Viser opslag med etiketten Wall Stickers. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Wall Stickers. Vis alle opslag

tirsdag den 29. januar 2013

Oh Deer!

Min mand han kælvede i går - og resultatet er denne fantastiske hjort, som nu sidder på vores væg i stuen!

Det var en hård fødsel eftersom den vel består af flere tusinde små prikker, der ikke hele tiden ville, som vi ville :-) Men slutresultatet var det hele værd!

Jeg er vild med den nytænkende måde at lave en wallsticker på - og associationerne til de gode gammeldaws jagttrofæer. Lidt kitch, ikke? Men på den fede måde...?

Jeg må skylde nogle billeder taget i dagslys :-)

Oh Deer wallsticker er fra Paperwear.






fredag den 13. juli 2012

Nevøen skal da ikke snydes!

Måske husker I, at jeg den anden dag hyggede mig med at lave klistermærker til min søsters hjem, mens hende og familien er på ferie? Og igår lavede jeg så 6 små elefanter til nevøen. Niecen fik et par kaniner, men jeg synes da ikke, at lille Edgar skulle snydes :-) Så nu kommer 6 elefanter marcherende henover den lille mands junoseng! Tapen jeg har brugt er fra pakke 1 & 7 i shoppen.

Der er altså uanede muligheder med det Masking Tape!?





onsdag den 11. juli 2012

Wall stickers af Masking Tape!

Hvad bruger man Masking Tape til? Det spørgsmål har jeg fået mange gange, og nu hvor jeg er begyndt at sælge det i shoppen, tænkte jeg, at jeg måske kunne inspirere jer lidt? :-)

For længe siden, så jeg ideen med at lave sine egne stickers af tapen, og den anden dag så jeg det så igen hos Sonja, som havde lavet de fineste sommerfugle til sin entre. Tak Sonja for at minde mig om ideen :-)

Igår gik jeg så i gang, og det endte med at min søster nu ufriviligt har fået sig et lille egern over sin toiletrulleholder (som i øvrigt er tom :-(...) Ja ja - musene leger, når katten er ude, søs! Og lidt efter havde niecen også fået sig to kaniner på sin sengegavl! Jeg er bange for, at der kunne komme mange flere dyr til, men det kan godt være, at jeg skulle vente til jeg får nøglen til mit eget hus med at lave flere? Det er pakke nr. 1 fra shoppen, jeg har brugt.

Hvis der er en lille Jørgen Clevin gemt i dig, så skulle du tage og prøve det. Det er super sjovt, og resultatet bliver super fint. Klistermærkerne kan nemt tages af og sættes op et andet sted, hvilket er det geniale ved Masking tapen. Og kan du ikke tegne, så kan du finde alverdens motiver ved at lave en google billed-søgning på eks. "dyr silhuet".

Og hvordan gør man så? Det er såre simpelt:
  • Tag et stykke bagepapir
  • Tegn din figur op
  • Dæk figuren med tape (de enkelte baner skal overlappe med et par mm.)
  • Klip figuren ud
  • Træk figuren af bagepapiret og sæt den op!
Kunne du få lyst til at lave klistermærker?







Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...