Viser opslag med etiketten sypigerne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sypigerne. Vis alle opslag

onsdag den 29. maj 2019

Sløjfekjole DIY

Ønsker du vejledning i printvenlig format, finder du mine vejledninger i facebook gruppen - Jersey siden.

Jeg er lidt vild med denne sløjfekjole, så da jeg igen syede denne model tog jeg lidt foto så jeg kunne lave en vejledning på den.



Jeg har brugt mit line2line mønster K286, men du kan også bruge Onion 2035 eller dit alm. grundmønster.

Du skal nok hæve din udskæring lidt, så hullet ikke bliver nede mellem dine bryster 😂


Dernæst finder du noget som er rundt, f.eks et glas og tegner en halv cirkel 1-1,5 cm under udskæringen. Dernæst laver du en belægning, magen ved forstykket, dog hvor det stopper 5-6 cm. under hullet. Tilsidst tegner du en strimmel med runde ender. Dette er din sløjfe.

Så er du klar til at klippe din kjole, helt som du plejer.



Som vist på foto klipper du op midt for både på forstykke og belægning.

Jeg stryger vliseline på belægningen og den ene side af sløjfen. Det skal selvfølgelig være noget blødt og til jersey.

Jeg starter med at sy et skråbånd på bagstykket i udskæringen. Som jeg har vist flere gange. Det giver hold på udskæringen og den sidder pænt, nogle bruger formbånd det kan du også.


Læg skråbåndet fra retsiden, fold det ud og sy det fast i valsen.


Vend og sy det fast fra vrangen.


Til sidst stryger jeg det i facon så det sidder pænt.


Så er det forsiden det gælder.

Læg belægningen på forstykket, ret mod ret. Hæft med nåle

Jeg syr på overlocker, men synes du er nemmere med symaskine gør du bare det, men dit sømrum skal ikke være for stort, syr du på alm. symaskine laver du hakker ind i buen/hullet, så du kan vende og det bliver pænt.



Vend og pres så det bliver pænt.



Stop den ene snit ind i den anden og sy frem og tilbage så de holdes samlet.


Dernæst laver du sløjfen. Læg de to "strimler" ret mod ret og sy hele vejen rundt, på nær et par cm på langsiden som du vender igennem.


Vend den og stryg den og sørg for den bliver pæn.

Sy hullet sammen.


Du kan nu binde sløjfen om hullet, og så er kjolen klar til at blive syet.


Vi skal nu sy skuldersømmen. Læg forstykke og bagstykke ret mod ret, vip belægningen om på bagstykket, sådan at du har alle tre stykker stof, og sådan at du nærmest pakker bagstykket ind.









 Sy sammen og vend rundt.



Der er en fin afslutning og sammensyningen kan ikke ses på skulderen.

Sy kjolen som du plejer.

Jeg har lavet denne model flere gange, og synes den er rigtig sød.



tirsdag den 6. november 2018

Sådan sætter du en hætte på din kjole.



Her om vinteren kan det være rart at have en kjole med hætte.

Det har jeg sat på min varme kjole, hvor jeg også har vist hvordan du laver lommer og syr kanten forneden på kjolen.

Igen har jeg været på Krestoffers hjemmeside hvor der er en masse gratis ting du kan printe ud.

Her har jeg hentet hætten, når du trykker på print her på siden, kommer hætten frem lige til at printe på A4 papir.

Igen er jeg høj, så jeg synes godt min hætte må fylde lidt mere, og jeg vil gerne have en lidt mere dyb udskæring. Så jeg har lagt lidt til.


Håber du igennem mit mønsterpapir kan se hvor jeg har lagt til. jeg har lagt ca. 3 cm til midt for og så har jeg lagt lidt til i buen rundt ved hætten ca. 1,5-2 cm

Når du har tegnet hætten af, skal du se om den passer til dit halshul i kjolen.


Buen på hættet, er midt bag, så der starter du og følger udskæringen på ryggen, lav evt. en lille markering når du når skuldersømmen.

