Det som skal komme - om at gå i vinterhi

3. advendtslys er allerede tændt

og bunken af havebøgerne er på vej tilbage på biblioteket. Halvedelen af kalenderlyset skal brændes ned i dag og der skal blødes safran op og sættes dej over til Luciabrød.

Tiden går, men året er jo heldigvis rundt. (Bare ikke min advendtskrans - damn).

For alt vender tilbage - i en eller anden form. Og det er overlever jeg ved at tænke på. At foråret og sommeren vender tilbage. Igen.


Advendt - betyder jo "det som skal komme". Alt det skønne. Kærligheden. Væksten. Livet.

Honningrose Helenae Lykkefund

Skønne oplevelser
Vi kan også genkende ordet advendt fra adventure - en eventyrlig oplevelse.

Og sådan nogle tror jeg, der kommer mange af.... i året som skal komme.

Jubilee Celebration

I min have, som i din. I Danmark,i Blogland og i verden.

Jeg selv har f.eks. sat en del roser (jo jo, der kommer mere om dem), og har netop fået forhandlet min drøm om et hvidt skagensstakit i baghaven til afskærmning mellem bagterrasse og køkkenhave igennem med min mand.

Det bliver SÅ godt.

Tænk på alle de (flere) roser og lathyrus, jeg kan plante for foden af det. Eller skal det være lavendler, som jo både dufter og holder utøj væk? Eller begge dele? Og hvilke?

Der er nok at spekulere over, når man ligger med lukkede øjne og ikke kan andet. Jeg er nemlig begyndt på intensiv samsynstræning og det er sejt. (Man går med klap og ligner Black Mamba).

Men altså.
Det gjorde mig modløs og ked af det. Lå jo bare og lå og kunne ingenting, fordi min dumme hjerne blev overloadet. Kunne ikke se skarpt eller skifte fokus. Det ene øje gjorde (gør) ondt og det andet ser tåge.

Kunne faktisk bare ligge med lukkede øjne. Og prøve på ikke at være svimmel. Hvilket så gør det hele meget værre.

 Men så kom jeg i tanker om kodeordet:

Accept. 

Undskyld hvis jeg lyder lidt frelst.
Men det er altså sådan jeg kommer videre.

Accept af tingenes tilstand. At forlige sig med, hvordan det hele er, og måske oven i købet finde derhen, hvor man glæder sig over det. Ikke direkte nemt. Men føles som en kæmpe lettelse.

Naturen er så klog
Det er den altså. Bliver overrasket over noget, jeg godt vidste. Igen og igen.
Den har fundet ud af det for længst. Gode gamle bedstemor piletræ. Og lille blå anemone. Gærdesmutten, pindsvinet. Og Stauderne.

Den går i hi. Den samler kræfter hen over vinteren, regenererer, for så at "komme igen" med fornyet kraft, energi og glæde om nogle måneder eller 3.

Så det er nok det, der er meningen? Tænker jeg....

• At finde - og holde - fokus
• At acceptere tingenes tilstand

og

• At samle kræfter til alt det, som skal komme.

Staude-såningens mysterier

Hvis du lover ikke at sige det til nogen, så hed jeg "Fjumse", da jeg var blåmejse som lille blå pigespejder en gang i 70érne. Og det tilnavn er dukket opi min erindring flere gange under denne fase af et kæmpe mysterium:

Staudesåningen. 

Godt man har gode blomstervenner. Det begrænser udgiften. (Eller inspirerer det faktisk til merkøb?)

Men da vores økonomi er dobbelthårdt belastet i den kommende tid (du ved; Finanskrise. Både den globale og så den lokale i form af sygdom og nada i indtægt), så gør jeg alt - eller i hvert fald meget - hvad der står i min magt for ikke at bruge unødige midler på planter. Desuden synes jeg det er vildt spændende. Og så er det håndens arbejde - især hvis det lykkes).

Nå altså. Når man ikke har prøvet staudesåning før, kan det alene af den grund, kun blive en succes: Jeg får en erfaring, jeg ikke havde før.

