Viser opslag med etiketten Pushymums. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pushymums. Vis alle opslag

torsdag den 25. november 2010

Der findes ikke dårligt vejr...

 Undertegnede trodser vejret

 ... kun dårlig påklædning. Er det ikke sådan man siger? Jeg brugte ret meget tid i formiddags på at prøve at finde en undskyldning for ikke at behøve at tage til træning. Det sneede, Karen havde lige sovet og var vågen, jeg var lidt træt, det kunne også være meget hyggeligt med en kop te og benene oppe, bla bla bla. Men nej. Jeg fandt vintergrejet frem og afsted i det faktisk ret skønne vejr. Sneen dalede ned, og der var et fint hvidt dække overalt. Det var lidt glat, men så er det godt, at man har barnevognen at holde fast i. Og så var det jo også sidste gang for mig, da vi i næste uge skal en tur til Berlin - og næste mandag igen, er det tilbage på arbejde. Og jeg er så glad for, at jeg kom afsted. Der var mange, der havde tænkt som mig og var blevet hjemme, men os tre seje mødre, der dukkede op - vi havde en dejlig træning. Tak til PushyMums for at have holdt formen ved lige i min barsel. Det kan endnu en gang kun anbefales.


Mine trofaste træningsmødre - og mødregruppemødre - og legestuemødre - og babysalmesangsmødre - hvad skal jeg gøre uden dem?

torsdag den 11. november 2010

PushyMum!

Sidder med benene oppe efter en dag med både babysalmesang og træning. Hyggeligt og hårdt på samme tid. Jeg elsker min torsdags-workout, og hvis du er på barsel og bor i København er der INGEN undskyldning for ikke at komme i form efter fødslen. PushyMums er løsningen, og hvis du ikke kender til det, kan du læse mere på deres hjemmeside. Som navnet antyder er det træning med barnevogn, så mens den lille nupper en lur - eller kigger med mens mor sveder, okses der igennem i al slags vejr. Det er FANTASTISK og kan kun anbefales. Det giver både humøret og formen et hak opad!



Der har lige været en artikel i VillaByerne om konceptet, og den kan du læse her. Jeg har lige sakset et billede fra artiklen, som giver et meget godt indtryk af hvad det går ud på. Ser det ikke bare fedt ud?


Træningen foregår på mange forskellige lokationer i København og omegn - jeg selv fyrer den af i Degnemosen i Brønshøj! I hvert fald lidt endnu - arbejdet lurer om en lille måned.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...