Viser opslag med etiketten quilt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten quilt. Vis alle opslag

mandag den 30. december 2013

Nyt tæppe, nye puder.

For ca. en måned siden fik jeg den ide, at jeg ville have et rød/hvidt tæppe. (juletæppe) men det skulle ikke være julet, det skulle kunne bruges hele året, hvis det var det vi havde lyst til.

Desværre viste det sig hurtigt, at røde/hvide stoffer ikke er så nemme at købe, der findes faktisk ikke ret mange. Flere butikker blev besøgt uden resultat. Andre havde en enkel jeg kunne bruge.

Nogle søde kvinder via Instagram sendte mig også lidt, og lige pludselig lykkes det sørme at få lavet et tæppe.





Beklager men vejret har ikke været det bedste i lang tid til at tage billeder. :-(

Da først tæppet var lavet (midt i december) synes jeg også et par puder skulle udskiftes. Jeg havde skåret lidt for mange strimler, de skulle bruges. Puderne blev lavet her mellem jul og nytår.




Nu passer tæpper og puder til den røde del af stuen.

Tæppet er knudequiltet, det var det jeg synes passede bedst til dette mønster.

fredag den 8. november 2013

Der var 1, der var 2, der er snart 3

Tæpper.

Tæpperne de første to maskinsyede er nu helt færdige. I tirsdags blev de quiltet. Jeg lejede mig ind på longarmen ude ved Pro4.



Kanten rundt har jeg syet på i går og i dag, så de maskinesyede tæpper er nu helt færdige.






Tæppet er 150x230 så Cirkepigen har svært ved at holde det uden tæppet ligger på terrassen.

Nr. 2 tæppe er syet efter anvisning af en lille film på youtube.

Jeg har syet mit af 5 strimler og ikke kun 4 stk. men ellers er det på samme måde.


Her ses det inden det blev quiltet og fik den sidste lukkekant på.



Helt færdigt, dog ikke helt så stort som det andet kun 135 x 190 cm.























Tæppet er quiltet med blade.

Begge tæpper har fleece på bagsiden, og med kraftig volumenvlies imellem, for at gøre det ekstra tykt og lækkert.


Det 3. tæppe arbejder jeg stadig på. Har nu quiltet det jeg kan midt på tæppet og nu er det kanten rundt.

Nogle steder quiltes det fast andre steder syes det med usynlig søm. Alt er håndsyet på dette tæppe og bliver derfor også håndquiltet.


mandag den 14. oktober 2013

68 blokke og nogle trekanter

Ja, det er hvad tæppet består af.


Det startede i marts med de første blokke.


Meldte mig i en facebook gruppe hvor vi skulle bytte Ditzy Donuts (som mønstret hedder). Alle blokkene skulle være i skrappe farver/pangfarver.

Jeg syede i starten et sæt at bytte med og et til mig selv. Senere har jeg kun syet til mig selv, for desværre var der nogle som ikke helt viste hvad pangfarver er. Lidt surt at sende 10 blokke af sted og få 4 blokke retur i brune farver. 

Langsomt men sikkert gik det fremad.


Alle blokke syet, nu skal de syes sammen og de sidste 4 hjørner skal syes på.


Færdigt. alt syet sammen. Nu er det klar til at blive quiltet og syet den sidste lukkekant på.





Der er syet trækanter på i kanten, nogle som kan "vippe" frem og tilbage. Det vil sige de kun er syet på i den ene langside.


Tæppet vil jeg quilte ved Pro4, udfordringen bliver lidt hvordan jeg quilter tæppet uden at sy trekanterne fast, men det må jeg løse.


tirsdag den 10. september 2013

2 tæpper færdige

Kan I huske det her tæppe??


Jeg spurgte hvilken kant jeg skulle have på tæppet, og jeg fik rigtig mange gode svar og ideer. Faktisk har jeg prøvet at opfylde dem alle ;-)


En farve langs hver side, og til sidst en multifarvet kant. Tråden som der er quiltet med er også multifarvet.


På bagsiden er der fleece, og imellem lagene er der en tynd volume fleece, så tæppet er dejligt varmt når der skal tages en middagslur i driverhuset, for det er et tæppe tænkt dertil.

Her ser du bagsiden.

I starten af året byttede jeg lapper med en del over facebook. Lapperne blev syet sammen og her er tæppet også blevet helt færdigt.


Endnu et tæppe til driverhuset, med fleece på bagsiden lige som det andet tæppe. Manden min skal jo heller ikke fryse når han sidder i driverhuset.


 Her har jeg quiltet sommerfugle på tæppet, synes det passede godt til driverhuset.

Begge tæpper har jeg quiltet ved Pro 4. Hvilket virkelig kan anbefales. Super søde piger/damer som hjælper og rigtig sjovt at quilte på en longarm. Helt sikkert ikke sidste gang jeg gør det.