Viser opslag med etiketten Hovedretter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hovedretter. Vis alle opslag

torsdag den 24. august 2017

Hjemmelavede burgerboller

Den her opskrift er fra Meyers bagebog.

Det er nogle virkelig lækre burgerboller og efter at man har prøvet dem, har man ikke rigtig lyst til at købe nogle færdige igen - meeen man skal jo lige have tid til at bage bollerne selv....

Til 14 boller skal du bruge:

15 g gær
2,5 dl lunkent vand
350-450 gr hvedemel
7 g salt
40 g sukker
40 g blødt smør i tern

sesamfrø
lidt mælk

Opløs gæren i det lunkne vand. Hæld en smule mel i inden sukker og salt tilsættes. Ælt dejen grundigt – 10 minutter med dejkroge til den er smidig og elastisk og til den slipper skålen. Det er ikke altid at dejen vil tage alt melet - den skal helst være til den klistrede side.

Tilsæt smørtern og ælt dejen i yderligere 5 minutter, snyd ikke med æltningen, det betaler sig at holde ved.

Stil dejen lunt og tildækket til hævning i 1 time.

Form dejen til lige store boller eller lav en pølse og skær den I lige store dele.

Lav en dyb tallerken med mælk i og en dyb tallerken med sesamfrø i.
Hver bolle formes og dyppes først i mælk og derefter i sesamfrø  inden de lægges på en beklædt bageplade. Lad dem efterhæve lunt og tildækket i 20 minutter. Efter 20 minutter lægges en bageplade ovenpå klædet og den trykkes let ned – lad bollerne hæve endnu 1 time derefter.

Forvarm ovnen til 225 grader og bag bollerne midt i ovnen ca.  10-12 minutter til de er gyldne ovenpå. Lad dem køle ned på bagerist.



tirsdag den 26. april 2016

Fyldte bagte kartofler

Inspireret af Jamie Oliver lavede jeg forleden disse dejlige fyldte kartofler...


Jeg lavede 3 forskelig slags fyld:

Kartoffel tomatfyld:
½ dåse hakkede tomater
2 cherrytomater
1 fed hvidløg
1 tsk tørret oregan
1 tsk tørre basilikum
1 tsk sukker
salt og peber

Blend alle ingredienser og bland med bagt kartoffel.

Fyld i kartoffelskallerne.




Kartoffel med skinke og ost:
skinkestrimler
revet ost
små skiver frisk forårsløg
1 tsk sennep
2 spsk smør

Bland alle ingredienserne med bagt kartoffel og fyld i kartoffelskallerne.



Kartoffel med ærtepure og røget laks:
2 dl ærter
 50 g revet parmesanost,
½ dl cremefraiche
frisk basilikum
1 fed hvidløg
Server med røget laks

Bland alle ingredienser - undtaget laksen og purer i en blender.

Bland pureen med bagt kartoffel og fyld i kartoffel skallerne.

Bag kartoflerne med fyld i en 200 grader varm ovn til de er gyldne på toppen.









tirsdag den 1. marts 2016

Oksemørbrad som vildtsteg med sauce og granatæblekerner

Jeg har nu et par gange budt gæster på denne dejlige variation af en oksemørbrad. Det er en fuldstændig fantastisk sauce og granatæblekernerne klæder kødet helt vildt godt.
Inspirationen har jeg fundet på arla.dk

Til 8 personer skal du bruge

1 kg oksemørbrad
groft salt
friskkværnet peber
1 løg 
2 gulerødder
1 kvist timian
3-4 dl vand

Sauce:
3 dl fløde eller  madlavningsfløde 18%
2 spsk hvedemel
2 spsk koncentreret vildtbouillon
1 tsk  sojasauce
1 tsk friske timianblade
2½ dl stegesky
friskkværnet peber

Pynt:
1 granatæble - kernerne heraf
½ dl klippet purløg


Drys kødet med salt og peber og læg det på en rist i en bradepande. Fyld vandet i bradepanden og skærløg i både og gulerødderne i skiver. Læg løg, gulerødder og timian i vandet.