Forsæt frem på forstykket og se hvordan det passer, det kan være du skal lægge lidt mere til hætten, det kan også være du skal lave en lidt dybere udskæring i kjolen.

Det er vigtigt at du her er omhyggelig og sikker på at hættens omkreds passer med dit halshul, for du skal ikke trække i en af delene når du syr hætten på, det vil ikke blive pænt.

Jeg klipper en hætte i kjolestoffet og et i mit effektstof. Det samme som jeg har brugt til lommer og kant forneden, så giver det en flot helhed.



Husk at hætten skal ligges til fold, midt for.


Sy de to hætter sammen hver for sig rundt i buen. Så du står med to hætter.

Læg den sammen (ind i hinanden) ret mod ret og sy sammen i forkanten på hætten.


Nu står du med en hætte.





Jeg har ikke syet rundt i kanten, det synes jeg er synd, så jeg presser godt med dampstrygejern, så jeg har en skrap flot kant.


Det er et pillearbejde, og tager lidt tid, men det er der den flotte finesse kommer hvis du bruger lidt tid. Stryg også rundt i buen så den bliver glat og flot.

Hætten er nu klar til at blive syet på selve kjolen.

Du skal først sy skuldersømmen sammen, så du har hele halshullet hvor hætten skal syes på.

Del halshullet op i for og midt bag. skuldersømmen har du markeret på hætten, og den skal passe sammen med kjolen.
På hætten er midt bag sammensyningen, og midt for markere du også, du har skuldermarkeringen, den lavede du i starten.

Sæt hætten på med nåle ret mod ret, altså ydersiden af hætten sammen med retten på kjolen.





Nu passer hætte og kjole flot sammen, ja det ser rynket ud på foto, men det er det ikke, det er bare umuligt at tage foto hvor det ligger glat, når hætten ligger inden i halshullet.

Jeg syr igennem alle tre lag hele vejen rundt.



Nu er hætten på din kjole og du kan forsætte med at sy resten af kjolen, eller den er helt færdig fordi du har syet alt andet inden hætten.





Husk du finder også mine vejledninger i den nye facebookside Jersey siden. Du er meget  velkommen der.

lørdag den 3. november 2018

Ny kjole med nye vejledninger.

Jeg er begyndt at følge en fantastisk gruppe på facebook.

Jersey siden hedder gruppen, en gruppe hvor det er medlemmerne som "ejer" gruppen. Den tanke kan jeg rigtig godt lide.

I den forbindelse har jeg besluttet at lave nogle vejledninger til hvordan du syr visse ting på/til din kjole.
Alle vejledninger vil ligge her på bloggen men vil også blive lagt som en tekstfil i selve gruppen Jersey siden på facebook.

Her er kjolen det i denne opgang drejer sig om :-)


Den er syet i Isoli stof fra Krestoffer, stoffet i hætten, lommer og forneden er alm. bomuldsjersey.

Jeg vil lave vejledning til hvordan du syr og tegner hætten.


Hvordan du laver lommerne


Den sidste vejledning vil være hvordan du laver en pæn kant forneden på kjolen.


lørdag den 17. december 2016

DIY sådan laver du bælte på din jersey kjole

Som lovet i det tidligere indlæg, vil jeg vise hvordan du laver bælte på din kjole.




Det er stadig den samme kjole.




Jeg skærer altid bæltet (det gør jeg også ved ripkanter osv.) så er jeg sikker på det er 100% lige, samt er de antal cm jeg ønsker mig.
Jeg starter med at skære rent, så jeg ved den ene side er korrekt.




Derefter måler jeg nu ned på stoffet hvor mange cm jeg vil have bæltet. Du har de gode hjælpe linjer på linealen både på langs og på tværs. Den på tværs, skal selvfølgelig flugte med kanten. (jeg har lagt stoffet dobbelt, derved får jeg en lige kant.)
Ved denne kjole har jeg ingen spænde, men det kunne jeg nemt have, og der måler jeg huller i spændet, f.eks 4 cm (det er de ofte) og dertil lægger jeg 1 cm. så passer det nøjagtigt med hullet i spændet når jeg er færdig.
Jeg synes 4 cm. for et bælte er pænt, og da jeg vil have det færdig resultat 4 cm, lægger jeg 1 cm til. Altså 5 cm og skære nu en strimmel på de 5 cm.
Mål længde på forstykket på tværs og lav bæltet lidt længere, altid rart at have lidt ekstra.




