Motivating the KK-thesis
I've started writing my paper without really knowing where it will end. I just needed to get something on paper to make sure that I've finally understood the basic framework of epistemic logic. However, one problem is still nagging me, and I hope that someone out there can suggest an answer.
It seems entirely unclear to me, why one would want to include the axiom of positive introspection in an epistemic logic modeling human knowledge (let alone the axiom of negative introspection, but leave that be - that is obviously an axiom adopted by computerscientist for pragmatic reasons). Given that the KK-thesis faces a variety of difficulties, why not just leave it out, why not give up transitivity? The only remarks I have found on why some logicians are inclined to add transitivity to their system is that "this will add the positive introspection axiom, which seems intuitively plausible". Well does it? I'm not so sure. Certainly in some circumstances, when I know, I also know that I know. But I think there are plenty of counter examples, depending on what (tripartite) analysis one employs to define knowledge. I can't see the intuitive plausibility in an entirely unconstrained KK-axiom in epistemic logic. So I'm thinking that there must be a better reason for wanting to incorporate transitivity into a formal system of knowledge, but I really have no clue what it is?
Could the reason be that since we sometimes do know that we know, then logicians feel that the system becomes to weak if transitivity is left out? Suggestions are more than welcome.
Leaving for Stockholm
So, tomorrow I’m leaving for Stockholm for the weekend. I haven’t been to Stockholm since I was 15, so it should be good. I’m still searching desperately for relevant literature on the KK-thesis and still without any luck. Although there is a lot of literature on epistemic logic, a great deal of the articles are excruciating technical with a primary focus on knowledge distribution and computer related attributions. In general those papers concern epistemology as a philosophical discipline very little – at least in my impression. More specifically I’m thinking of Vardi, Halpern, Moses, Fagin, van der Hoek, J.-J. Ch. Meyer, and so on. On the other hand, there is the more old school stuff from Hintikka, Lenzen, Lemmon, Hilpinen, Castañeda, Ginet and probably some more. This stuff certainly has a stronger relation to epistemology as well as philosophy of language and philosophical logic. However, it is quite old, which sometimes becomes somewhat evident (for instance, I think it was Rilpinen who writes “In a very recent paper by Edmund Gettier” – recent paper. Well things have certainly changed drastically since then). However, all these philosophers and logicians probably have much more to offer than I am able to appreciate, so my somewhat harsh comments should be read as a consequence of frustration.
All I really want, is some up to date literature on the KK-thesis along the lines of Tim Williamson’s argument in chapter 5 (I think) of “Knowledge and Its Limits”. But, as I said, I haven’t been able to find anything – yet. If you have any suggestions, please let me know, I would be very grateful.
Today, I gave my presentation of Dretske. It went pretty well, all things being equal, although I found myself somewhat out of place presenting Dretske to a bunch of linguistic students. I have a strong sense that majority of the faculty (and as such the grad students as well) at the linguistics department at the University of Copenhagen just find what philosophers are doing in language, logic and epistemology to be absolutely ridiculous. Here I was hoping for other formal approaches to language, but guess not. I’ll have to wait until next semester when I’ll be at UCLA (hopefully).
LaTeX and Less Frustration
This LaTeX-thing is finally working out pretty well for me. Although I still have great difficulties understanding how to install new packages, except when it can be done just by using the TeX live - 'Add Tex Package' option in my start menu. However, I've mastered some of the basic stuff - or perhaps not mastered, but understood - and I'm really starting to appreciate it. The bibtex feature is just great, and features such as \tableofcontents are really convenient.
Latex and Frustration
The last couple of days, I've been trying to figure out how the type-setting program Latex works. I really like the lay-out on papers written in Latex, but my god - what a hazzle. It has taken me like five hours to write the few notes that I have prepared for my talk on Dretske this Thursday. I don't know if any of you out there actually use this program, but is there really no easier way than to write the entire code yourself?
Even though MS Word et al. cannot typeset as fancy as Latex, WYSIWYG programs do have very obvious qualities. Still, I can't help feeling somewhat impressed with myself.
If there are any experts out there, I would like to know one thing.
How do I divide the text into three separate columns, but only for perhaps a single paragraph. To spell it out: When writing some logical proof or argument, I want line numbers 1,2,3.. in column A) and in column B) I want my premises and inferences, in the last column C) I want the premise and inference notation. The problem as it is now is that the space between A, B, and C varies for each line. Three perfectly left-aligned columns would solve this problem, such that each premise is written in the exact same position as the previous only on the next available line. Anyone, who understood this? Anyone who even has a possible solution?
By the way. Those notes on Dretske are for a lingustics course I'm attending this semester. None in the class has ever been taught any logic, which explains why I included the basic stuff. Half the arguments are not written out in full form, but they should (hopefully) be valid. I just didn't want to add to the complexity by making the arguments even longer or by being forced to explain inference rules for semantic tableau or the likes. Intuitions will do.
Williamson and the Limits of Knowledge
Last week, Blackwell finally got round to delivering Tim Williamson's 'Knowledge and Its Limits', which I ordered approximately two weeks earlier. I have heard a variety of people (DeRose, Patrick Greenough and a couple of my own professors) speak very highly of it, and at the Namicona Conference, Tim Williamson's talk, was without a doubt the highpoint.
