Tæpperne de første to maskinsyede er nu helt færdige. I tirsdags blev de quiltet. Jeg lejede mig ind på longarmen ude ved Pro4.
Kanten rundt har jeg syet på i går og i dag, så de maskinesyede tæpper er nu helt færdige.
Tæppet er 150x230 så Cirkepigen har svært ved at holde det uden tæppet ligger på terrassen.
Nr. 2 tæppe er syet efter anvisning af en lille film på youtube.
Jeg har syet mit af 5 strimler og ikke kun 4 stk. men ellers er det på samme måde.
Her ses det inden det blev quiltet og fik den sidste lukkekant på.
Helt færdigt, dog ikke helt så stort som det andet kun 135 x 190 cm.
Tæppet er quiltet med blade.
Begge tæpper har fleece på bagsiden, og med kraftig volumenvlies imellem, for at gøre det ekstra tykt og lækkert.
Det 3. tæppe arbejder jeg stadig på. Har nu quiltet det jeg kan midt på tæppet og nu er det kanten rundt.
Nogle steder quiltes det fast andre steder syes det med usynlig søm. Alt er håndsyet på dette tæppe og bliver derfor også håndquiltet.