Steg kødet i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Mål med et stegetermometer kødets centrum temperatur den skal være ca. 65°, hvis den skal være medium stegt - 45° hvis den skal være rød. Tag stegen ud og pak den godt ind. Lad den hvile i ca. 10 min.


Sauce
Rør fløde, mel, vildtbouillon, soja og timian sammen i en tykbundet gryde. Bring saucen i kog og kog den ved jævn varme i ca. 4 min. Hæld skyen fra stegen gennem en sigte og hæld den i saucen, bring saucen i kog. Tilsæt peber og smag til.

Skær kødet i skiver og anret dem på et fad. Drys med granatæblekerner og purløg.


søndag den 14. februar 2016

Hjemmelavet pizzasandwich

Jeg fik lavet de dejligst pizzasandwiches.

Man kan jo fylde sit yndlingsfyld i og så har man bare den ultimative pizzasandwich, som slår alle andre sandwiches....

Du skal bruge:
1 pizza dej:
50 g gær
3 dl lunkent vand
3 spsk olie
½ tsk salt
450 g mel

Gæren røres ud i det lunkne vand. Olie og salt tilsættes. Melet æltes i til dejen ikke klistrer på fingrene mere.
Hæver i min. ½ time, men gerne den tid det tager, at hæve til dobbelt størrelse.

Tomatsauce:
1 fint hakket løg
1 stort fed hvidløg
lidt olie
1 dåse hakkede flåede tomater
1 tsk oregano
1 tsk basilikum
1 maggiterning
peber
½ tsk sukker

Løget og hvidløget svitses i olien til de er gennemsigtige. De hakkede tomater tilsættes sammen med maggiterningen og krydderierne. Det hele simrer i ca. 15 min.

Fyld:
God skinke i strimler
Revet ost med lidt smag - også gerne noget gorgonzola,hvis man er til det
Et lille løg i strimler
Ananas i små stykker
Iceberg salat i strimler
tomater i skiver
agurker i skiver

Dressing:
cremefraiche
hvidløg 
lidt sukker
salt og peber

Tænd ovnen på 250 grader.

Del dejen i 8 stykker og rul dem ud til pizza størrelse.

Smør lidt tomatsauce på dejstykkerne.

Drys fyldet på den ene halvdel af pizzaen.

Fold den anden halvdel over og luk dejen godt sammen ved sammenføjningen.

Bag pizzaerne i ovne i ca. 15 minutter til de er gyldne.

Skær pizzaerne op i rundingen og fyld med tomater, agurker, løg, salat og lidt cremefraiche dressing.

uhmm de var bare lækre........







søndag den 6. december 2015

Olgas Karniyarik - tyrkiske auberginer med kød

Vi var i Tyrkiet i efterårsferien og der var rigtig meget dejligt mad, som jeg siden har prøvet at finde opskrifterne på. Denne ret er en meget almindelig ret i det tyrkiske køkken og jeg tillod mig at lave lidt om på, men i det store og hel er det den samme ret - og helt sikkert den samme smag....


Til et stort ildfast fad skal du bruge:

4 mellemstore auberginer

Kødfyldet:

500 g hakket oksekød

finthakket løg,

persille,

tyrkisk grøn peber (det havde jeg ikke fået købt, så jeg hakkede en rød peberfrugt )

2 fed hvidløg

1 tsk sambal orlek

1 spsk tomatpuré

½ tsk paprika

salt og peber

1 dl vand

5 mellemstore tomater i skiver

Tomatsauce:

1 dåse tomatpuré

2- 3 dl vand


Auberginerne skæres i 1 cm tynde skiver. Skiverne steges på en pande i rigeligt med olie til de er gyldne på begge sider.

Kødet brunes i en gryde, alle ingredienser tilsættes efterfølgende. Smag til med salt, peber og paprika.

Tænd ovnen til 220 grader, og smør et ovnfast fad.

Læg kødfyldet på halvdelen af auberginen og læg nogle tomateskiver over. Fold den anden halvdel af auberginen over.