I've been reading fairly intensely in it for the last few days. Now, this book is by no means an introduction to epistemology. To keep up pace with Williamson one needs a fairly comprehensive understanding of a variety of topics within epistemology, logic etc. And thus, at some stages during my reading, I must admit that I lack the expertise to understand everything being said.
However, leaving aside my incapabilities in various philosophical areas, this is probably this most exciting book I've ever read in epistemology. Williamson writes elegantly and in general with great clarity. I haven't read the whole thing yet, but especially the chapters on Anti-Luminosity, Margins and Iterations, Sensitivity, and Scepticism are excellent. Undoubtedly, anyone with an interest in contemporary epistemology ought to read this book.
I offered to give a presentation of his arguments against luminosity and his rejection of the KK-principle to my study group this Tuesday. I probably shouldn't have, or at least given myself a better time frame. Despite it being a great and especially interesting read, it takes a long, long time for me to get things right. Hopefully, my presentation won't suck too much.
The Infamous Nozick-Bashing Lectures
In January at the Namicona Conference on Mentalism and Modalism in Contemporary Epistemology, Jonathan Kvanvig gave a talk on ’Counterfactuals, Closure and the Value of Knowledge’. During the talk, Kvanvig made a short reference to some lectures that Kripke supposedly gave at some point during his time at Princeton. Kvanvig said that these were now referred to as 'The Nozick-Bashing Lectures' amongst the people who had actually read or heard the lectures.
Since I'm probably writing a paper on Nozick this semester, this obviously stirred my curiosity. After the conference, I checked with a couple of my professors, and the few people I know at various universities abroad, but only few of them had ever heard of these lectures, and none had ever seen them.
Finally, I decided to e-mail Kvanvig about it. He was very kind to reply that the lectures had, as expected, never been published, and that Kripke sometimes made copies for people, but made them promise not to distribute the material. My best chance, he wrote, is just to e-mail Kripke himself.
Now, it might seem a bit compulsive to hunt this desperately for these lectures, seeing as I have no idea if the content of them is actually worth the trouble. I know that there is plenty of material and discussions of Nozick's suggestions in epistemology, but the suggestive name of the lectures just makes me damn curious. Perhaps these lectures will be just as much an eye-opener as 'Naming and Necessity' was for me.
The whole thing also has an Indiana Jones feel to it. The hunt for the lost scrolls. But perhaps the hunt just ends here. I have not been able to find Kripke's e-mail anywhere. Yet another great mystery - unsolved...
The History of Possible Worlds
I've just found a great paper on the history of Possible World Semantics (via Kai von Fintel). It's from the Journal of Philosophical Logic 2002, 31:2 - so you need access to Electra or something similar in order to read it. However, it's certainly worth the effort.
Jack Copeland: The Genesis of Possible World Semantics
Some of the paragraphs are fairly demanding and there is a lot of technical stuff - but the frequent anecdotes of various kinds make for a really entertaining and illuminating read.
The Linguistic Turn
I have been considering for some time whether I should start blogging in English instead of Danish. Since most of the papers I write are in English, and I’m going to California next semester, it seems natural to do this – if only to practice my English skills. However, as you’ve probably noticed, I’ve now decided to do so. Blogging in English on a .dk site might seem strange to some - and it probably is. But student loans don't add up to .com sites, so that just how it's going to be. The risk is of course that this will severely delimit the number of posts that I will be inclined to write. It does take an extra effort of me to write in English. Furthermore, my writing skills in English are of a questionable quality, so I hope my readers (non-existing or perhaps, subsisting) will bear with me.
Honestly one of the reasons, although a quite idiosyncratic one, for writing in English, is that I just got immensely tired of the Danish word “filosofi”. It has an irritatingly mundane and yet flaky sound to it. When Danes speak of philosophy, it is usually associated with a wide range of things that has absolutely nothing to do with the things that I am in fact interested in, nor the things that I actually spend time studying. The English word “philosophy” has a more scientific ring to it, at least in my ears. However, admittedly, this is almost certainly only due to my inexperience of the common sense association of the word among English speakers. But, ignorance is bliss.
Yet, this should not be understood as though I want the word to have a more romantic or intellectual ring to it. All I want is for the word to be intuitively understood as general term for a science. I want to avoid questions like ‘oh, so you’re philosophy student, well then what are your thoughts on Nietzsche?’ I’m sorry, but I don’t have any thoughts on Nietzsche, at least none that could possibly be of any interest to you, let alone anyone. Imagine the same happening to a student in physics or biology? ‘Oh a biology student, so what’s your opinion on photosynthesis?’ Unlikely indeed.
As for the vulgar headline, I'm sorry, it was just too obvious.
Gode Blogs (& quasi-blogs)
Thoughts, Arguments and Rants.
- Brian Weatherson (Philosophy, Brown - snart Cornell):
Små anekdoter og en række posts om nuværende forskning og interesser. En masse spændende artikler om semantik, logik, mind, game theory mm.
- Kai von Vintel (Linguistics, MIT):
Posts om semantik, pragmatik, modalitet, logik mm. Masser af gode noter fra hans undervisning og links til en masse spændende sekundære artikler. Mest logik og semantik herinde, men spændende.
