mandag den 13. januar 2014

Indbagt chokolade/mokkais med browniebund

Endnu en del af nytårsdesserten 2013 - med inspiration herfra...

Til bunden skal du bruge en god brownie - jeg brugte den her opskrift: Brownies på den nemme måde - jeg erstattede nødder og mandler med 100 g mørk hakket chokolade.

Bundene bagte jeg i bageringe på ca. 8 cm i diameter.

Inden i skulle der chokolade/mokkais - den lavede jeg sådan her:
75 g mørk chokolade
2 æggeblommer
120 g sukker
1½ tsk vanillesukker
1 tsk pulverkaffe
3 dl piskefløde
3 dl sødmælk

Skyl en tykbundet gryde med koldt vand - tør den ikke af!

Varm sødmælk, chokolade og pulverkaffe til chokoladen er smeltet. Lad blandingen køle af.

Pisk æggeblommer med sukker, vanillesukker og fløde.

Hæld chokoladeblandingen i æggemassen - bland det godt sammen.

Kør det på ismaskinen i ca. 25 minutter.

Læg isen i en bøtte og opbevar den i fryseren til den skal bruges.

Når den indbagte is skal anrettes skal marengsen brunes med en brænder og hvis man ikke skal stå med det lige op til servering kan man evt. lave det dagen før, hvis man har plads i sin fryser til at isbomberne kan stå frit.

Til marengsen skal du bruge:
4 past. æggehvider
200 g sukker

Pisk æggehvider og sukker til en stiv og sej marengs.

Evt. dagen før:

Fordel chokolade/mokkais på bundene (i halvkugleformede portioner).

Sæt dem i fryseren natten over. (Det er vigtigt, at isdesserterne er ISkolde, før marengsen kommer på.)

Fyld marengsen i en sprøjtepose med stjernetyl, og lav små dutter på hele isdesserten. (Det er vigtigt, at marengsen slutter helt tæt.) Sæt isene tilbage i fryseren.

Inden servering brændes marengsen med en gasbrænder til marengsen er blevet gylden

Sæt stjernekastere i iskagerne, og servér straks!


søndag den 12. januar 2014

chokoladekræmmerhuse med jordbæris

En del af nytårsdesserten 2013 - med inspiration herfra.....

Chokoladekræmmerhuse med jordbæris:

Først skal kræmmerhusene laves:

Klip to cirkler ud af bagepapiret (cirka 16 cm i diameter) – og del dem på midten, så de bliver til halvcirkler.

Form dem til kræmmerhus, og sæt dem sammen med en klat lim.

Smelt chokoladen over vandbad.

Pensl kræmmerhusene med et tyndt lag chokolade, og sæt dem i fryseren i minimum et kvarter.

Jordbæris:
300 g frosne jordbær
130 g sukker
1 spsk citronsaft
1½ dl piskefløde
½ dl sødmælk

Purer jordbærrene med sukker og citronsaft.

Rør sødmælk og piskefløde i bærrene og bland det godt.

Hæld blandingen på en ismaskine og kør den i ca. 25 minutter til isen er færdig.

Fyld dernæst jordbærisen i, og sæt kræmmerhusene tilbage i fryseren indtil servering.

Inden servering drysses lidt guld ud over kræmmerhusene.



lørdag den 11. januar 2014

Power salat

Ja Power salat var de ord, der kom op i mit hoved i går, da jeg stod og lavede denne dejlige salt, som er sprunget ud af tanken om noget sundt, noget grønt og noget mættende...Vi er jo i januar og julens tunge mad skal rystes af kroppen...

Du skal bruge:

kogte broccoli buketter
kogte grønne bønner
kikærter fra dåse
kidneybønner fra dåse
tørrede tranebær
friske champignon i skiver

en dressing af:
1 spsk rapsolie
3 spsk vand
1 tsk honning
1 stort fed hvidløg
salt og peber
½ tsk sennep

Bland alle grøntsagerne og bønnerne i en skål.

Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og hældes over grøntsagerne - og vupti... en yderst lækker og powerfull salat, der kan serveres som tilbehør til alt, eller som frokostsalat med lidt kyllingetern i....



fredag den 10. januar 2014

Nytårsdessert 2013

I 2013 brugte jeg lang tid på at ave vores dessert til nytår - det var sjovt og spændende at lave og det smagte helt fantastisk....

Jeg blev inspireret her - men min dessert fik vist et helt andet udtryk, men det er altid dejligt med inspiration..

Jeg valgte at lave:
Chokoladekræmmerhuse med jordbær is
Karamelkurve med karamelis
Indbagt chokolade/mokkais med browniebund

Ved servering dryssede jeg med frysetørrede jordbær og satte stjernekastere i isbomben.






Opskrifterne kommer herefter....







onsdag den 8. januar 2014

Pasta med kylling i limesauce

Her er lige en dejlig nem og hurtig pastaret - oven på julens tunge mad er den dejlig frisk og let..

Du skal bruge:

500 g kyllingeinderfilet
3 dl madlavningsfløde
1 lime - skal og saft
1 spsk sød chili sauce
1 fed hvidløg
½ hønseboullionterning
salt og peber
en håndfuld stangbønner
1 rød snack peberfrugt i minitern
frisk pasta

Kyllingen skæres i mindre stykker og lægges i en skål.

Limesaft, sød chilisauce, hvidløg salt og peber hældes over og det røres godt rundt.

Steg kyllingestykkerne i en gryde i lidt fedstof. Når kyllingen er næsten gennemstegt tilsættes fløden og strimler af limeskal. Tilsæt hønseboullion og lidt peber og smag til.

Bønnerne varmes med lidt vand i mikrovnen, så de ikke er rå.

Tilsæt bønnerne til saucen og server med frisk pasta og drys peberfrugt tern over.



tirsdag den 7. januar 2014

Cevapcici

Når vi holder ferie i Kroatien, elsker vi at spise de lokale retter - og en af dem er cevapcici - små oksekødsruller med krydderier i...

Du skal bruge:
500 g. hakket oksekød
½ tsk  bagepulver
½ tsk cayennepeber
½ tsk. paprika, stærk eller røget
2 tsk salt
2 fed presset hvidløg
2 spsk vand

Rør krydderier og vand sammen og lad det stå fem minutter.

Ælt kød med krydderier og form små pølser (på størrelse med cocktailpølser), og steg dem ved middelstærk varme i olie til de er netop gennemstegt.

Jeg serverede cevapcici sammen med hjemmelavede pomfritter og råkost salat med revede gulerødder, æbler og appelsintern.





mandag den 6. januar 2014

Stegte ris deluxe

En dejlig hurtig søndagsret...

Til 4 personer skal du bruge:
4 dl ris
8 dl vand
1½ hønseboullionterning
200 g kyllingefilet i tern
200 g rejer- jeg brugte tigerrejer, som jeg skår i mindre stykker
1 tsk sød chilisauce, lidt limesaft
lidt olie til stegning
4 fed hvidløg, hakkede
1 dl soja (måske lidt mere)
4 tsk. sukker
4 gulerødder i små tern
2 dl grønne ærter
1 stor snackpenerfrugt i små tern
4 æg, sammenpiskede
2 dl peanuts
1 bundt forårsløg


Tilbehør:
limebåde
evt. sød chilisauce

Kog risene i boullionvand efter anvisning på pakken.

Læg kyllingstykker og rejer i en marinade af chilisauce, limesaft og hvidløg.

Varm kylling og tigerrejer til tigerrejerne er blevet lyserøde  i lidt olie på en varm pande. Krydr med en smule salt, og tag det af panden.

Tilsæt hvidløget, soja, gulerødder, peberfrugt tern og ærter, og steg i yderligere 1 minuts tid. Skub det hele over i den ene side af panden, og tilsæt pisket æg i den anden side ( Jeg brugte en wokpande). Lad det stege næsten til røræg. Tilsæt ris, og vend det hele sammen. Steg igen i et par minutter. Vend peanuts og forårsløg i, og servér straks.

Yderst nemt - og meget lækkert....