Viser opslag med etiketten Julekonfekt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Julekonfekt. Vis alle opslag

lørdag den 19. december 2020

Pistacie juletræer

En del af konfekten til jul i år blev til disse skønne juletræer - noget anderledes end den konfekt vi plejer at lave, men et rigtigt godt bud på en dejlig konfekt...

Jeg tilføjede rom fra den originale opskrift - som jeg desværre ikke kan huske, hvor jeg har fundet.


Du skal bruge:

100 g marcipan 50 g hvid chokolade 
1 tsk limesaft
1 tsk Stroh rom
30 g grønn usaltede pistacienødder 
10 g flormelis 

Riv marcipanen groft, og kom den i en skål. 

Smelt chokoladen i micorovnen - gør det i små steps så man kan styre smeltningen.

Tilsæt limesaft og rom. Pisk det hurtigt sammen til en ensartet masse. 

Blend pistacienødder til mel, og bland det med flormelis. 

Ælt halvdelen af pistaciemelet i marcipanmassen, og gem resten til pynt. 

Sæt massen på køl et par timer. Form massen til små juletræer, og rul dem i resten af pistaciemelet.



tirsdag den 4. februar 2014

Chokolade/mokkatrøfler

Til jul lavede vi også de her trøfler...

Du skal bruge;
125 g chokolade
1,5 dl piskefløde
20 g smør
1 tsk pulverkaffe
Det hele smeltes sammen i en gryde for lav varme og når massen er helt ensartet hældes chokoladen på små aluforme.

Man kan også lade den stå og køle af og derefter trille små kugler som rulles i kakao.


lørdag den 25. januar 2014

Flødekarameller med havsalt

Til jul lavede vi karameller - de bedste karameller ever......

Du skal bruge:
300 g sukker
150 g farin
150 g lys sirup
150 g smør
3 dl piskefløde
olie til formen
1 tsk. flagesalt


Kom sukker, farin, smør, fløde, salt og sirup i en gryde, og lad det hele koge op. Lad massen simre over middel
varme. Rør indimellem hvis nødvendigt, men brug en træske. Lad karamelmassen blive 123°. Det tager ca. 30 - 40 minutter.
Hæld karamelmassen i en smurt form på ca. 18 x 18 cm. Lad karamellen køle helt af i køleskab, helst til næste dag. Skær den i terninger, og pak den i en lufttæt dåse.



fredag den 24. januar 2014

Konfekt med nougat, marcipan og mandler

De her konfektstykker lavede jeg til - set på Odensemarcipan.dk - det er virkelig et godt stykke konfekt og bestemt et jeg vil vende tilbage til de næste par år!

Du skal bruge:
400 g marcipan
200 g nougat
100 g mandler
100 g mørk chokolade


Hak mandlerne og rist dem på en bageplade i ovnen ved 150 grader i 15 minutter til de er let gyldne.

Rul imens marcipanen ud, og læg den herefter i en firkantet form - eks. 22x22 cm.

Smelt nougat over vandbad og bland med  de hakkede mandler. Hæld nougatmassen over marcipanen, så nougaten bliver ca. 1 cm højt – eller efter ønske. Sæt den på køl indtil den er fast (ca. 30 minutter).

Temperér den mørke chokolade inden den smøres på toppen af den faste nougat.

Lad det størkne og tag derefter det store stykke konfekt ud af formen og vend det på hovedet. Herefter smøres chokolade hen over marcipanen.

Når chokoladen er størknet skæres konfekten ud i den ønskede størrelse.




søndag den 30. december 2012

Julekonfekt 2012

I år lavede vi lidt mindre konfekt end vi plejer, da vi jo desværre ikke kan tåle alt det marcipan og chokolade .Meen det blev dog til julekonfekt, men opskrifterne er de samme som sidste år!

Min yngste datter lavede en fed marcipangris og nisser....




Det her er så konfektfaddet til 2. juledag med 2 træstammer - se opskrifter her og her, mokkakugler, marcipan/nougatsnitter - se opskrift her og selvfølgelig marcipangrisen og nisserne......



tirsdag den 4. december 2012

P-Tærter til jul


P-tærter er meget enkle og lette at lave og de smager fantastisk!

Du skal bruge:
200 g marshmellows
100 g grofthakkede usaltede peanuts
100 g saltede peanuts
250 g mørk chokolade (lys eller mørk - jeg foretrækker mørk)

Smelt først chokoladen over vandbad eller i mikroovnen (husk at holde øje med chokoladen så den ikke bliver brændt - rør flere gange i mellem turene i microovnen).

Læg de saltede peanuts på et stykke køkkenrulle og tør dem fri for noget af saltet - de skal stadig være salte, men ikke for salte!