- Brian Leiter (Law & Philosophy, Texas)
Brian Leiter skriver en masse om rankings af universiteter i USA, ajourfører hvilke professorer (i filosofi og jura) der får tilbud fra andre universiteter, hvem der accepterer tilbud, og hvem der afslår. Det kan jo være meget sjovt at følge med i.. eller?
- Online Papers in Philosophy - (Weatherson)
Denne side opdaterer dagligt, hvilke forskere der udgiver nye artikler papers mm. Man kan også følge med i de fleste store journalers (Mind, Ethics, Philosophical Quarterly, Australasian mm) seneste udgivelser osv. Altid godt lige at checke, om der er kommet noget nyt spændende.
- The Epistemology Page (Keith DeRose)
Nyheder om konferencer, nye papers og artikler, noter fra kurser i epistemologi, og rankings af engelsksprogede epistemologi departments. Der er også links til en række praktiserende epistemologer.
Læs, Læs, Læs
Gennem de seneste par uger har jeg virkelig fået læst en del. Jeg føler hele tiden, at jeg har totalt travlt, men jeg er allerede en måned eller noget lign. foran i mit pensum, så det har jeg egentlig ikke. Men problemet er, at jeg skal skrive to store opgaver det her semester, og jeg kan ikke rigtig slappe af, før jeg i det mindste er kommet i gang med at skrive. Desværre kan jeg ikke bare begynde at skrive, da jeg ikke rigtig ved noget om de emner, som jeg skal skrive om – ergo stresser jeg lidt allerede, hvilket egentlig er absurd.
Men jeg er dog så småt ved at spore mig ind på et par emner.
Det ser ud til, at jeg skal skrive et eller andet forhåbentlig intelligent om Nozick’s tracking teori. Jeg havde egentlig fået det indtryk i mine unge dage (red. unge studie dage) – at ingen rigtig tog teorien alvorligt, men det er tilsyneladende ikke tilfældet. Det gik op for mig på Namiconas konference (Modalism and Mentalism in Contemporary Epistemology), at den faktisk stadig er ret omdiskuteret. Åbenbart, fordi mange har haft det indtryk, at Nozicks teori var en effektiv strategi mod skeptikeren, dog med den lidt dyre omkostning at skulle afvise closure. Og det har vist været den primære fokus på teorien – altså hvordan det kunne undgås.
I sidste uge læste jeg Fred Dretske’s ’Epistemic Operators’ fra 1970 (’The Journal of Philosophy’), og den åbnede virkelig mine øjne for emnet. Dretskes strategi er nemlig den samme som Nozick’s: at undgå skeptikeren ved at benægte closure. Eller, det vil mere præcist sige, at Dretske benægter anden præmis i det klassiske skeptiske scenarie (nr. 1 i det lille illustrative billede). At, hvis jeg ved, at jeg sidder foran computeren, så følger det, at jeg også ved, at jeg ikke er en hjerne i et kar. Men jeg kan, indlysende nok, ikke vide, at jeg ikke er en hjerne i et kar, altså – ved modus tollens – kan jeg ikke vide at jeg sidder foran min computer.
Uden overhovedet at have sat mig udførligt ind i diskussionerne, synes jeg dog det lugter noget uldent at afvise closure. Umiddelbart forekommer det nemlig, at der er masser af sammenhænge, hvor der følger ting af ens viden, som man ganske nemt kan indse og som man endvidere ofte handler på baggrund af. Men det bliver jeg forhåbentlig klogere på, i løbet af det næste stykke tid.
I det fag jeg følger på engelsk/lingvistik (modalitet, evidentialitet og epistemicitet) tror jeg til gengæld, at jeg vil skrive noget om konstekstualistiske forsøg på at forklare sætninger med epistemiske operatorer. Bl.a. læste jeg for et par dage siden et paper af Keith DeRose, som ser ud til at være oplagt at tage udgangspunkt i. Spørgsmålet er nok mest, om jeg kan få en tilstrækkelig sprogvidenskabelig vinkel på emnet, og ikke fortabe mig for meget i epistemologiske og filosofiske problemstillinger. Det er jeg desværre ikke så sikker på. Men vi får se. Her på falderebet vil jeg varmt anbefale alle med bare en smule interesse i epistemologi at læse David Lewis’ paper ’Elusive Knowledge’, som jeg også omsider fik læst for et par dage siden. Den var virkelig velskrevet, også selvom man måske får en umiddelbar fornemmelse af, at kontekstualister gør tingene meget svære for sig selv.
Tilsagn men ikke optagelsesbrev
I dag fik jeg så brev fra det Internationale Kontor ved Københavns Universitet om, at min ansøgning til University of California er blevet videresendt til UCLA - min første prioritet. Rigtig gode nyheder, så nu krydser jeg blot fingre for, at de rent faktisk optager mig også. Jeg er efterhånden begyndt at se rigtig meget frem til et år i Californien under særdeles kyndig vejledning. Så mangler jeg bare lige at skaffe de sidste 50.000 kr. for at få råd til det også.
Jeg nørder den på fuld tryk med modal logik mv. Så her er en lille gåde til de læsere som stadig holder ved.
