udvalget i Botanica Mini serien.

For at deltage skal du gøre følgende:

1 lod: Skriv i kommentar feltet herunder hvilken / hvilke der er dine favoritter.
2 lodder: 'Like' Kähler Design på facebook
3 lodder: Del denne give away på egen blog - brug billedet herover.

Huske at skrive din email, hvis du ikke har en blog, samt hvor mange lodder du deltager med. Jeg vil også blive glad hvis du er fast læser af bloggen på bloglovin. Det er ikke et krav, men giver sikkert god karma...
Du kan også følge Kähler på instagram: @kahlerdesign

Jeg trækker den heldige vinder søndag den 21. april 2013 kl.21.00 

søndag den 24. marts 2013

Botanica Mini

Kähler har gjort det igen. Skabt en klassiker - i hvert fald hvis du spørger mig. Jeg er faldet pladask for Botanica Mini; de afdæmpede matchende farver, den smukke overflade og de bløde skulpturelle former - whats not to like?!

Vaserne er en miniatureudgave af Botanica, som blev lanceret i efteråret, og de forskellige former og størrelser inspirerer til leg med blomster, grene og opstillinger. Jeg kunne i hvert fald ikke lade være være med at lege med opstillinger og placeringer. Vaserne fungerer smukt sammen som en helhed, men står også flot enkeltvis eller i par af to eller tre  - og endelig kan de styles på utallige måder alt efter personlighed og stil, og hvad haven eller blomsterhandleren kan tilbyde. Glæder mig allerede til at pynte med havens forårsblomster...
Jeg er ret vild med den særlige detalje med Kählers logo, som er præget ind i vasen i stedet for de små (irriterende) klistermærker vi alle kender (og som nogle glemmer at pille af). En anden praktisk detalje er rillerne i bunden af vaserne, hvilket gør det lettere at arrangere blomster og grene. Det var en stor hjælp, da ranunklerne - som i øvrigt er en af mine yndlings blomster - ikke helt ville som jeg... Læs i øvrigt dette interview med designerdouen bag Botanica-serien, som også er skaberne bag Kählers succes 'Urbania' - også er en af mine personlige favoritter.

Hvis du også er faldet for Mini Botanica, så følg med her på bloggen i løbet af Påsken, da jeg i samarbejde med Kähler vil udlodde en give away - så kan det være at du også får mulighed for at pynte dit hjem med disse smukke vaser. 

Dette er et sponsoreret indlæg, men meninger, holdninger og fotos er mine egne. 

mandag den 28. januar 2013

Nyt til hjemmet

Jeg har shoppet (igen) og fundet fine sager til hjemmet. Finnsdottir krukken er fra Stillebens udsalg, hvor jeg fik den til halv pris :) Jeg er SÅ glad for den og syntes den passer fint sammen med Pedrera lampen fra Gubi - som i øvrigt giver et fantastisk lys - og den lille vase/stage fra Meyer-Lavigne fra Happy Days collectionen. 'Cook Often' illustrationen har jeg fundet på Etsy - tag et kig i Anek's shop, hun laver nogle fine illustrationer, og med i pakken fra Kroatien var desuden et lille kort med titlen 'Live Love Eat'. De har begge fået fine pladser i køkkenet, og jeg syntes det er skønt med lidt nyt, som ikke lige kan fås rundt om hjørnet.

fredag den 4. januar 2013

Stilleben


 billederne er venligst lånt fra stillebens hjemmeside
Da mange af jer deler samme smag indenfor indretning, smykker og keramik som jeg, vil jeg lige skynde at dele dette med jer; Stilleben starter deres januarudsalg i butikken i morgen, lørdag, for dem der er så heldige at bo i København/omegn - men dem der er (lige så heldige at være) bosiddende længere væk, skal ikke føle sig forbigået, da netshoppen holder udsalg fra på mandag. Der er mange ting, der frister; illustrationer af Tine Struwe, smykker fra Helene Rohner og Lone Kejser og keramik fra vores allesammens Susan Liebe er nogle af de ting jeg er på udkig efter... Men prøv også at lægge mærke til de fine armbånd fra New York baserede desinger Scocha eller hollandske Dik Scheepers rå og ubearbejdede vaser... Happy shopping :)
      

fredag den 14. december 2012

Give away med Kähler


Som så mange andre her i blogland er jeg helt vild med Kähler - og de fine Avvento stager i særdeleshed. Stagerne er designet af Marianne Nielsen, og blev oprindeligt skabt i en grøn udgave. I år er serien blevet udvidet med fire eksemplarer i sarte, nordiske gråtoner.

Avvento kan styles på utallige måder; hver for sig eller som del af et jule-stilleben med kogler, lærkegrene og kugler - alt efter personlighed og stil. Som en tidløs og enkel adventskrans. Sammen med de små fine 'Cono' stager, hvis man er heldig at eje en eller flere af disse. Mulighederne er mange... Prøv fx også at kigge med hos Heidi, hvor smukt og personligt det kan gøres. 

Efter min mening kan stagerne sagtens bruges hele året; på grund af deres enkelthed og de grålige nuancer er det oplagt at lade dem stå når resten af decembers dekorationer  pakkes væk.

Jeg er så heldig, at jeg har fået lov til at udlodde et sæt med alle 4 stager til en af mine læsere, så derfor skyder jeg i samarbejde med Kähler endnu en december give away i gang:

1 lod = fast læser
2 lodder = fast læser + linke til denne give away fra egen blog  (brug billedet herunder)
Skriv i kommentarfeltet, hvor mange lodder du deltager med (kun een kommentar)

Jeg trækker den heldige vinder om præcis en uge, dvs. torsdag den 20.12.2012 kl.21. 



Dette er et sponsoreret indlæg, men meninger og holdninger er mine egne. 
Som del af mit samarbejde med firmaet har jeg selv modtaget et tilsvarende produkt.