Som Pippi Langstrømpe sagde: "Hmmm; det har jeg ikke prøvet før...., så det kan jeg godt!". 

Og måske kan man bare gøre som naturen. Her er jorden, lidt væde, noget lys: værsgod: Livet er godt: Gro!

Så udstyret med en hulens masse skoldede kød- og grøntsagsbakker, grus fra henne om hjørnet, hvor kommunen lægger fliser, rester af fuglesand fra da vi havde undulater, et par dyrt indkøbte så- og priklemuld-poser (det er jo ikke ligefrem sæsson) + en enkelt lille sæk Vermiculite, ja så gik jeg fro i sving. 

Dette var stærkt inspireret af:


Lidt lekture (Frøbogen, Ulla Hasselmark + Politikens bog om planteformering), sidt surf og en del udvekslinger på fjæsen .

Men derfra blev ALT værre! 

Der er jo 100-vis af tilgange til det her.

Halvdelen beskriver det som meget, meget vanskeligt. Den anden halvdel siger at det er "Piece of cake". Men alle havde en eller anden finte, som jeg ikke lige havde tagt med i betragtning. Eller som jeg kom til at tage med i betragtning:

• Hvad hulen - skal de sås indendøre, og så ud bagefter? Åh, jamen, så er det godt at vi har haft milde dage i oktober. 
• Og kan de mugne, hvis de får for meget fugt? Nå men så skal de måske retur i drivhuset. (Husker jeg så at vande dem? Eller kommer jeg til at drukne dem af bare omsorg?). 
• Skal de have sne og halvskygge? Aha
• Hvilke skal mørkespire og hvilke skal lysspire? Hmmm.
• Bladdække? Det er fløjet væk, så forfra med bladjagten.
• Skal jeg bare glemme alt om dem og så blive overrasket til foråret? 

Såning fra før indkøb af vermiculite. Sæt nu gruset var behandlet med ukrudsdræber?

Der er mange muligheder.

Som du måske kan se af billedsiden af dette indlæg, så har de prøvet hdet hele. (Undtagen sneen).


Et valg:
Så jeg har valgt det sidste. At vente og blive overrasket. 

Phlox er mørkespirende. Står med opklippet mælkekarton over sig.

Men inden da, har de været en tur ude i højbedet:

Og nu står de så her og venter på blade og beskyttende trækasser. :

Slæden skal beskytte mod hønsetramp.

Måske kommer de retur igen i det højbed. Ikke ind i drivhuset, for det er jo min arbejdsplads, og der kommer mere til i januar og februar. Nu må vi se.

Måske kan man også bare have for meget tid?

Og resten af verden har jo også lige et "projekt jul" kørende, hvilket jeg jo også elsker af hele mit hjerte og dybt i min sjæl.

Hvis nu...
Så hvis nu - når nu - de spirer alle sammen, så lover jeg at køre videre med Staudemysterierne del 2.

Og åbne en planteskole.

Ej det var for sjov.

Jeg ved der er flere af os, der er nybegyndere, og enkelte, der er garvede. Lad endelig høre... Hvordan går det hos jer?

Fotos af stauden vises ved succes med spiring og prikling...

Jeg har sået:

• Akeleje: Aquilegia Vulgaris "Tower Light Pink" (Frøtorvet)
• Akeleje: Aquilegia Vulgaris, "Brogede blade" (?) Susannes blomstercafe
• Stjerneskærm, Astrantia Major "Shaggy" (Henriette fra )
• Stjerneskærm, Astrantia Major "Sunningdale Variegated" (Susannes blomstercafe)
• Stjerneskærm, Astrantia Major "Lars"
• Høst Phlox (Pink og Rosa) (Helle fra )
• Staudelathyrus Lilla/rosa og Pink (egen avl + Lena Sus)
• Staudeløvemund (hvid) (Helle )
• Rød havemelde Atriplex hortensis ruba, (Susannes blomstercafe)
• Akelejefrøstjerne, hvid (Anne Gine, Staudecafeen)
• Haveklinte, Pink (Egen avl)
• Alium, Fra Bornholm
• Studenternelliker, Barbatus Hvid, Rosa, Rød, Lilla (mor)
• Purpursolhat Enchinea Puerpura, "Green Wizard", "Sundown" (Berit), "Alba" (Lena Sus), "White Swan", "Green Envy" (Lise Lotte ), "Magnus" (Lise Lotte, Lena Sus)
• Kongelys, Verbascum, Creme med lilla midte, (Conny)
• Fingerbøl, Digitalis, Staude, Gul (Henriette )
• Fingerbøl, Digitalis Purpurea, hvid, lillablanding, creme
  