Præmis 1: Hvis det regner hele december måned, så må det nødvendigvis regne på juleaften.
Præmis 2: Det regner hele december måned.
Konklusion: Det regner nødvendigvis på juleaften.
Ja, det er nørdet, men alligevel et meget sjovt eksempel, der viser, hvordan man ofte bruger sproget forkert uden at lægge mærke til det. Argumentet er gyldigt, men hvad er der galt? Høhø..
Plat Humor - Igen.
Faldt over et meget underholdende filosofisk leksikon. Der var mange sjove imellem, men her er nogle af de bedste,
Frege, n. (only in the idiom, to beg the frege) To acknowledge the inconsistency of one's position but maintain it anyway.Habermass, (from the Middle High German halber Marx; cf. ganzer Marx) n. A religious ceremony designed to engender an illusion of understanding through chants describing socio-economic conditions. Hence also, habermass, v. "He habermassed Einstein; he attempted to deduce the special theory of relativity from the social structure of the Zurich patent office." "Nothing but a gadam habermass" - H. S. Truman.
Heidegger, n. A ponderous device for boring through thick layers of substance. "It's buried so deep we'll have to use a heidegger."
Hintikka, n. A measure of belief, the smallest logically discernible difference between beliefs. "He argued with me all night, but did not alter my beliefs one hintikka."
Meinong, n. The intension of a meaningless term.
Putname, n. A presumed expert authorized by a society to name a natural kind and determine its members.
Derrida. From a old French nonsense refrain: "Hey nonny derrida, nonny nonny derrida falala."
Hehe, rimelig plat fagnørdshumor, men ok - jeg grinede lidt selv. Der er mange flere sjove i leksikonet. - "We'll have to use a Heidegger" - hehe.
Stort og småt, mest småt
Semesteret er endelig overstået og jeg er så småt begyndt at nyde en ’velfortjent’ ferie. Stresset i december og januar fik lagt en grov dæmper på mit humør, så det var ganske befriende at få overstået min sidste eksamen. Endnu engang trak jeg det emne, jeg helst ville op i. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men jeg har været usandsynlig heldig med at trække spørgsmål ved mine mundtlige eksamener på universitetet – men dommedagsprofet, som jeg jo er, intensiveres angsten for at mit held da snart må løbe ud. Det kunne lige passe ikke? Trække de ’forkerte’ spørgsmål ved eksamenerne på overbygningen, som rent faktisk betyder noget og hvor en god karakter er andet end et ego stroke. Oh well - den tid, den tabte karriere.
Ferie er godt dog. Nu kan jeg læse de bøger jeg vil og spille backgammon hele dagen lang på TV2.dk. Men emsig, som jeg nu engang er, er jeg gået i gang med næste semesters pensum. Min kæreste siger jeg er en nørd, og det er jeg nok også. Men jeg cementerer det i lidt for høj grad, når jeg to dage efter min eksamen straks griber fat i næste semesters pensum. Jeg venter stadig på traditionelle alarmklokker, som stigende distræthed og glemsomhed, et smuldrende socialt netværk, manglende interesse i alt andet end mit eget studie osv. De ringer ikke højt nok endnu (men de høres i baggrunden).
I kommende semester, det sidste inden afrejsen til the land of the free (bedre kendt som bøfland) - har jeg sat mig for at få bedre styr på modal-logikken, og jeg skal derfor skrive en opgave indenfor selv samme emne. Ydermere er jeg blevet indskrevet på et overbygningskursus på Engelsk/Lingvistik kaldet ’Modalitet, Evidentialitet og Epistemicitet’. Da den lettere formynderiske studieordning på filosofi påtvinger de studerende at tage et halvt årsværks studier udenfor filosofi-instituttet (ja, totalt hul i hovedet) er jeg, mod min vilje, mere eller mindre tvunget til at beskæftige mig med andet end strikt analytisk formel filosofi. Dog, hvad angår dette kursus, fik jeg tilsagn fra fagets underviser om, at der var rig mulighed for at skrive en afsluttende opgave, hvor der inddrages epistemisk eller aletisk logik. Og meget tættere på analytisk filosofi kommer man nok ikke udenfor instituttet, så det passer mig fint. Summa summarum, to store opgaver i næste semester.
Det er nødvendigt at gøre tingene vanskeligere for sig selv, hvis og kun hvis, det er muligt at gøre tingene vanskeligere for sig selv (S5-choubye valid)
Og så er min roommate endelig flyttet ud. Der er et eller andet meget voksent over at være så privilegeret, at ens soveværelse og ens stue rent faktisk er to forskellige lokaler. Der er en speciel tilfredsstillelse forbundet med at gå fra det ene lokale til det andet, bare fordi man kan. Men der er også en helt speciel manglende tilfredsstillelse forbundet med at betale dobbelt husleje.
Afslutningsvis vil jeg ønske min kæreste til lykke med sit flotte 13-tal i hendes bachelorprojekt. Og ydermere vil jeg beklage, at min blog endnu engang blot bliver endnu en spand vand på OleKjelds mølle. Jeg dagbogsblogger, som det aldrig er set før. Derfor: Farvel til de sidste insisterende og tålmodige læsere, som vedblivende har klynget sig til et fortabt håb om en interessant nyhed fra min hånd.