Hak de usaltede ofg saltede peanuts groft groft og klip marshmellows i små stykker.

Bland peanuts og marshmellows sammen og hæld derefter den smeltede chokolade ned i. Vend hele blandingen godt sammen og sæt det herefter klatter over på et stykke bagepapir med en spiseske. Sørg for at tærterne bliver så runde som muligt, når du sætter dem på bagepapiret.

Stil tærterne på køl i en times tid, til de er faste og afkølet - opbevar dem i en tætsluttende dåse i køleskabet.


mandag den 26. november 2012

Sunde "chokolade" kugler

Hvis man endelig skal spise sundt slik, er de her såkaldte chokoladekugler ikke det værste man kan spise.... Jeg vil gå så langt som til at sige, at de er super lækre og yderst tilfredsstillende, når man er lækkersulten.

Faktisk synes jeg, at de er yderst lækre og delikate og de kan 100 % sidestilles med almindelige havregrynskugler. Her er pointen bare, at der ikke er fedtstof og tilsat sukker i - kun de naturlige sukkerstoffer fra dadlerne (og ingen havregryn...)

Jeg plejer hver jul at lave nogle super lækre havregrynskugler med rom og kaffe i, som giver dem en helt fantastisk smag. Du kan se opskriften her.

Jeg tror, at næste portion jeg laver af disse sunde kugler skal tilsættes rom og kaffe - så må jeg vurdere om det kan smage godt - det tror jeg nu sagtens, at det kan.

Du skal bruge:
200 g dadler uden sten
250 g mandler
4 spsk kakao
Lidt vand - jeg brugte 4 spsk- det vil jo måske kunne erstattes af kaffe og lidt rom

Alle ingredienserne blendes sammen i en foodprosessor indtil massen er sammenhængende og ikke for klæg.

Rulles til kugler i passende størrelser.

Opbevares i en tætsluttende dåse.










tirsdag den 8. november 2011

Jule kaffelikør

Så er det tid til at sætte årets julelikør over...

Den her likør har jeg lavet i mange år - den holder gerne 2 sæsoner, men det er jo alt efter, hvad man bruger den til - jeg er ikke selv så meget til de stærke sager, men jeg synes at den er rigtig god at bruge i desserter og i julekonfekten.

Du skal buge:
1 flaske vodka eller snaps uden smag
1 stor appelsin - elller som eg her har brugt 2 små - selvfølgelig usprøjtede
40 sukkerknalder - jeg brugte dem af rørsukker
40 kaffebønner
2 stænger vanille
40 huller.......................

Der stikkes 40 huller i appelsinen - evt. med en kødnål.

Appelsin, vanillestængerog sukkerknalder lægges i et glas med tætsluttende låg og vodkaen hældes over.

Likøren trækker i 40 dage, før den er klar til brug.

En lækker sød likør, der kan bruges til mange dejlige ting.....




mandag den 27. december 2010

Marcipan og nougat trekanter

Så er der lige de simple marcipansnitter

100 g marcipan
100 g nougat
lidt mørk chokolade til overtræk
guld flager til pynt

Marcipanen rulles ud i et par mm tykkelse mellem 2 stykker bagepapir og deles i 2 lige store stykker.

Nougaten som er rørt blød, smøres ud på det ene stykke marcipan og det andet lægges oven på.

Stykket pensles med mørk chokolade og drysses med guldflager.

Skæres i mindre trekanter.


Træstamme med nougat, marcipan og madelkrokant

100 marcipan
100 g nougat

til mandelkrokanten skal der bruges
50 g mandelflager
50 nougat
50 g mørk chokolade
lidt mørk chokolade til overtræk

Mandelflagerne ristes gyldne.
Nougaten og chokoladen smelte over vandbad og de ristede mandler tilsættes.

Chokolademassen hældes ud på et stykke papir i en flade på ca. 10 x 15 cm.
Når massen er kølet af og stivnet skæres den i 2 lange rektangler på 5 x 15 cm.

Marcipanen og nougaten skaæres ligeledes i rektangler med de samme mål i ca 1 cm tykkelse.

De 3 slags rektangler lægges oven på hinanden og overtrækkes med mørk chokolade og pyntes med krymmel eller lignende.


Mokka kugler og træstamme

Mokka kuglerne er også en af de ting der skal være der når der laves kofekt hjemme hos os.

Jeg laved en dobbelportion, for så er der både til kugler og til at rulle sammen med ren marcipan til en træstamme.

100 g marcipan
1 tsk nescafe pulver
1½ tsk kakao
1 - 2 tsk kaluha eller orangelikør

Alle ingredienser æltes sammenog de rulles til små kugler.

