Viser opslag med etiketten sy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sy. Vis alle opslag

fredag den 10. marts 2017

Krave til bæltespænde DIY

Jeg har lavet en vejledning til denne her krave. 


Start med at sy en kjole efter dit grundmønster med rund hals, f.eks. Line2line k290 fra Krestoffer, eller Onion 2035, det er gode basismønstre.

Jeg syer den færdig, da jeg derved kan prøve kjolen og se om jeg synes hals hullet er tilpas stort og ikke for tæt på halsen. Generelt synes jeg det er pænest med en pæn stor halsudskæring.

Når kjolen er syet, måler du halshullet.


Mit halshul er 74 cm.


Nu skærer jeg en strimmel på 74 + (2x20) i længden og 20 cm i breden. De 2x20 cm er de "strimler" som hænger ned fra kraven, altså dem som skal igennem spændet.


Det vil sige min strimmel er 114 x 20 cm.


Jeg skærer altid i stedet for at klippe, det giver et mere flot og ens resultat som er helt lige.

Jeg syer strimlen i hver ende samt 20 cm ind på strimlen.



Vendt og stryg strimlen. (Jeg har ikke strygevliseline i min krave, da jeg ønsker et blød udtryk)


Start i den ene side, lad de første 20 cm af strimlen (den del der er syet) hænge og hæft nu resten af strimlen rundt i hele halshulet. Slut med de andre 20 cm som ikke skal syes fast men hænge.


Du kan sy dem tæt sammen eller lade et par cm stå åben, lader du lidt stå "åben" kan du slå en let knude på kraven.


Vil du i stedet have spænde på kraven, skal du sy helt sammen.
Træk spændet på.


Nu har du lavet kraven, og din kjole er færdig.


Du kan varierer det, hvis du stryger stryge vliseline på, runder enderne får du et helt andet udtryk.

Jeg syer ikke spændet fast på nogen måde, dette er ikke nødvendigt, det falder ikke af, det holdes fint på plads af det brede "bånd" krave.

lørdag den 17. december 2016

DIY sådan laver du bælte på din jersey kjole

Som lovet i det tidligere indlæg, vil jeg vise hvordan du laver bælte på din kjole.




Det er stadig den samme kjole.




Jeg skærer altid bæltet (det gør jeg også ved ripkanter osv.) så er jeg sikker på det er 100% lige, samt er de antal cm jeg ønsker mig.
Jeg starter med at skære rent, så jeg ved den ene side er korrekt.




Derefter måler jeg nu ned på stoffet hvor mange cm jeg vil have bæltet. Du har de gode hjælpe linjer på linealen både på langs og på tværs. Den på tværs, skal selvfølgelig flugte med kanten. (jeg har lagt stoffet dobbelt, derved får jeg en lige kant.)
Ved denne kjole har jeg ingen spænde, men det kunne jeg nemt have, og der måler jeg huller i spændet, f.eks 4 cm (det er de ofte) og dertil lægger jeg 1 cm. så passer det nøjagtigt med hullet i spændet når jeg er færdig.
Jeg synes 4 cm. for et bælte er pænt, og da jeg vil have det færdig resultat 4 cm, lægger jeg 1 cm til. Altså 5 cm og skære nu en strimmel på de 5 cm.
Mål længde på forstykket på tværs og lav bæltet lidt længere, altid rart at have lidt ekstra.




Jeg har nu en helt perfekt strimmel. Den er 100% lige stor over det hele.


Skærebræt og lineal er til en fornuftig pris ved Stofogstil. Der kan du også købe et skærehjul, de billige er ok i kvalitet synes jeg.




Jeg stryger strygevlieseline bagpå. Jeg bruger det vliseline fra stofogstil som er til uld. Det har en rigtig lækker kvalitet og kan give sig lidt. Jeg har prøvet flere forskellige og endt med dette, da jeg synes det er bedst.




Nu er jeg klar til at sy pipingbåndet på. (ja strygevlieselinen stikker lidt ud, det er bare sjusk ;-) )


Jeg bruger fast piping, købt færdigt. Det er ikke noget problem med fast pipping så længe jeg kun har bælte på forstykket, ønsker jeg bælte hele vejen rundt, så skal jeg bruge elastisk, ellers kan jeg ikke komme i kjolen.
For nybegynder vil jeg anbefale fast piping, det er nemmere at arbejde med, ved det elastiske kan du så nemt komme til at trække lidt i det og derved vil dit bælte bule, og din krave trække sig sammen.


Jeg lader pipingbånd følge nøjagtig kanten på bæltet. Derved får jeg det stadig lige stort over det hele.
Jeg syr begge sider på samme måde.




Jeg stryger bæltet, hvor jeg "vipper" båndet om på vrangen, så kun selve pipingen stikker frem. Det er nu klart til at blive syet på kjolen.


Find kjolens forstykke frem.




Det kræver lidt strygearbejde nu.
Normalt siger vi altid at en stikning ikke må kunne fange krummer, det vil sige at vi vil "tvinge" sammensyningen op på forstykket. Altså så vi stikker det fast på øverste forstykke, for gør vi omvendt vil vi kunne samle krummer.