Lang dag..
Op kl. 4.15 og i bad. Ned i bilen og af sted til Århus. Ankomst kl. 8.00, derefter til TOEFL-test, 4 timers skriftlig tidspilde, hvor jeg bl.a. skulle skrive et essay på max to sider om emnet do you think student should evaluate their teachers? Det kunne naturligvis have været værre, men det var nu slemt nok. Og det blev naturligvis en sludder for en sladder hurtigt griflet ned på de 25 minutter til rådighed. Derefter skulle man testes i diverse øvelser, bl.a. i syntaks og grammatik. Spørgsmålene var multiple choice, hvor man skulle udpege det forkerte eller forkert-anvendte ord i sætningen. F.eks.
People usually wear(A) clothing why(B) two basic(C) purposes – warmth and decoration(D)
Som er ganske indlysende var der tale om regulært tidspilde. Seks timers transport og fire timers prøve for at tilfredsstille skrankepaverne i USA. Min kæreste skulle heldigvis tage selv samme prøve, og vi kunne derfor køre sammen derovre. Men hun faldt selvfølgelig bare i søvn. Dog, det var nok selvforskyldt -jeg lignede mest af alt en skrækslagen 18-årig til køretime i natkørsel og snevejr, og var derfor umulig at føre en nogenlunde fornuftig samtale med.
Kl. 17 kommer jeg så hjem til et pensum jeg ikke har læst, en eksamen på mandag, og en computer som ikke virker - Hooray!
Ok, jeg piver lidt, men jeg er ved at være godt træt. Heldigvis er der et rigtigt spændende år foran mig (lad os se, om der bliver tid til det).
Plat Humor
Jeg fik denne 'practical joke' tilsendt for godt et år siden på mail, og synes også dengang, at den var latterlig morsom. Nu har jeg endelig fundet den igen på nettet. Hvis du lige har fem minutter, så prøv checke den. Ekstremt plat, men som de fleste ved, elsker jeg plat humor.
Practical Joke: Heathrow Airport Information Board
Perspektivløs Retspolitik
Deadline denne torsdag aften: I forbindelse med de kommende stramninger af straffelovgivningen er Lene Espersen gæst i studiet. Strafferammerne skal hæves, forklarer hun, fordi danskernes retsfølelse vedblivende bliver krænket med den nuværende strafferamme. Altså, længere og hårdere straffe er mere i tråd med danskernes følelse af retfærdighed. Lene Espersen forklarer endvidere, at en straf i en eller anden grad skal afspejle grovheden af den forbrydelse, der er blevet begået. Det lyder måske umiddelbart ganske fornuftigt, men jeg synes det er ganske rimeligt at spørge, hvorfor den skal det?
Der er naturligvis mange mulige svar på det spørgsmål. Det svar, som jeg finder mest plausibelt er, at straffens hårdhed i højere grad skal gøre det klart for den kriminelle, hvor forkert hans handling er. Altså, at en straf har en slags dannende virkning. Man slår lidt hårdere med spanskrøret for at derved at opdrage den kriminelle. En andet svar, som jeg også finder udmærket, er, at straffens længde har en præventiv effekt. Strafferammen skal afskrække potentielle lovbrydere fra at begå kriminalitet, og her forsøger man især at undgå grov kriminalitet. Men dette betyder også, at hvis man rent faktisk kunne få vished om, at en kriminel virkelig havde forstået budskabet f.eks. ved at man gav ham en uges fængsel og en kraftig påtale, og han derefter ikke overtrådte loven - så ville dette være tilstrækkeligt. Dette er muligvis ikke i tråd med de flestes retsfølelse, men spørgsmålet er så, hvilken en ’retsfølelse’ det er, Lene Espersen forsøger at tilfredsstille.
Lene Espersen medgiver klart, at der ikke er tale om en stramning, som har en præventiv effekt. Hvis hun så bare havde hævdet det, havde hun stået bedre (om end stadig meget svagt). I stedet er Lene Espersens argumentation udelukkende baseret på en intuition om danskeres retsfølelse. Det er ganske uklart, hvad der ligger i denne almen danske forståelse af retfærdighed for lovbrydere, men det er der tilsyneladende ingen grund til at forklare. Ydermere er det åbenbart ikke oplagt, at det bør forklares, hvorfor denne retsfølelse bør tilfredsstilles.
Hvad er den reelle argumentation for, at netop otte år i fængsel, for f.eks. vold mod en embedsmand, i højere grad afspejler grovheden af den forbrydelse end seks år. Hvorfor afspejler tyve år det ikke bedre – eller to år?
Her kan man så også spørge ind til hele ideen om, at en straf skal afspejle forbrydelsens grovheden. Her forekommer det mig også, at der er en række indlysende problemer, der bliver overset. Bør Lene Espersen et al. ikke medtage i sin vurdering, om det fængsel, hvor man nu engang kommer til at afsone sin straf har uddannelsestilbud, om fængslet er underbemandet, om fængslet er overfyldt med indsatte, så man kommer til at dele celle med en anden. Det har da indlysende nok en afgørende indflydelse på, hvad konsekvenserne af et fængselsophold bliver – og derved på om straffen rent faktisk afspejler forbrydelsens grovhed? Eller hvad med at overveje det forhold, at indsattes muligheder for at blive rehabiliteret er omvendt proportionel med længden af straffen?