• Porcelænsærenpris, hvid/blå stribe (Berit)
• Hosta (?) (Helena )
• Torskemund, Linaria Purpurea, "Canon vent", rosa (Henriette )
• Violfrøstjerne, Thailictrum delarvajy blå (Henriette)
• Spydverbena Verbena Hastata, "Pink Spires" (Henriette)
• Drejeblomst, Physostegia virginiana, Sart lilla
• Knoldet Mjødurt (Berit)
• Br. bladet persille
• Purløg
• Slangehvidløg (Ina)
• Kinesisk Purløg

På vej mod julestemning - del 1: Dåsejul

Godt så. Kæden er sat på,

og drengene er i hopla:

Nu skal der ske noget, mor.

Aha. Jamen. Ja.
Og det skal der jo så. For den store får gæster.... noget med lidt mad, en snaps eller to og jul, mor! Det blir´skide hyggeligt.

Så der er - entreen er i hvert fald - blevet pyntet en (lille) smule op:

Bare sådan - overgangspyntning.

I stuen kunne jeg svinge mig op til dette her:

 I har bemærket det ik´?
Ingen nisser, ingen røde hjerter.... ENDNU!

Advendtskransen er stadig "på vej".....

Ja, ja. Det er første gang i mit liv vi har passeret 1. søndag i advendt uden.

Men så har jeg prøvet det.

Som så meget andet i år.

Kræver jo bl.a. at jeg kravler på loftet og stikker hovedet ned i alle juletræs-kasserne og begynde at lede. Det er det samme hvert år: at jeg - når jeg pakker kæder og advendtsudstyr væk, tænker:

'Stil det nu samlet, til side, for sig selv', så jeg til næste år bare kan nøjes med at trække en enkelt kasse frem med "før"-tingene. Så sparer jeg mig selv for julechokket.

Men det bliver aldrig til noget. Når jeg pakker væk efter jul, så skal det bare VÆK! og det i en ruf. Desuden så bliver mit advendtskrans-arrangement så intuitivt pyntet af forskelligt "Guuud-denne-her-er-da-også sød-TING", så jeg bliver nødt til at have det hele frem. Ellers kan jeg jo ikke rigtigt ..., du ved, mærke, hvordan den skal være i år.

Ja, så det er jo nok forklaringen.

Nå..... vi var jo på vej mod jul - ikke væk fra den.

Tilbage på sporet fru Olsen.

Festen gik godt. Da jeg stod op var det blevet ægte DÅSEJUL.

Og heldigvis var ham der Sankt Claus smuttet hjem og er sikkert i gang med at sove branderten ud.

I skrivende stund bliver der støvsuget og vasket "guller" (= gulve) i etagerne nedenunder, båret skraldesække ud, afleveret flasker og dåser i søndagsåbne Kvickly... Og sådan.

Resten af kaosbillederne vil jeg skåne jer for. Resultatet er som aftalt: Huset skal se ud som før vi afleverede det. Det gør det nu. Lykkeligvis.

Man ved jo aldrig! 
Venner er lige så selvledende som planter.

Og jeg kan begynde at overveje en tur på loftet. Inden da skal jeg liiige ud og bese stormskaderne. Der er vist kun fibernettet, der er fløjet af højbedet, men hvad.... så kan det være, jeg får flyttet lidt rundt på alle potterne og såkasserne igen.

I morgen hører du om staudesåningen. Og lidt mere om "gør-det-selv-drømmehaven".

Promise!