Jeg har jo lovet.
Og det man lover, skal man holde.
Det sagde....
..........ja, det sir´ alle. Det ville jeg også selv sige. Hvis jeg blev spurgt.
Så jeg hører efter og retter ind.
Men det har ikke været helt let og der er selvfølgelig forskellige grunde til at jeg stadigvæk ikke har skruet et indlæg sammen med temaet ROSER.
Andre grunde end dem her:
Og dem her:
Én af (de andre) grunde er, at nyindkøbte og nyplantede rosen-børn i førskolealderen måske kun har en 5-7 blomster og sjældent samtidigt. At det hele foregår helt nede ved jorden. Og at man i bedste fald skal krympe til myrestørrelse og fotografere opad. Fordi nogle af dem jo nikker med hovedet. Og kikker genert nedad.
Og det er - for nu at sige det på en nænsom måde - hverken særligt nemt eller særligt fotogent.
Derfor har jeg måttet råde bod. (Fedt udtryk).
Lad os se at komme i gang, for det her bliver, som du ser af overskriften en følgeton:
Bodsgang
- nu med (nogle af) succeserne:
Jaqueline du Pres er én af dem. Hun går, så vidt jeg ved, for at være vanskelig - tilnærmelsesvis svær - at stille tilfreds. Men det har hun heldigvis ikke været i Den Helbredende Have. Hun er blevet plantet i et midlertidigt bed (tidligere bålsted med en del aske og kul-rester i), fordi hun jo (formentlig og efter planen) bliver til en noget større busk, der skal skabe rumfornemmelse til det bageste af haven op mod voilieren.
Men hun skal jo ses i nærbilleder, og hun er heldigvis én af de roser, der smiler fro og uskyldigt op mod mig!
Hun har naboer, der smiler med og flere på vej. Så man kan jo ikke så meget som overveje at tage af sted på ferie nu.
Vel?
Nå det varer heldigvis også lidt. Når man nu er i "nyde-have-humør" ( Og hvornår er man ikke det?)
Ved siden af hende i bålsteds-bedet står Nevada. Hun har blomstret fint, men lidt genert med kun én blomst ad gangen og lige nu er det altså hende her. Lige så meget som jeg er til de fyldte skålformede engelske roser, elsker jeg de flade med lange følsomme støvdragere. Der er noget forunderligt sart og kompliceret og samtidigt meget jordnært og enkelt over dem.
Heriblandt er Nevada, som jo skulle gå hen og blive til en stor overhængende busk. Den er robust og grovillig af natur, så den skal nok give anledning til fotografering mange år frem.
Da jeg klikkede med klik-fingeren (på "smid i kurv"-ikonet i netbutikken) gik jeg og tænkte; 'der må da findes en rosa rose ligesom Jaueline du pres og Nevada'?.
Og det gør der jo også.... Hun hedder, som flere vil vide; Odyssey. Og er helt og aldeles bedårende, se selv:
Hende kan jeg jo ikke undvære, så hun må med på indkøbsturen her til efteråret. Klik klik klik.
Katastrofer:
Af katastrofer (én af dem, der er flere, som kan læses om i del 2++) kan jeg fortælle, at en af dronningerne er afgået ved døden i denne vinter. Jeg plantede Queen of Sweden i en zinkbalje, klædte hende i en tyk vinterfrakke af gran, men ak...
Så vi har snydt lidt, som de har sagt i TV-køkkenet siden Amors tid.... eller i hvert fald siden Roy Hurtigcarls. Se lige her:
Sådan gør jeg nemlig med min ipad, når jeg træææænger.
Og det gør jeg tit.
Jeg tror altså, at jo mere folk forkøber sig i roser, jo mere har de brug for at føle sig godt tilpas. Eller jo sværere går de rundt og har det.
I livet.
Vice verca. Hip som hap.
Skønne er de, skønhed spreder de. Skønt får man det. I øjnene, i næsen, i sindet og i sjælens lette støvsky.
Hun må også med på indkøbslisten!
Alt andet vil være....
............helt forkert!
Og det man lover, skal man holde.
Det sagde....
..........ja, det sir´ alle. Det ville jeg også selv sige. Hvis jeg blev spurgt.
Så jeg hører efter og retter ind.
 |
| Jubilee Celebration i knop |
Andre grunde end dem her:
 |
| Det er ældstesønnen, der rækker en arm vandret ud |
 |
| Æggesandwich fra De helbredende HØNS |
Og det er - for nu at sige det på en nænsom måde - hverken særligt nemt eller særligt fotogent.
Derfor har jeg måttet råde bod. (Fedt udtryk).
Lad os se at komme i gang, for det her bliver, som du ser af overskriften en følgeton:
Bodsgang
- nu med (nogle af) succeserne:
Jaqueline du Pres er én af dem. Hun går, så vidt jeg ved, for at være vanskelig - tilnærmelsesvis svær - at stille tilfreds. Men det har hun heldigvis ikke været i Den Helbredende Have. Hun er blevet plantet i et midlertidigt bed (tidligere bålsted med en del aske og kul-rester i), fordi hun jo (formentlig og efter planen) bliver til en noget større busk, der skal skabe rumfornemmelse til det bageste af haven op mod voilieren.
 |
| Jaqueline du pres |
 |
| Jaqueline du pres |
Hun har naboer, der smiler med og flere på vej. Så man kan jo ikke så meget som overveje at tage af sted på ferie nu.
Vel?
Nå det varer heldigvis også lidt. Når man nu er i "nyde-have-humør" ( Og hvornår er man ikke det?)
 |
| Jaqueline du pres |
Heriblandt er Nevada, som jo skulle gå hen og blive til en stor overhængende busk. Den er robust og grovillig af natur, så den skal nok give anledning til fotografering mange år frem.
 |
| Nevada |
Og det gør der jo også.... Hun hedder, som flere vil vide; Odyssey. Og er helt og aldeles bedårende, se selv:
 |
| Foto lånt af Annette fra bloggen Den gule havestue |
Katastrofer:
Af katastrofer (én af dem, der er flere, som kan læses om i del 2++) kan jeg fortælle, at en af dronningerne er afgået ved døden i denne vinter. Jeg plantede Queen of Sweden i en zinkbalje, klædte hende i en tyk vinterfrakke af gran, men ak...
Så vi har snydt lidt, som de har sagt i TV-køkkenet siden Amors tid.... eller i hvert fald siden Roy Hurtigcarls. Se lige her:
 |
| Queen of Sweden |
Og det gør jeg tit.
Jeg tror altså, at jo mere folk forkøber sig i roser, jo mere har de brug for at føle sig godt tilpas. Eller jo sværere går de rundt og har det.
I livet.
Vice verca. Hip som hap.
Skønne er de, skønhed spreder de. Skønt får man det. I øjnene, i næsen, i sindet og i sjælens lette støvsky.
Hun må også med på indkøbslisten!
Alt andet vil være....
............helt forkert!