At finde facit på regnestykket, der afgør, hvorvidt en straf afspejler en forbrydelses hårdhed, kan ikke bare gøres med henvisning til en generel intuition om retsfølelse. For spørgsmålene er, 1) når vi taler om retsfølelse, taler vi så dermed også om retfærdighed? Og 2) Hvilke faktorer skal tages i betragtning, når vi afgør, hvor hård en straf er? Er det virkelig bare at slynge et tilfældigt ciffer ud, og så se om folk i Sønderomme forsamlingshus jubler?
Det er ganske tydeligt, at regeringens retspolitik fantasiforladt og perspektivløs. Regeringen har som sædvanlig ingen løsninger, men kun populistiske tiltag, der svarer til at tisse i bukserne for at holde sig varm. Når antallet af grove forbrydelse forsætter med at stige, og 'danskernes' utilfredshed øges, skal vi så honorere vores såkaldte retsfølelse en gang mere, og stramme lovgivningen igen?
Hvis regeringen vil fastholde det liberale ideal om frihed, burde de måske i højere grad overveje, hvordan det undgås at vores frihed bliver krænket, frem for blot at straffe dem hårdere, som har forbrudt sig imod den. Det hjælper ikke på min frihedsfølelse, at den person, som skød en uskyldig person, kommer to år mere i fængsel. Det hjælper på min følelse af frihed, at vide, at samfundet ihvertfald forsøger at hjælpe den person således, at personen ikke gør det igen. Og det hjælper ihvertfald ikke på min frihedsfølelse, at fordi regeringen ikke har nogle konstruktive ideer til en reduktion af grov kriminalitet, at man så bare øger graden af samfundets hævngerrighed, som et symbolsk plaster på såret.
Opgave Færdig
Ja, omsider. Min opgave i Praktisk Filosofi er færdig. Eller dvs. min smukke kæreste skal lige rette opgaven igennem, så mit noget utilstrækkelige engelsk kan blive mere formfuldendt. Det er uden tvivl, det mest substantielle arbejde (ikke at det siger meget), jeg har lavet til dato på studiet. Så jeg er naturligvis ret spændt på den forestående bedømmelse.
Nu venter der blot en eksamen forude og en sviptur til Århus, da jeg desværre er tvangsindlagt til at tage en TOEFL-test (Test of English as a Foreign Language). Testen skal tages, hvis mit kommende ophold ved University of California skal blive til noget. Hvis så bare Århus var en sjov eller spændende by, men nej.
Nytår
Godt Nytår til alle - også de, som måske ikke har fortjent det.
Eksamensræs og en Bog til Salg
Julen er slut og nu starter eksamenstiden for alvor. Jeg skal ikke blot forberede instruktor-timer i politisk filosofi til starten af januar, men også forberede mig på en mundtlig eksamen.
Mit læsepensum ser derfor en smule uoverkommeligt ud i de kommende par uger. Ikke nok med, at jeg skal genlæse nærmest hele Kymlicka’s ’Contemporary Political Philosophy’, jeg skal samtidig have genlæst Frege, Russell, Kripke, Putnam, Tarski, Davidson og Donnelan.
Desværre, må jeg derfor også vente med at læse de spændende bøger, som jeg var heldig nok til at få af min kæreste og min familie. Men næste semester kommer med al sandsynlighed til at stå i logikkens tegn. Jeg har fået bl.a. Blackwell’s Guide to Philosophical Logic, Stalnaker ’Ways a World Might Be’, Putnam ‘Reason, Truth and History', Quine ‘From a Logical Point of View’. Dem håber jeg meget at få tid til at læse i løbet af det kommende semester.
For nu må jeg dog knokle lidt videre med min opgave om Rawls, som desværre mødte en del kritik fra min vejleder, og derefter gå i gang med eksamenslæsningen. Julen har været en hyggelig tid, men samtidig også en smule stressende.
Jeg glæder mig forfærdelig meget til at blive færdig med nuværende semester, og kunne slappe af et par uger inden næste starter. Fra slutningen af januar bliver der hurtigt travlt igen med en sambo, som flytter ud, seminar i ’Modalism og Mentalism’ og legat-ansøgninger en masse. Det er svært at få tid til det hele.
Jeg fik faktisk Quine's From a Logical Point of View hele to gange til jul. Hvis nogle er interesserede i den, kan den rekvireres på Legenden.dk for 120 kr. som er nyprisen. Send en mail, hvis det har interesse. Jeg kan bl.a. røbe at den indeholder klassikere som 'Two Dogmas of Empiricism' og 'Reference and Modality'.
Fremtidens Mareridt
I et mindre udslag af kedsomhed snublede jeg tilfældigvis over Humanistiske Studier, en sektion under Københavns Universitets hjemmeside. Hensigten med pågældende side er at give vordende studerende en kort beskrivelse af de enkelte studier, hvad angår kurser, undervisningstypen, studieordninger, beskæftigelser osv.