Bland tomatpuré og vand og lav en tomatsauce og hæld det over auberginerne. Bages i ovnen i 20 minutter.

Serveres med ris og evt. Cobansalat.

Cobansalat: finthakket salat, agurk, tomat, persille, løg. En halv presset citron og lille dråbe vineddike.




søndag den 7. juni 2015

Makaroni med tomatsauce

En hurtig hverdags ret eller en nem ret til søndagen, hvor man ikke gider lavet så meget mad...

Du skal bruge
Makaroni til det antal personer i er

Tomatsauce til 5 personer:
1 lille løg i tern
2 fed hvisløg
½ dl rødvin
2 dåser flåede tomater
1 stor håndfuld frisk basilikum
1 spsk sød chilisauce
1 tsk sukker
½ dl piskefløde
salt og peber

basilikumblade
parmesanost i flager

Svits løgene og hvidløgene i lidt olie til de er blevet klare. Tilsæt rødvin og lad det stå og simre i et par minutter.

Tilsæt de flåede tomater og resten af ingredienserne og lad saucen stå og simre i ca.½ time.

Kog makaronien efter anvisning på pakken.

Vend makaronien med tomatsauce i et stort fad og pynt med basilikum og parmesanflager.





mandag den 25. maj 2015

Pizza med rucola, serranoskinke og sguash

En super dejlig pizza, som er let og dejlig frisk i smagen.

Dej:
50 g gær
3 dl lunkent vand
3 spsk olie
½ tsk salt
450 g mel

Gæren røres ud i det lunkne vand. Olie og salt tilsættes. Melet æltes i til dejen ikke klistrer på fingrene mere.
Hæver i min. ½ time, men gerne den tid det tager, at hæve til dobbelt størrelse.

Tomatsauce:
1 fint hakket løg
1 stort fed hvidløg
lidt olie
1 dåse hakkede flåede tomater
1 tsk oregano
1 tsk basilikum
1 maggiterning
peber
½ tsk sukker

Løget og hvidløget svitses i olien til de er gennemsigtige. De hakkede tomater tilsættes sammen med maggiterningen og krydderierne. Det hele simrer i ca. 15 min.

Fyld:
250 g revet ost
1 pakke serrano skinke
1 squash skåret i tynde skiver med en kartoffelskræller - vendes i en skål med 1 tsk citronsaft og lidt salt og peber
rucolablade til at lægge oven på den færdige pizza

Når dejen er hævet rulles den ud til bradepande størrelse og lægges på bagepladen på et bagepapir.
Saucen fordeles ud over dejen. osten drysses over tomatsaucen.

Bages i en varm ovn - ved 250 grader i en lille halv time eller til osten er gylden.

Når pizzaen kommer ud lægges rucolaen henover og serranoskinke og squash, rullet i små bundter fordeles over pizzaen,






onsdag den 13. maj 2015

Tigerrejer med bønner og mango


Denne dejlige wokret kan godt anbefales....
Jeg har fundet opskriften på arla.dk


Til 4 personer skal du bruge:
2 spsk rapsolie
300 g pillede rå tigerrejer
3 rødløg i tynde både
300 g frosne grønne bønner
1 mangofrugt i tern
1 spsk finthakket rød chilipeber eller 1 spsk sød chilisauce
1 spsk fintrevet frisk ingefær
1 1⁄2 tsk groft salt
1⁄4 liter madlavningsfløde 8%

Steg rejerne sammen med et presset hvidløg i olien i ca. 1 minut til de tager farve.
Tag rejerne op. Tilsæt resten af fedtstoffet og svits løg og bønner i ca. 1 min.

Kom rejerne tilbage i wokken sammen med mango, chili, ingefær og salt. Tilsæt fløden og varm retten godt igennem, under omrøring, og smag til.

Jeg serverede retten med jasminris.


lørdag den 9. maj 2015

Indbagt mørbrad

den her opskrift er en rigtig retroklassiker - fra karolines kogebøger- og den er altid et sikkert hit - jeg har skiftet den oprindelige dej ud med butterdej....