Denne gang gør vi lige modsat, for vi skal bruge denne "fold" til at få bæltet lige.






Derfor lægger jeg det nederste forstykke op over det øverste forstykke.




Stryger, og vipper forsigtigt forstykket ned igen, og stryger igen.




Kan du se, at jeg nu har denne kant til at fange krummer i?? ;-)




Kigger du på bagsiden ligger sammensyningen ned mod underdelen.


Vi er klar til at sy.




Nu "støder" jeg bagsiden af bælte (det som er foldet om på bagsiden) ned mod folden, hele vejen over mens jeg syr, på den måde følger jeg helt nøjagtig den sammen syningstikning, som er tværs over på kjolen. Derved bliver bæltet lige på kjolen. Smart ikke???


Når jeg syer bæltet på, syr jeg i revnen mellem piping og kjolestoffet. Så bliver det næsten ikke til at se. Sy mens du støder pipingbåndet ned mod den lille bule ved sammensygningen. Jeg har ikke nåle i, for det er nemmere at gøre det mens man syr stille og roligt fremad.


Når bæltet er syet fast øverst starter jeg fra samme side igen og syr den nederste del, også i revnen mellem piping og stof. Hvorfor jeg skal sy fra samme side begge gange er fordi så skubbes stoffet i samme retning og derved ligger det totalt glat, syede jeg fra modsatte side, vil det måske skubbe sig en mm eller to og så vil bæltet ikke være så glat, men trække.

Når jeg er færdig med bæltet og kraven også er syet ja så synes jeg faktisk næsten kjolen er færdig, for nu skal den jo bare syes sammen og det er gjort hurtigt.

Ved denne kjole har jeg også syet den sammen midt for, dette gøres også i revnen mellem pipingbåndet og kjolestoffet, så er det ikke til at se den er syet sammen, og knapperne er for pynten.


Kjolen er færdig.
Håber det var til at forstå.

mandag den 20. juni 2016

BH syning DIY 4. del og sidste.


I 3. del fik du syet skålene i kroppen, og du skulle nu gerne have en bh som ser sådan ud.


I siden skulle tingene gerne flugte. Det er vigtigt, for selv mm betyder noget på en BH.

Vi skal have tuben syet i, Tuben er det som bøjlerne ligger inde i.

Find dine bøjler frem, på dit mønster har jeg skrevet hvad str. som passer til din bh.

Sæt bøjlen på højkant og mål hele vejen rundt.


Ved at vende bøjlen på højkant får du det helt rigtige mål rundt.


Denne bøjle er 29 cm, og jeg lægger så 2,5 cm til dette mål. en cm. til under armen og 1,5 cm til midt for på buen.


Klip de to tuber, resten kan du ikke bruge til noget, så det kan smides ud.

Nu skal tuberne syes i BH'en og en gylden regel er at hvis BH'en er med krop, så sidder bøjlen ude i kroppen og er den uden krop så sidder bøjlen inde i skålen (se del 1 i denne guide, der viser jeg det med foto.

Denne BH er med krop, så jeg lægger tuben ind i skålen og sætter den fast, når den bliver syet fast til kroppen, vil tuben ligge ude på kroppen og ikke inde i skålen.


Sæt tuben fast med nåle. Den skal passe rundt, Igen er det muligt at det giver rynker forneden, men det giver kun fylde til skålen. Hvis tuben ikke passer så vil bøjlen heller ikke passe til.
Tuben skal lægges ud mod syningen, så når du syr tuben i, syr du helst endnu engang i samme stikning som da skålene blev syet på kroppen.


Sy tuben fast hele vejen rundt. Der skal du køre med maskinen helt ude i siden, og gerne så du rammer stikningen som er der i forvejen.



Sy den anden magen til.


Her ses det fra retten, og ja det rynker, men det skal ikke bekymrer dig. Det må det gerne, når først tuben er syet fast og bøjlen i, rette meget sig, og når du har den på sidder den perfekt.


Læg bh'en udstrakt og mål hele vejen forneden på kroppen og det mål du får skal der trækkes 20 % fra.
F.eks. måler 88 cm. - 20% så klipper jeg den på 72 cm.

Klip elastikken på det mål du nu får.


Find midten på elastikken og sæt den fast med nål midt på BH'en.


Sæt nåle i starten af BH'en i hver side. Sy elastikken fast.


Træk i elastikken men kun elastikken ikke i stoffet. og sy elastikken på med tre stings sik sak indtil blonden, Du skal ikke sy elastik på blonden endnu. Har du lavet midter buen/broen i stof syr du hele vejen igennem.



Din BH skal sådan ud nu.

Vend elastikken rundt og sy den på igen,



Denne gang syr du blomden fast på elastikken,


Nu er elastikken på plads og vi kan sy tuben færdig på.
Hvorfor i denne rækkefølge spørger du nok.
Jeg personligt synes det er træls at kroppen rynker når jeg skal sy tuben på, derfor syr jeg tuben på første gang og så elastik og så tuben helt færdig. Det er vigtigt at tuben syes færdig efter at elastikken er kommet på, for hvis du syr tuben færdig og så elastikken så syr du ind i tuben og der er ikke plads til bøjlen.