Jeg blev nysgerrig og læste derfor, hvad der stod under filosofi-studiet. Her snublede jeg så over følgende,
I forhold til den forventede kandidatproduktion kan der ikke påregnes at være jobmuligheder inden for de traditionelle beskæftigelsesområder til mere en højst halvdelen af kandidaterne. Kandidater, der af nød eller lyst søger job af mere utraditionel art, må være indstillet på, at de som hovedregel ikke kommer til at beskæftige sig med faget via jobbet.
Avs. Jeg følte mig lige groggy et sekund der. Endnu engang bliver man mindet om det tragiske men ganske reelle faktum, at chancen for man rent faktisk skal bruge det, man har lært, når man omsider får sin kandidatgrad, er forsvindende lille.
Jeg må spørge derude: Er jeg virkelig den eneste, som får det dårligt hvergang Magisterbladet lancerer endnu en succes-historie a la: "Louise", der opgav fagligheden, og blev lykkelig på reklamebureauet eller "Rasmus", som engang læste Flaubert og Baudelaire, men nu, med sin viden om formidling, har startet en petit IT-enterprise (Rasmus lærte nemlig fransk på Lit.vid, og det kan han nu bruge, når han er på ferie i Frankrig).
I mine øjne er der ingen succes at spore. Der er en masse spildt tid ved Købehavns Universitet at spore; succesen derimod - svær at se.
(Lad mig lige komme nogle i forkøbet: bla-bla faglig metode, studieteknik etc)
Altså, fred være med Louise og Rasmus, hvis de virkelig er lykkelige - så er den jo fjong. Men, jeg knokler ikke røven ud af bukserne for at ende på et reklamebureau eller som f.eks. sagsbehandler (der nævnes som en mulighed for kandidater i filosofi).
Alligevel fik jeg lige følelsen: Den der, hvor man indser, at man ikke er dygtig nok, eller at der no chance in hell for at finde akademisk arbejde. Scary stuff. Heldigvis har jeg et par år tilbage i andedammen endnu, før det bliver min tur:
Anders, der før løste logiske formler og sproglige problemer, men fandt lykken som slogan-skribent i EL-Giganten: Lave priser - Den eneste logik der virker.
Filosofisk Hysteri & Moralsk Indignation
Følgende er et indlæg skrevet i forbindelse med debatten om eugenik i oktober. Da Legenden.dk har været nede tillader jeg mig, at poste det nu.
Professor i filosofi ved Dansk Pædagogisk Universitet, Peter Kemp, omtalte i Jyllandsposten den 30. september lektorerne i filosofi ved Københavns Universitet, Kasper Lippert Rasmussen og Thomas Søbirk, som ’intellektuelt forkvaklede’ mennesker med ’en ren teknisk og kold’ nyttefilosofi som grundlag for deres synspunkter. Anledningen var den noget ophedede debat om eugenik, som blev iværksat med nogle lettere radikale udtalelser fra professor i psykologi ved Århus Universitet, Helmuth Nyborg. Peter Kemp begrunder sin holdning ved at påpege, at der er tale om et filosofisk grundsyn, hvor verden bliver betragtet som en ideal størrelse. Kemp mener, at de eugeniske programmer i starten af 30’erne og 40’erne taler et utvetydigt sprog, og med al tydelighed har vist, at sådanne ideer ofte får rædselsfulde konsekvenser.
Læs mere af 'Filosofisk Hysteri & Moralsk Indignation'Legenden.dk - Back Online
Ok - Fire måneder har sitet været nede, og jeg har ikke haft tid til at få genetableret det. Det havde jeg egentlig heller ikke nu, men procrastination falder mig let. Dog, alle mine gamle postings har jeg ikke fået importeret, og det vil jeg ikke udelukke at jeg opgiver. Endvidere ser sitet lidt mærkeligt ud nu, fordi jeg valgte at bruge den normale postingfeature i MovableType til at generere statiske sider, så de ligger fremme som nyheder nu. Men, hvad fanden - jeg er jo ikke programmør eller det der ligner.
Jeg har vanvittig travlt for tiden, så det bliver nok sparsomt med opdateringerne. I den kommende måned skal jeg færdiggøre et paper om Reflekteret Ligevægt (bemærk, work-paper, langt fra færdigt), forberede en mundtlig eksamen i Analytisk Sprogfilosofi, forberede mig til instruktortimer/øvelsestimer i praktisk filosofi og sidst men ikke mindst - lave min samlede ansøgning til University of California færdig. Så der er mere end nok at se til.
Her på falderebet vil jeg varmt anbefale alle med en interesse i moderne analytisk epistemologi om at tilmelde sig følgende konference. Blandt talerne ved kommende konference kan nævnes ingen mindre end Jaako Hintikka, Michael Williams, Bob Stalnaker, Crispin Wright, og selvfølgelig - manden i centrum Timothy Williamson. Mere end imponerende - og så på dansk jord. Lækkert.
Legenden.dk
This weblog is a pastime that I unfortunately have almost no time for anymore. I write primarily on subjects that I encounter through my studies, but from time to time, I also engage in writing on things that actually have an influence on real life – however, this is usually the exception. Therefore, do not expect my writings to have any bearing whatsoever, on what is actually going on in the real world. Since this blog was first written in Danish, almost all previous posts (in the archive are written in Danish).