Til 6 personer
1 afpudset svinemørbrad
25 g smør
1⁄2 tsk groft salt
friskkværnet peber

Fars
500 g hakket svinekød
2 spsk hvedemel
1 æg
1 tsk revet muskatnød
1 1⁄2 tsk groft salt
friskkværnet peber
2 knuste fed hvidløg
1 stort revet chalotteløg
1 dl Madlavningsfløde 18%
250 g grofthakkede champignoner


Brun mørbraden på allesider i gyldent smør. Drys med salt og peber og lad mørbraden køle af.
Fars

Rør kødet med mel, æg, krydderier, løg og fløde. Bland champignoner i farsen.

Rul dejen ud på bagepapir til en plade (ca. 30 x 40 cm). Læg halvdelen af farsen midt på dejen, herpå mørbraden og dæk med resten af farsen. Luk dejenderne og den ene langside ind over farsen og pensl med æg i kanten. Fold den anden side op og løft den indpakkede mørbrad, med sammenføjningen opad, over på en bageplade. Pensl med æg og bag mørbraden midt i ovnen ved 200 grader i 50-60 minutter.


lørdag den 25. april 2015

Salat med flankesteak og vesterhavsost

En dejlig lækker, hurtig og mættende salat

1 flanksteak, ca. 800 g
Salt og peber
2 tsk olie

Balsamicosirup

600 g rucola
200 g Vesterhavsost eller en anden fast ost med god smag

Tilbehør
hvidløgsbrød

Steg kødet et minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg færdigt 5-6 minutter på hver side. - tjek at kødet er rosa inden i eller giv det lidt mere tid på panden.

Skyl og tør rucola og fordel den på et stort fad.

Skær kødet i tynde skiver på skrå på tværs af kødfibrene. Fordel kødet på salaten og dryp med balsamicosirup. Skær tynde skiver af osten og læg flager af den henover. Kværn sort peber på toppen.

Server evt. med hvidløgsbrød til.



tirsdag den 21. april 2015

Panzanella - italiensk brød salat


Her kommer opskriften på den dejligste italienske brød salat....uhmm den er virkelig god.......


Du skal bruge:
200 g daggammelt brød
Oliven
2 tsk kapers
1 kg blandede tomater
1 lille rødløg
1 bundt frisk basilikum
1 fed hvidløg
3 spsk balsamicoeddike
5 spsk rapsolie
300 g cherry tomatoes
40 g parmesan

Del brødet i mindre stykker. Læg det på en bageplade med bagepapir og dryp lidt olie over. Rist brødet i ovnen ca. 15 - 20 minutter til det bliver sprødt og gyldent på overfladen.

Skær de blandede tomater i mindre stykker og skær løget i tynde ringe.

Læg tomaterne og løgringene i et stor fad og fordel basilikumblade ud over - bland det hele godt.

Tag ca. 1/3 af blandingen og put den i en blender og tilsæt balsamico, olie, stænglerne fra basilikummen, hvidløg salt og peber. Blend det hele til en slags pesto.

Tilsæt kapers og olien samt det ristede brød og hæld pestoen ud over. Bland det hele godt sammen.

Del cherrytomaterne i halve og drys dem ud over salaten.



lørdag den 18. april 2015

Oksemørbrad svøbt i bacon og krydderurter

Hjemme hos os elsker vi en god oksemørbrad.

For variation lavede jeg forleden denne her, med hvidløg og en masse frisk timian og bacon svøbt uden om - det bliver ikke sidste gang - nøj hvor smagte den godt....

Jeg lavede en halv mørbrad ,da vi ikke var så mange, og brugte 1 pakke bacon.

Du skal bruge:
1 oksemørbrad til de antal personer i er
bacon - man kan også bruge parma eller serrano skinke
1 god dusk frisk timian - andre krydderurter kan også sagtens bruges
2 fed hvidløg
salt og peber


Gnid kødet med pressede hvidløg, salt og peber.

Læg den friske krydderurter oven på kødet og vikl bacon om så hele kødet er dækket.