Jeg har nu en helt perfekt strimmel. Den er 100% lige stor over det hele.


Skærebræt og lineal er til en fornuftig pris ved Stofogstil. Der kan du også købe et skærehjul, de billige er ok i kvalitet synes jeg.




Jeg stryger strygevlieseline bagpå. Jeg bruger det vliseline fra stofogstil som er til uld. Det har en rigtig lækker kvalitet og kan give sig lidt. Jeg har prøvet flere forskellige og endt med dette, da jeg synes det er bedst.




Nu er jeg klar til at sy pipingbåndet på. (ja strygevlieselinen stikker lidt ud, det er bare sjusk ;-) )


Jeg bruger fast piping, købt færdigt. Det er ikke noget problem med fast pipping så længe jeg kun har bælte på forstykket, ønsker jeg bælte hele vejen rundt, så skal jeg bruge elastisk, ellers kan jeg ikke komme i kjolen.
For nybegynder vil jeg anbefale fast piping, det er nemmere at arbejde med, ved det elastiske kan du så nemt komme til at trække lidt i det og derved vil dit bælte bule, og din krave trække sig sammen.


Jeg lader pipingbånd følge nøjagtig kanten på bæltet. Derved får jeg det stadig lige stort over det hele.
Jeg syr begge sider på samme måde.




Jeg stryger bæltet, hvor jeg "vipper" båndet om på vrangen, så kun selve pipingen stikker frem. Det er nu klart til at blive syet på kjolen.


Find kjolens forstykke frem.




Det kræver lidt strygearbejde nu.
Normalt siger vi altid at en stikning ikke må kunne fange krummer, det vil sige at vi vil "tvinge" sammensyningen op på forstykket. Altså så vi stikker det fast på øverste forstykke, for gør vi omvendt vil vi kunne samle krummer.


Denne gang gør vi lige modsat, for vi skal bruge denne "fold" til at få bæltet lige.






Derfor lægger jeg det nederste forstykke op over det øverste forstykke.




Stryger, og vipper forsigtigt forstykket ned igen, og stryger igen.




Kan du se, at jeg nu har denne kant til at fange krummer i?? ;-)




Kigger du på bagsiden ligger sammensyningen ned mod underdelen.


Vi er klar til at sy.




Nu "støder" jeg bagsiden af bælte (det som er foldet om på bagsiden) ned mod folden, hele vejen over mens jeg syr, på den måde følger jeg helt nøjagtig den sammen syningstikning, som er tværs over på kjolen. Derved bliver bæltet lige på kjolen. Smart ikke???


Når jeg syer bæltet på, syr jeg i revnen mellem piping og kjolestoffet. Så bliver det næsten ikke til at se. Sy mens du støder pipingbåndet ned mod den lille bule ved sammensygningen. Jeg har ikke nåle i, for det er nemmere at gøre det mens man syr stille og roligt fremad.


Når bæltet er syet fast øverst starter jeg fra samme side igen og syr den nederste del, også i revnen mellem piping og stof. Hvorfor jeg skal sy fra samme side begge gange er fordi så skubbes stoffet i samme retning og derved ligger det totalt glat, syede jeg fra modsatte side, vil det måske skubbe sig en mm eller to og så vil bæltet ikke være så glat, men trække.

Når jeg er færdig med bæltet og kraven også er syet ja så synes jeg faktisk næsten kjolen er færdig, for nu skal den jo bare syes sammen og det er gjort hurtigt.

Ved denne kjole har jeg også syet den sammen midt for, dette gøres også i revnen mellem pipingbåndet og kjolestoffet, så er det ikke til at se den er syet sammen, og knapperne er for pynten.


Kjolen er færdig.
Håber det var til at forstå.