Tuben skal  ned og liggen ovenpå elastikken og syes fast hele vejen rundt.

Start med at bøj tuben rundt midt for. sådan at den bliver gemt.


Kigger du en af dine købe BH'er vil du se at de tit bare har siksakket foroven, men det gør at bøjlen på sigt nemmer kan gå igennem og derved genere dig, det har du sikkert prøvet.
Derfor bøjer jeg den rundt, og jeg synes det er rart at have 1,5 cm at bøje rundt,



Jeg sætter ikke nåle i nu, jeg putter den i maskine og begynder at sy mens jeg holder stoffet til side, så det ikke pludselig laver en lille fold.


Her kan du se at tuben går over elastikken, det må den gerne. Det er kun rart at kroppen ikke er for bred forneden, synes jeg. Sådan er de BH'er du køber også.


Sy den anden tube på samme måde.


Nu syr jeg pynten på i midten, det er nemmere inden vi føre bøjlerne ind i tuben.


Her var der en stor stjerne med, det er meget forskelligt, men jeg synes det ser sødt og færdigt ud med pynt.

Så skal bøjlerne i BH'en, nogle bøjler har en forside og en bagside, det er ikke alle der har det, men har de så skal den flade side ind mod kroppen.


Den til venstre er den flade side.

Før bøjlerne ind i tuben, vær sikker på det er inde i tuben de køre og ikke mellem stof og tube.
Pres dem godt frem mod midten.


Når du har presset dem godt frem, skulle du gerne som her have lidt ekstra plads hvor der ikke er tube. Det er her elastikken skal gå over for at lukke for tuben.


Find din strop frem. Det er ikke sikkert at stroppens brede passer totalt med det du har foroven hvor den skal syes på, men det retter vi ind så det passer og ser pænt ud.
Derfor læg stroppen på og sæt en nål, så ved du at dertil går din stop.


Mål fra bagstykket på kroppen og frem mod hvor stroppen skal sidde.


Der var ved mig 28 cm. Her trækker du også 20% fra og klipper to elastikker.
Jeg klippede mine på 22 cm.


Du lægger elastikken op til nålen, som foto. og syr elastikken fast.




Træk i elastikken men ikke stoffet.


Når du køre over tuben, vil den stikke ud med en trekant, det er fordi din BH runder.

Jeg har lidt for meget stof som stikker ud, men det er fordi det skal passe med stroppen, klip det overskydende stof væk samt trekanten af tuben.


Vend elastikken rundt og stik den fast med tre stings sik sak.


Når du kommer til tuben, så skal du køre forsigtigt, og stoppe det lidt ind, det kan nemt lade sig gøre, ikke trække. Men på denne måde lukker du tuben inden bedst, og den vil ikke genere dig under armen, Mange købe BH'er der ligger elastikken inden under tuben og tuben er siksakket  som afslutning, men igen det gør bøjlen nemmere går igennem og det genere nemmere.


Ses fra retten og ses fra bagsiden.


Så er vi kommet til lukken bagpå BH'en. Find den frem og mål hvordan den passer i forhold til det stof du har bagtil.


Der er en smule for meget. Sæt en nål. Læg stroppen indenfor hvor nålen går, Sy med tre stings sik sak  hele vejen op, vend og hele vejen ned.


Klip stroppen af, men så der er plads til at sætte O ringen i.


Buk rundt og hæft stoppen fast.


Klip det overskydende stof af nede i starten, og vær sikker på det nu passer med din luk.


Sy modsatte side på samme måde.

Tag nu resten af din strop og del den på midten.


Nu har du to stroppen hvorpå du skal have syet 8 tallet fast.



Sæt i maskine og sy med tre stings sik sak et par gange frem og tilbage, så det holder.


Lav den anden strop på samme måde.

Læg BH'en op og før stroppen ind i O ringen bagfra og op igennem 8 tallet.




Så syr du stoppen på foran, og der skal de nu passe sammen i størrelse, det sørgede vi jo for lidt tidligere.


Jeg har en glas med ekstra pynt og her syr jeg pynt på, synes det bliver så sødt. Men det er helt klart en smags sag.


Så mangler vi kun at sy lukken i så er din BH færdig :-)

Jeg lægger det altid sådan op, så er jeg sikker på jeg får hver del i den rigtige side, får du byttet om så tro mig, så er det ikke til at finde ud af at lukke den.

Også her syr jeg med tre stings sik sak.


Færdig.


Nu er BH'en færdig.


Prøv at se hvor meget fylde der er i skålen.


Når brystet kommer i er der plads til det og de "rynker" som du ser forneden fyldes ud.

Nu kan du gå i gang med at sy trusser til. Ønsker du også en vejledning til dette, må du skrive det til mig og jeg vil se på det.

Men lige nu er denne lille fyr kommet ind i vores hjem.


8 uger gammel og ligget og sovet her ved siden af computeren mens jeg har lavet denne vejledning.
Så tiden det næste stykke tid skal bruges på ham.