Steg i ovnen ved 200 grader i 25 - 30 minutter - hvis den skal være medium stegt.

Skær i 1 cm tykke skiver og server med kartofler, sovs og salat til.....



onsdag den 18. marts 2015

Cæsarsalat med grønne bønner, rugbrødschips og croutoner

En rigtig dejlig hovedrets salat og god til madpakken dagen efter...
Inspireret af en opskrift på Femina.dk

Du skal bruge:
3 kyllingebrystfileter
1 fed hvidløg
6-8 skiver bacon
hjertesalat
200 g grønne bønner
50 g friskhøvlet parmesan

Dressing
1 dl god mayonnaise
1 tsk dijonsennep
1 tsk worcestershiresauce
3-4 spsk olivenolie
½ dl piskefløde
salt og friskkværnet peber

Rugbrødschips
3 skiver papirstyndt skåret rugbrød

Croutoner
4-5 skiver daggammelt ciabatta brød
Hvidløssalt
Lidt olie


Steg kyllingefileterne i lidt fedstof blandet med et presset fed hvidløg. Skær dem i tynde skiver. Rist bacon sprødt i ovnen eller på en pande. 

Skyl salat og bønner. Nip bønnerne, og kog dem i en gryde med spilkogende vand i 3-4 minutter. Skyl bønnerne med koldt vand.

Rør mayonnaisen sammen med sennep. Tilsæt worcestershiresauce og olivenolie under omrøring. Rør fløde i lidt efter lidt, til konsistensen er cremet. Smag til med salt og peber.

Skær rugbrødet i tynde skiver og rist dem i ovnen til de er gyldne og sprøde.

Skær ciabattaskiverne i tern. Vend dem i en pose med lidt rapsolie.
Fordel ternene på bagepapiret ved siden af rugbrødschipsene og bag/rist dem sammen med rugbrødet.

Anret cæsarsalat, bønner og kylling i en skål. Drys med bacon og parmesan. Hæld dressingen over til sidst.



mandag den 16. marts 2015

Bitz fuldkornsfiskefilet

En dejlig variant til den almindelige rasppanerede fiskefilet.
Den originale opskrift kan du find på mad.tv2.dk

Du skal bruge:
rødspættefileter
fuldkornshvedemel
persille
salt
peber


Vend hver rødspættefilet i fuldkornsmelet. og krydr med salt og peber.

Steg fiskefileterne på begge sider, til de er gyldne

Server evt. med blomkål der er hakket helt fint i en food processor, så det minder om rasp.








mandag den 9. marts 2015

Bitz Tun med spidskål, agurk og mandler


Her en opskrift på tun og spidskål.....

Den originale opskrift finder du på mad.tv2.dk

Du skal bruge:

10 Skiver agurk
1 tsk. tørret wasabi eller chili
2 spsk. soja
0,25 stk. spidskål
0,5 stk. citron
1 ds. tun i vand
2 spsk. mandler
skyr



Skær agurkerne i skiver, og spidskålet i tynde strimler.

Hak mandlerne, og rist dem på en tør pande.

Vend agurkeskiverne med lidt salt, wasabi og soja.

Hæld vandet fra dåsetunen.

Læg kålstrimlerne i en dyb tallerken, og kom citronsaft og citronskal over.

Læg agurkeskiver ovenpå, og top med tun, mandler og evt. lidt skyr.






onsdag den 4. marts 2015

Bitz Kylling med spidskålssalat


Dejlig opskrift på en god spidkålssalat


Den originale opskrift kan du se på mad.tv2.dk


Du skal bruge;
4 stk. kyllingelår
1 stilk frisk rosmarin
2 tsk. paprika
0,25 stk. spidskål
2 spsk. skyr
50 g grønne linser
1 stk. rød grape eller appelsin
frisk mynte
salt


Kyllingelårene drysses med salt, paprika og frisk rosmarin.

Kom kyllingen i ovnen, og steg ved 180 grader i 20-25 minutter Kog linserne som anvist på pakken.

Snit spidskålen i tynde strimler. Hak mynten fint. Skræl grapen eller appelsinen, og del den i både.