100 g mørk overtrækschokolade
Smuttede mandler - lige så mange som der er kugler

Chokoladen smeltes over vandbad  og kuglerne overtækkes. Når de er sat af på et stykke bagepair sættes mandlen forsigtigt i - hviler til de er helt tørre.

Opbevares i en tætsluttende dåse i køleskab.



Til træstammen skal der bruges

100 g marcipan
100 g mokkamasse

marcipanen rulle til en flad rektangel melle 2 stykker bagepapir.
Mokkamassen smøres ud over og det hele rulles sammen til en roulade.

Over tækkes med mørk chokolade og pyntes med krymmel eller ligende.




mandag den 20. december 2010

Fransk nougat med mandler, pistaciekerne og tørret papaya - den lidt bløde slags

Så blev det også lige til noget mere af det søde...

Jeg faldt over en opskrift på fransk nougat på feminas hjemmeside, men jeg lavede den lidt om så den passer til mine smagsløg.

150 g fast hvid honning
250 g sukker
50 g flydende glukose (Jeg har købt det hos specialkøbmanden)
1½ æggehvide - passer til et bæger pastauriseret
30 sukker
100 g usaltede pistaciekerner
100 g let ristede mandler
100 g tørret kandiseret papayafrugter
Lidt hvedmel

Mandlerne ristes let på en pande. Mandler, pistaciekerner og papaya hakkes groft.

Honning, sukker og glukose varmes op i en gryde - det skal koge kraftigt i 8 min.

Pisk æggehvider helt stive med resten af sukkeret. Skålen skal være så stor det hele kan blandes i samme skål.
Den varme sukkerlage hældes i en tynd stråle i æggemssen mens der hele tidne piskes kraftigt med en elpisker. Det er vigtig at sukkerlagen hele tiden er kogende. - Hvis den bliver kold skal den varmes op igen.
Når hele massen er pisket sammen, vendes de hakkede nødder og papya i.

En lille bradepande beklædes med bagepapir, som er smurt med olie. Massen hældes i og brede ud med en dejskraber , der er dyppet i varmt vand. massen skal være 1 - 2  cm tyk. Dæk nougaten til med bagepapir og lad det stivne.

Når nougaten skal bruges skæres den i længe strimler, som så skæres i mindre stykker. De vendes i hvedmel, så de ikke klistrer sammen. Skær kun det du lige skal bruge.

Nogaten opbevares bedst i køleskab og bliver noget blød når den står ude i længer tid.



fredag den 17. december 2010

Marshmallows med Rice Krispies - en amerikansk delikatesse

Mums de smager meget luftige og karamelagtige!!!

Til en lille bradepande

6 cups marshmallows - jeg brugte de store og det blev til 48 marshmallows
6 cups rice krispies
50 g smør
lidt olie til bradepanden
lidt smeltet mørk chokolade

Smørret smeltes for lav varme i en stor gryde.
Marsmallows tilsættes og smeltes under konstant omrøring - det tager ca 5 min. Massen skal være helt glat - meget klistret og lidt lysebrun.
Rice krispies tilsættes og det hele røres rundt til en meget klistret masse!
Bradepanden smøres godt med olie og massen lægges heri. Jeg brugte en dejskraber, som jeg dyppede i koldt vand og så mases massen ned i bradepanden til den er helt fast og jævn - det går hurtigt med at det stivner.

Massen afkøles i ca. ½ time og skæres derefter i kvadrater på ca. 2,5 cm, som dekoreres med den smeltede chokolade.



søndag den 5. december 2010

Oldemors havregrynskugler

Det her er verdens bedste havregrynskugler. Som Louise fra Hjertemad skriver er det altid ens egne havregrynskugler der er de bedste og sådan har vi det også i vores familie.
Den her opskrift er helt tilbage fra min oldemor og kan ikke undværes her op til jul.
Jeg mener jo ikke at der ksla kokos i havregrynskugler, men kaffen skal helt bestemt i og det der med strohrom, det er altså bare lige det der giver prikken over i'et.

Nu lavede jeg lige en ny portion i dag - så her kommer de igen med lidt flere kommentarer.

250 havregryn
200 g sukker
100 g smør
50 g kakao
7 spsk færdig kaffe
1 tsk stroh rom

Havregryn, sukker og kakao blandes i en skål. Smørret hakkes i mindre klumper og tilsættes havregrynsblandingen. Rom og kaffen hældes over smørret og det hele æltes til en ensartet massse.

Rulles til små kugler, der står og tørrer koldt natten over, inden de puttes i dåser.
Jeg plejer at stille dem i kælderen natten over.



Børnene elsker at være med til at rulle havregrynskugler!