My name is Anders, and I study Philosophy at the University of Copenhagen – currently in my first semester of graduate studies. My main interests are in the analytic branch of philosophy, more specifically within areas of philosophy of language, semantics, logics, epistemology and metaethics. This semester I’m focusing on modal logics and currently considering writing a paper on either epistemic logic or subjunctive conditionals. Throughout my undergraduate education I have written two major papers (bachelor papers), the first on Jürgen Habermas Ethics of Discourse (in Danish) where I explicate Habermas’ arguments against noncognitivism (Ayer and Stevenson) and his dispute with Hare’s prescriptivism. The second paper was an exposition of Tarski’s semantic conception of truth, and a subsequent discussion of some of the main objections to Tarski’s theory (in English). The previous semester I wrote a paper on meta-justifying the method of reflective equilibrium, which focused on epistemic interpretations of Rawls’ acclaimed method of moral theorizing (also in English). I actually planned to submit this paper to one of the Danish philosophical journals, but decided against as it would require too much revision. And since I have two major papers due this semester, I simply can’t find the time for it. Therefore, whether or not the paper would have been accepted remains an open question. From September 2004 to June 2005 I will be studying philosophy at the University of California, Los Angeles, which I am looking very much forward to. Comments on the things I have written (and write) are more than welcome.
Last semester I was appointed teaching assistant in ‘Ethics and Political Philosophy’, where I taught first year undergraduate students in a wide range of topics within ethics and political philosophy. This also included correcting and commenting the students’ written work.
I should however emphasize that since I’m merely a graduate student, my papers and written notes, should be read with due reservation. I am in no way an authority on philosophical issues, and I would suggest to anyone, who might find interest in some of the things that I write to seek out more reliable sources of information and certainly more qualified reflections on the particular subject. Confer with the list of references in my papers in order to find such qualified work. If you feel the need to contact me, then send me an E-mail.
Links
- List of philosophers with online papers. This list is 'borrowed' from David Chalmers' website.
Papers, Notes, Miscellaneous
All papers and documents are in PDF.format. Download: Adobe Acrobat Reader Papers with a description in Danish are .. in Danish.
- Ethics and Political Philosophy - Fall 2003 (all in Danish)
- Jonathan Jacobs: Objektivisme, Subjektivisme - & Naturalisme Gennemgang af kapitel 1,2,4 i Jonathan Jacobs 'Dimensions of Moral Theory'
- Habermas' diskursetik
Gennemgang af Habermas centrale ærinder i 'Diskursetik, Notitser til et begrundelsesprogram' - Løgstrups suveræne livsytringer
Gennemgang af Løgstrups suveræne livsytringer, og hans opgør med analytisk moralfilosofi - Kan egalitarisme begrundes?
Synopsis til spørgsmål 3 - Eksamen i Praktisk Filosofi, Januar 2004.Miscellaneous
- Tarskis Semantiske Sandhedsdefinition
Oplæg: Redegørelse for grundelementerne i Tarskis sandhedsdefinition og det formelle apparatur. Yderligere, et kort overblik over forskellige indvendinger fremført imod teorien.
2. Papers
- J.L. Austin - Locutionary, Illocutionary, Perlocutionary Redegørelse for J.L. Austins centrale begreber om sproglig kraft
- Habermas - Forsvar for en kognitiv etik
Bachelorprojekt om Habermas' forsøg på at begrunde moralen via diskursen - Tarski's Semantic Conception of Truth
Exposition of Tarski's acclaimed definition of truth. Subsequent discussions of the objections from Hilary Putnam, Simon Blackburn, and the replie from John Ethcemendy and Donald Davidson. - Meta-justifying the Method of Reflective Equilibrium
Abstract: Although John Rawls’ proposed model of moral theorising, the method of reflective equilibrium, has encountered a variety of objections, many contemporary moral philosophers consider it an adequate method of moral theorising. In this paper, I intend to expound a problem intimately related to construing the method of reflective equilibrium in terms of a coherence theory of justification, as it has traditionally been. Difficulties related to the method of reflective equilibrium construed in such terms are by no means a novel or unfamiliar debate in moral epistemology and moral theory. However, one seemingly important aspect in justifying the method of reflective equilibrium has been somewhat neglected in contemporary debates. Traditionally a variety of epistemic features are usually considered inextricably connected to the meaning of coherence. Yet, the discussion of whether or not such epistemic features can be justified or even need to be justified has been somewhat overlooked. Consequently, my central contention in this paper is that these epistemic features do require an independent justification, a meta-justification, if epistemic interpretations of the method of reflective equilibrium are to succeed. Furthermore, I argue that such a meta-justification is indispensable if certain familiar objections to the method of reflective equilibrium are to be effectively refuted. Finally, I contend that the prospects of providing such a meta-justification are rather dim.
3. Miscellaneous
- Rod Girle, Modal Logics and Philosophy - Øvelser Some of my first efforts in modal logic. Pretty pathetic stuff really.
- In Memoriam: Donald Davidson
Artikel skrevet til Sandhedens Sider, Institut for Filosofi på Københavns Universitets institutjournal.
Reconstruction
December 11, 2003 Comments [0]
Legenden er pt. nede - men er på vej op igen. Layoutet skal lige laves færdig osv. osv. Patience my young apprentice(s)