Vend kål med mynte, skyr og kogte linser. Top med både af blodgrape eller appelsin.

Anret på en tallerken, og server med to stegte kyllingelår .



søndag den 1. marts 2015

Bitz kyllingesuppe med rodfrugter

Bitz suppe fra Bitz stor kur - den originale opskrift kan ses på www.mad.tv2.dk

Du skal bruge;
75 g linser
1 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg
0,5 stk. løg
1 dl hvidvin
1 l hønsefond
4 stk. kyllingelår
400 g blandede grøntsager
persille


Skær løg i både.

Skyl persillen og hak det groft. 

Hak hvidløget groft.

Skræl grøntsagerne og skær dem i stykker på 2x2 cm

Fjern skindet fra kyllingelårene, og rist dem af i en gryde med hvidløg og løg.

Tilsæt hvidvin og hønsefond, eller vand tilsat bouillonterninger. Kog det hele godt igennem i cirka 15 minutter.

Tilsæt linser og grøntsager, og kog videre til grøntsagerne er møre.

Tilsæt grofthakket persille, og smag til med salt og peber. 


onsdag den 25. februar 2015

Bitz chili con carne

Chili con carne fra Bitz stor kur - den originale opskrift kan ses på www.mad.tv2.dk


500 g hakket oksekød
1 løg
1 hvidløg
2 gulerødder
1 spsk. sød chilisauce
1 tsk sambal orlek
1 dåse. bønner i tomat
1 dåse kidneybønner
1 mørk øl
40 g mørk chokolade
salt
peber


Løg, hvidlø og gulerod hakkes i tern.


Svits kødet i en gryde sammen med løg, hvidløg, gulerødder og chili.


Tilsæt bønner i tomat og øl. Lad retten simre uden låg i cirka 20 minutter.


Smag til med salt, peber og mørk chokolade.







lørdag den 10. januar 2015

Bitz oksekød med sesam og skyr


Jeg er startet på Bitz Store Kur - jeg er så heldig at være udtaget til at være en del af det kontrolpanel, som Christian Bitz bruger i de programmer, der bliver vist på TV2, så jeg er top motiveret og synes at det er en spændende fase i mit liv, hvor der forhåbentlig kommer til at ske noget i forhold til mig og mit vægttab.

En af retterne i den forgange uge var denne dejlige oksekødsret med sesam. Du kan finde den originale opskrift på mad.tv2.dk

Du skal bruge:
0,5 stk. løg
0,5 fed hvidløg
150 g hakket oksekød
0,5 stk. chili - jeg brugte 1 spsk sød chilisauce
1 spsk. sesamfrø
1 spsk. ketchup - jeg vil nok næste gang jeg laver retten bruge tomatpure
3 spsk. skyr
0,5 stk. peberfrugt
frisk basilikum
salt
peber

Hak løget og hvidløget fint og steg dem i en dyb pande, til løgene bliver gennemsigtige. Tilsæt hakket oksekød.

Steg til kødet bliver brunt tilsæt derefter chilisauce sammen med sesam og ketchup/tmatpure. Lad det simre i cirka 10 minutter.

Tilsæt basilikum, og smag til med salt og peber.

Skær peberfrugten i små tern. Anret på en tallerken, og kom skyr og peberfrugt på toppen.

mandag den 15. december 2014

Perlebyggrød med tørrede frugter i chaisirup

Her til aften ville jeg prøve et lidt sundere alternativ til decembermåneds risengrød, så jeg lavede denne fantastiske perlebyggrød..

Den kan varmt anbefales og i min verden er den faktisk et bedre alternativ end selve risengrøden.

Til 4 personer:
1½ liter sødmælk
300 g perlebyg
salt

Sæt mælken over i en tykbundet gryde, som er skyllet med koldt vand.

Når den koger tilsættes perlebyggen og det hele koger under omrøring til grøden er fast og perlebyggen er mør - der må gerne stadig være lidt bid i.

Tilsæt salt.

Server med tørrede frugter i chaisirup og lidt kanelsukker.