Jeg brugte:
1 pakke butterdej
1 æggeblomme til pensling
1 dl creme fraiche 18%
1 tsk friskpresset limesaft
½ dl finthakket frisk dild
½ tsk sukker
friskkværnet peber og salt
300 g optøede frosne rejer
blandede babysalatblade
Skær butterdejen ud i passende trekanter og læg dem på bagepapir på en bageplade - pensles med æggeblommen. Bages ved 200 grader til butterdejs trekanterne er gyldne.
Creme fraiche, dild, limesaft, sukker,salt og peber blandes og dressingen står og trækker i minimum ½ time i køleskabet.
Pres forsigtigt vandet ud af rejerne og lad dem dryppe af.
Flæk butterdejsstykkerne og anret med salat, rejer og dildcreme. Læg lågene på og pynt med dildkviste.